Julens budskab er det afgørende – og om du tror det
Jeg kan huske barndommens jul. Juleaften var en aften, jeg så frem til og glædede mig til. Som mange andre børn var det naturligvis en forventning om gaver – og hvad der mon gemte sig i dem – der skabte og drev spændingen frem.
Men selv som lille dreng havde jeg en forståelse af, at julen var andet og mere end gaver og god mad. Når jeg kiggede på juletræet og løftede øjnene, kunne jeg se stjernen øverst oppe på træet.
Jeg kan også huske glæden og trygheden i at sidde ved bordet sammen med familien. Skønt vi ikke kom i kirken og hørte juleevangeliet, så havde jeg en oplevelse af, at vi fejrede barnet, der var født i Betlehem. Det blev bekræftet, når vi gik omkring juletræet og sang de kendte julesalmer.
Som voksen har jeg ofte tænkt på barndommens jul og nogle gange savnet den. Det får mig til at overveje og spørge: Hvordan ser det ud med din og min forventning til jul? Tager vi os tid til at stoppe op og høre, hvad julens budskab handler om? Hvad betyder budskabet om Jesus for os?
Julens budskab er afgørende – og om du tror det
Uanset hvordan vi fejrer jul – og om vi ikke gør det – så er det julens budskab, som er det mest afgørende af alt. Dette budskab tager udgangspunkt i fortællingen om Jesu fødsel. Som i et ægte eventyr hører vi om en lille familie, Maria og Josef, der må drage afsted på en rejse.
De begiver sig på vej til Betlehem, fordi kejseren havde befalet at holde folketælling – og da Josef var af Davids slægt, måtte de drage til Betlehem for at lade sig indskrive der. Vi hører, at Maria var gravid, og undervejs skete det, at hun skulle føde.
Men da der ikke var plads i herberget, måtte de tage til takke med at føde et sted, der mest af alt mindede om en stald. Barnet blev født – en lille dreng – og de lagde ham i en krybbe.
Herefter hører vi om hyrderne på marken, som får et mærkeligt syn: En engel viste sig for dem og fortalte dem: ”Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.” Hyrderne stod så op og gik hen og fandt Jesus-barnet i en krybbe, som englen havde fortalt dem.
Hvad særligt er der ved det barn?
Umiddelbart vil mange af os sikkert tænke, at julens budskab ikke lyder af noget særligt: Et barn født i fattige kår? Hvad særligt er der ved det? Noget særligt ville det ikke være, hvis ikke det netop er på grund af det budskab, vi hører i fortællingen:
At dette barn er Guds søn, som er sendt til verden for at frelse os. Ligesom englen forkyndte budskabet for hyrderne på marken, sådan forkyndes budskabet om Jesus for os i dag. Som hyrderne stod op og drog hen for at tilbede barnet, sådan kaldes vi også til at tage imod Jesus og tro på ham.
Mere end et eventyr
Når jeg hører fortællingen om Jesu fødsel – juleevangeliet som vi plejer at kalde det – så virker det som taget ud af et H.C. Andersen eventyr. Måske er der også mange, der opfatter det sådan: Som et eventyr.
Der er dog en stor forskel på et eventyr og juleevangeliet: Juleevangeliet er ikke fantasi, men en sand beretning omkring Jesu fødsel. Maria og Josef er virkelige historiske personer, ligesom Jesus er det.
Selv englen der viser sig for hyrderne, er virkelig. Evangelisten Lukas ønsker at fortælle os om Jesu fødsel for at give os indblik i, hvem Jesus er, og at Gud har sendt sin søn som verdens frelser. Her kan man roligt tale om, at virkeligheden overgår fantasien!
Budskabet er klart
Spørgsmålet er, om dette budskab forandrer os? Tror vi på det, vi hører eller opfatter vi det som fantasi? Budskabet i evangeliet er klart og tydeligt: Tro på ham, som du hører om i evangeliet, så får du del i det rige, som han kom og forkyndte.
Troen på Jesus er både for børn og voksne, og budskabet gælder os alle: Jesus blev født og kom til os, for at vi skulle tro på ham og ved ham få evigt liv hos Gud.
Lad os lukke ham ind i vores hjerte og sige Gud tak for julens glade budskab.
HJÆLP TIL TRO
Hvordan tager man imod Jesus i sit liv? – Hør lige her:
1. Der findes en Gud, som har skabt dig. Han elsker dig, som du er lige nu.
2. Du og jeg har vendt Gud ryggen. Det har alle mennesker. Bibelen kalder kløften mellem Gud og mennesker for ”synd”. Det virker nogenlunde, som når rødderne fjernes på et træ. Det visner.
3. Vi kan ikke selv løse dette problem. Her hjælper hverken politisk arbejde eller fromme øvelser. Det vidste Gud godt. Derfor gav han os Jesus Kristus. Han er den eneste vej til Gud.
4. Nu er det vores ansvar at vælge. Hvad gør vi med Jesus Kristus? For at få fællesskab med Gud igen, må vi tage imod Jesus Kristus i vore hjerter.
5. Det kan ske gennem en enkel og ærlig bøn, fx sådan: “Jesus, hvis det her er rigtigt, så vil jeg leve med dig. Tilgiv mig, at jeg har vendt dig ryggen. Fra nu af åbner jeg mig for dig. Tag hånd om mit liv. Og fyld mig med Helligånden.”
Her begynder det nye liv. En lille spire indefra, som vokser til en fast tillid. Skridtet bliver til en vandring.
Læs i Bibelen. Begynd med Ny Testamente, fx Johannes-evangeliet kapitel 1:12, 3:16 og 14:6.
Find sammen med andre troende. Der findes kristne fællesskaber overalt. Du kan finde annoncer for nogle af dem i Udfordringen. Her er både frikirker og aktive folkekirke-menigheder og hus-grupper af mennesker, som tror på Jesus.
Det afgørende er ikke, hvilken kirke det er. Find det sted, hvor du føler dig bedst hjemme og får opfyldt dine åndelige behov.