Julen har bragt velsignet bud

En af julens absolutte klassikere er Bernhard Severin Ingemanns salme Julen har bragt velsignet bud. Den har nu været kendt og elsket i 180 år takket være digterens gode samarbejde med komponisten Christoph Ernst Friedrich Weyse.

En svær barndom

Guldalderdigteren Bernhard Severin Ingemann er kendt for sine lyse, glade børnesalmer. Men hans egen opvækst var alt andet end smertefri.

Han blev født i 1789 som den yngste i en børnefolk på otte. Allerede som ti-årig mistede han sin far, der var præst. Ti år senere døde hans mor og tre søskende af tuberkulose. Også de sidste fire brødre døde tidligt, og tragedierne præger stemningen i Ingemanns tidlige digtning.

Ven med Guldalderens kendte

Som ung gjorde Ingemann frivillig militærtjeneste i Kronprinsens Livkorps. Senere startede han på jurastudiet og begyndte samtidig at udgive et væld af salmer og sange. Han var ven med flere af de kendte fra samtiden, blandt andre forfatteren H.C. Andersen, billedhuggeren Bertel Thorvaldsen og digteren Adam Oehlenschlæger.

Ingemann forlod i 1817 jurastudiet uden embedseksamen for i stedet at studere litteratur på Sorø Akademi. Efter studierne i Sorø blev han i 1822 lektor i dansk sprog og litteratur ved akademiet, hvor han senere blev direktør. Herefter kunne han nu endelig – efter ti års forlovelse – gifte sig med malerinden Lucie Mandix.

Ægteparret Ingemann fik aldrig børn, men Bernhard Severin skrev en række morgensalmer til brug for eleverne i Sorøe Academies Skole (1822) og Morgensange for Børn (1837).

Han har også skrevet de kendte og elskede julesalmer Glade Jul, Dejlig er jorden og Julen har bragt. Selv den ateistiske litteraturkritiker Georg Brandes erkendte værdien af Ingemanns salmer og har kaldt dem ”uforgængelige”.

Adgang til Livets Træ

”Julen har bragt” er ligesom flere af Ingemanns salmer skrevet til børn og fyldt med bibelsk billedsprog. Og børn på Ingemanns tid har kunnet genkende sprogbrugen fra bibelhistorien i skolen og i kirken.

Salmen begynder med at fastslå, at julen er glædens fest for både gamle og unge. Budskabet, som englene sang den første jul, skal synges af alle, også de små børn.

Juletræet bliver i salmen til Livets Træ, som stod midt i Edens Have. Frugten fra Livets Træ gav evigt liv. Derfor blev de første mennesker fordrevet fra Edens Have, fordi de ikke skulle leve evigt med den ondskab, der var kommet ind i deres liv på grund af syndefaldet (se 1 Mosebog 2,9 og 3,22-24).

Men julen betyder, at glæden nu igen skal vare evigt for hvert eneste barn, der tror på julebudskabet, fastslår Ingemann.

Komponisten ændrede digtet

Dans på vejen til Paradis

Glæden over den nyfødte konge, der er hele verdens frelser, bør få småbørn til at danse ”på moders skød”.

Også den fattige spurv og duen inviteres til julegilde. Og vel at mærke ikke for at ende som julemad. Traditionelt opfattes den fattige spurv og duen som symboler for hhv. fattige og rige mennesker, der alle inviteres til glædesfesten for frelserens fødsel.

Men Bibelen har også et langt større perspektiv, nemlig at hele universet engang skal opleve en ”herlig frihed”, ligesom Guds børn (Se Romerbrevet 8, 19-21).

Jesus åbner haven for os

I julesalmens sidste vers mindes vi om, at vi alle kan få del i den lykkelige tilstand i Edens Have, fordi Jesus vil åbne døren for os. Han elsker ethvert barn, giver os juleglæde – og lover os englevinger, slutter B.S. Ingemann med henvisning til evigheden hos Gud.

Julen har bragt velsignet bud

Julen har bragt velsignet bud,
nu glædes gamle og unge.
Hvad englene sang i verden ud,
nu alle små børn skal sjunge.
Grenen fra livets træ står skønt
med lys som fugle på kviste;
det barn, som sig glæder fromt og kønt,
skal aldrig den glæde miste.

Glæden er jordens gæst i dag
med Himmel-kongen, den lille.
Du fattige spurv, flyv ned fra tag
med duen til julegilde!
Dans, lille barn, på moders skød!
En dejlig dag er oprunden:
I dag blev vor kære frelser fød
og Paradis-vejen funden.

Frelseren selv var barn som vi,
i dag han lå i sin vugge.
Den have, Guds engle flyve i,
vil Jesus for os oplukke.
Himmerigs konge blandt os bor,
han juleglæden os bringer;
han favner hver barnesjæl på jord
og lover os englevinger.

Tekst af B.S. Ingemann 1839
Musik af C.E.F. Weyse 1841