Kan bøn til Jesus hjælpe mig og min hustru?

Kære Orla Lindskov

Jeg skriver dette brev til dig, fordi jeg nu har været til mange af dine møder her i København, i Valby.

Jeg er en mand først i fyrrerne. Jeg er gift og har to børn. Begge vores børn er drenge, og min hustru ønsker sig inderligt en pige.

Jeg er åndeligt åben og søgende. Jeg har tidligere studeret filosofi. Jeg blev så af en ven henvist til dine møder. Han sagde, at han syntes, jeg skulle opleve et møde, hvor en væsentlig del består i bøn og forbøn.

Han sagde også, at bøn og forbøn i en del tilfælde har medført store forandringer for mennesker. Bøn har også uforklarligt medført helbredelse af syge.

Min ven kender min hustru godt, og han ved fra mig om hendes brændende ønske om at få en pige.

Min ven kommer fra kristen baggrund. Det gør jeg ikke. Men jeg søger efter mere viden om Gud, om livet og om bøn.

Jeg har på møderne lagt mærke til, at du i hver bøn nævner Jesu Kristi navn, som regel til slut. Du lægger også altid hænderne på de syge.

Jeg har nu fået et ivrigt ønske om at vide mere om bøn og om forbøn.

Jeg lider af allergi. Men jeg har endnu ikke vovet mig frem til forbøn. Det skulle jeg måske gøre, for jeg mærker tydeligt, at der er ubalance imellem min krop og min psyke. Det har medført, at jeg er blevet stor-spiser af piller.

Måske kunne bøn og forbøn også hjælpe min hustru, for hvis hun virkeligt skal nå at få en pige, så er det ved at være sidste udkald. Det siger hun.

Nu spørger jeg helt naivt: Hvad er bøn? Hvad er forbøn? Hvad er håndspålæggelse?

Håndspålæggelse er ifølge min ven, når du lægger dine hænder på de syge.

Jeg ved ikke, hvad det vil sige at bede en bøn. Det ved min hustru mere om, for hun gik i søndagsskole som barn.

Når man beder om noget, giver Gud så et svar. Min ven siger nemlig, at Gud altid svarer.

Jeg har haft meget modgang i mit liv. Jeg har mødt mange mennesker i mit liv, som har spændt ben for mig, og som har fået det til at gå galt for mig. Dem er jeg stadigvæk bitre på. Min hustru siger, at det er forkert. Men jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.

Derfor søger jeg råd nu hos dig. Du må nok vide nogle vigtige ting til brug i mit liv.

Venlig hilsen
Den urolige.

Bøn er som en ’telefon til Himmelen’

Kære Urolige

Du skriver, at du er ivrig efter at vide mere om bøn og om forbøn.

Så lad mig starte med at tale om bøn på en måde, som er let at forstå. Jeg kalder det ”den Himmelske telefon.”

Som jeg oplever det, er der en telefon til Himmelen, som altid er åben.

Den er åben alle døgnets 24 timer, og du behøver ikke at dreje et langt kompliceret nummer. Du kan blot starte med at sige: ”Kære Jesus,” så er der forbindelse.

Jesus er i den anden ende. Han er parat til at lytte til alt, hvad du har på hjertet. Du kan sige alt til Jesus, også det, du ikke har kunnet sige til andre.

Efter samtalen behøver du ikke at frygte for at få en stor regning, selvom du har talt med Jesus i flere timer. Den Himmelske telefon er nemlig gratis. Der er fri tale.

Bøn er kærligt venskab med Jesus og Jesu netværk omkring dit liv.

Det er en måde, hvorpå Jesus og dig kan være sammen og tale sammen.

Mange oplever, at de får indre fred og balance i krop og psyke efter bøn. Mange oplever også, at de fra Jesus får hjælp til at tilgive mennesker, som har gjort dem ondt.

Du skriver, at du har forstået på din ven, at mange har oplevet, hvordan bøn har forvandlet, og har ændret menneskers liv.

Du skriver også, at jeg i forbindelse med min forbøn bruger håndspålæggelse og slutter mine bønner med Jesu navn. Det har du hørt og set i Valby.

Ja, håndspålæggelsen foretager jeg ud fra Bibelen. Jesus siger nemlig i Markus-evangeliet kap. 16, vers 18 om dem, der tror: – ”de skal lægge hænderne på syge, så de syge skal blive raske.”

Håndspålæggelsen i sig selv er en bøn til Gud om helbredelse. Så man behøver nødvendigvis ikke at forbinde håndspålæggelsen med en bøn med mange ord.

Håndspålæggelsen kan alene udløse Guds helbredende kraft til den syge.

Du har også lagt mærke til, at jeg slutter mine bønner med Jesu navn. Og hvorfor gør jeg nu det?

I Markus-evangeliet kap. 16, vers 17 siger Jesus om dem, der tror: – ”i mit navn skal de uddrive dæmoner.”

– Jesus lover os desuden noget i Johannes-evangeliet kap. 14, vers 14: – ”Beder I mig om noget i mit navn, vil jeg gøre det.”

Husk: – Du kan bede for dig selv. Du kan bede for andre. Du kan også bede uden ord, altså inden i dig selv.

Til slut vil jeg nævne nogle situationer, hvor det er godt at bede:

Hvis du skal løse en konflikt, så bed til Jesus, inden du forsøger en løsning.

Hvis du har brug for helbredelse, så bed til Jesus inden du går til lægen, så vil Jesus følge med dig.

Bed til Jesus, hvis du har brug for styrke og visdom i en bestemt situation. Du vil få det. Jeg har selv prøvet det.

Bed til Jesus når som helst og ikke kun til allersidst, nå du ikke aner, hvad du ellers skal gøre.

Det kan opleves hårdt at vente på Guds svar på bøn. Men i Esajas bog kap. 35, vers 1 står der en trøst til ventetiden: – ”Ørkenen og det tørre land skal komme til at glæde sig.”

Med venlig hilsen
Orla Lindskov