Der er ingen mening med det onde

I den humoristiske serie Seinfeld er der en scene, hvor ”taberen” George bebrejder Gud, at alting mislykkes for ham. Hans ven Jerry spørger: ”Tror du på Gud?” George svarer: ”Nej. Kun med de dårlige ting.”

Mange moderne danskere har samme holdning til Gud. De bekender gerne, at de overhovedet ikke tror på Gud. Men når der sker noget dårligt, som fx en ulykke, et dødsfald eller en krig, så bebrejder de straks Gud.

”Hvorfor Gud?” klynker de anklagende, selv om de aldrig takker Gud for alt det gode, de oplever. De ignorerer fuldstændig, at der er en Gud. Men når der sker noget dårligt, tror de åbenbart pludselig på, at Han alligevel er der. Og at de kan bedømme, at Han ikke har gjort sit arbejde godt nok!

Enhver kan vel se, at det ikke er en seriøs måde at forholde sig til Gud på.

Når Djævelen er afskaffet…

Hele problemet skyldes, at man i det moderne samfund har afskaffet talen om Djævelen. Også i kirken. Det er en form for politisk-korrekthed. En misforstået pænhed.

Men allerede på Bibelens første sider kan vi læse om Satan. Han er slangen i Paradis, som frister de første mennesker til at tvivle på, at Gud virkelig er god.

Og Jesus blev jo fristet af Djævelen (Matt.4) og han forkynder selv, at det er Djævelen, der sår forvirring (Matt.13) og løgn (Joh 18,44) og det er også ham, der forhindrer folk i at tage imod evangeliet. (Matt.13).

Jesus bekræftede med sin klare undervisning, at der virkelig foregår en kamp mellem det gode og det onde i verden og i mennesker. Han var i nærkamp med den onde gennem hele sit liv på jorden. Hvis man læser evangelierne vil man se, at Jesus ofte taler om Satans indflydelse i menneskers liv.

Jesus er som regel ikke hård ved synderne, men befrier dem i stedet for Satans onde dæmoner. Dem, han skælder ud, er i stedet dem, der kender skrifterne og véd bedre. Men som alligevel fortier sandheden af menneskefrygt.

Man gør mennesker en bjørnetjeneste ved at ignorere, at der er en djævel. For så forstår vi jo ikke, hvad der sker, og vi kan ikke tage kampen op imod den Onde, hvis vi tror, at han ikke findes.

Men på grund af Jesus kan vi modstå det onde og smide Djævelen og alle hans dæmoner ud. Da de første kristne begynder at kaste dæmoner ud, siger Jesus: ”Jeg så Satan falde ned fra himlen som et lyn.” (Luk 10,18) Djævelen blev besejret. Og til sidst skal Djævelen og alle, der går med ham, kastes i den evige ild. (Matt 25,41)

Det onde er ikke Guds vilje!

Så når der sker noget ondt i verden, eller i vores eget liv, så skal vi huske på, at Gud er god – altid. Det onde kommer ikke fra Gud, men fra Den Onde og fra synden, som har forpestet hele menneskeheden. Det er heller ikke sådan, at Gud tillader det onde, som det er så udbredt at tale om i visse religiøse kredse.

Der findes ganske få eksempler i Bibelen på, at Gud tillader noget ondt at ske. Fx at israelitterne blev bortført af babylonerne, fordi de havde handlet ondt i årevis. Eller at Job blev plaget af Satan og fristet til at forbande Gud.

Men det er ikke sådan, at hver gang vi bliver udsat for sygdom eller ulykker, så har Gud tilladt det. Gud ”tillader” heller ikke mord, krig, voldtægt, sult, død…

Gud er en god Gud.

Alt det onde er dybest set et resultat af, at vores forfædre Adam og Eva (og vi selv) har valgt at tro på Satans løgne. At vi gik væk fra Guds vejledning og beskyttelse. Så vi kan roligt holde op med at søge efter en ”mening” med det onde. Det fører kun til tvivl og forvirring.

I stedet skal vi søge nærmere til Gud og påkalde hans hjælp og velsignelse, så vi overvinder det onde med det gode. (Rom.12,21)