”Det hele har bare været sådan en fantastisk historie”

For to år siden deltog den livstrætte Lisbeth Jensen i en fyraftensgudstjeneste i sin lokale kirke for måske at finde et dybere indhold i tilværelsen. Hvad dette første besøg førte til, kom fuldstændig bag på hende.

– Det hele startede med, at jeg fik tanker om, at jeg havde brug for religion i mit liv. I grunden var jeg nærmest ateist, så tankerne overraskede mig. Men det havde altid interesseret mig at vide, hvad det var, der gjorde, at folk kom til tro på Gud, indleder Lisbeth sin fortælling.

Lisbeth havde haft et langt sygdomsforløb og var træt af livets mange udfordringer. Hun havde været alenemor med to piger, som nu er voksne. Og hun havde været vant til selv at skulle klare alting med forsørgerrollen og arbejde som pædagog. Hun var løbet tør for energi, og hendes dårlige ryg var en konstant plage.

Fyraftensgudstjeneste

– Vi havde i mange år boet tæt på Sct. Johannes Kirke i Herning, og derfor havde jeg oplevet kirken og dens sympatiske præst, Scot. Så da jeg fik tanken, at jeg havde brug for religion i mit liv, var det ikke så unaturligt for mig at tænke på kirken.

– Jeg blev klar over, at der var mange forskellige arrangementer ud over søndagsgudstjenesten, og konceptet ”Fyraftensgudstjeneste” tiltalte mig. Jeg besluttede, at det ville jeg opleve. Der var ikke så mange mennesker til stede, nogle af sangene var på engelsk, og der var en god atmosfære i kirken, som gav mig fred. Det var ikke orglet der leverede musikken, men en dygtig guitarist, der spillede og sang. Jeg besluttede hurtigt, at jeg ville med igen næste gang. Folk genkendte mig som ny, hilste og talte med mig. Jeg følte mig velkommen, og det var dejligt, fortæller Lisbeth, mens vi sidder og spiser frokost sammen.

Alpha-kursus

På det tidspunkt skulle kirken i gang med et Alpha-kursus, som er en grundlæggende undervisning i den kristne tro. Lisbeth meldte sig til, for hun ville gerne vide mere.

– Kurset var meget spændende, og alle aldersgrupper var repræsenteret, lige fra helt unge til modne og ældre. Vi var 12 på holdet, og efter den indledende undervisning, talte vi sammen om, hvad vi havde hørt, og hvad vi ellers havde lyst til at drøfte. Nogle af deltagerne var allerede overbeviste kristne, andre var stadig på opdagelse og på vandring. Den undervisning gav mig noget helt vildt godt, og man kunne sige næsten alt under samtalerne, fortæller Lisbeth med et af sine mange smil.

En oplevelse af Guds nærvær

En aften fik holdet at vide, at hvis man ønskede det, ville der efter undervisningen være mulighed for personlig forbøn af gæstelæreren, Peter Skjold. De fleste af deltagerne var tøvende, men Lisbeth tænkte: Det skal jeg prøve, jeg har ikke noget at tabe.

– Jeg havde dog ikke nogen forventninger til, at der ville ske noget bestemt, det indrømmer jeg. Men da han bad for mig, fik jeg en fantastisk følelse af, at jeg næsten svævede, og kroppen summede på en måde, som jeg aldrig har oplevet før. De næste dage fik jeg det bedre og bedre for hver dag, der gik. Min ældste datter vidste, hvor skidt jeg havde haft det, og nu var hun vidne til, hvor opløftet jeg følte mig i tiden herefter. Den dag blev en mærkedag i mit liv, og fra den dag har jeg været troende, og det bliver stærkere og stærkere og omslutter mig. Det er helt fantastisk – jeg har aldrig forventet, at sådan noget kunne ske!

En aktiv ny kristen

– Jeg er begyndt at lytte til oplæsning af Bibelen. Teksterne er kommet helt ind under huden på mig, og jeg er virkelig glad for det! Jeg er også kommet med i en bibelgruppe, og jeg er ofte med i de spændende arrangementer, som vores præster planlægger. En af dem er eftermiddagssamlinger, der kaldes Frimesse. Ved den lejlighed er der mulighed for personlig forbøn, og Peter Skjold er sommetider med. Han tilbyder at bede for mennesker både i sin hverdag og på møder. Sommetider er folk skeptiske og bange for, at der ikke sker noget. Det tror jeg ikke, man skal være, udtaler Lisbeth.

Passer ind i statistikken

– I sommers var jeg med på en bibellejr, hvor en kvindelig præst holdt foredrag om, hvad der får folk til at komme til tro. Langt de fleste voksne der kommer til tro, har selv søgt det, helt alene. Det var spændende for mig at høre, og jeg sagde til foredragsholderen: Du skal bare lige vide, at jeg passer fuldstændig ind i din statistik. De ville gerne høre mit vidnesbyrd, så jeg fortalte, hvad jeg havde oplevet.
I starten var det lidt grænseoverskridende at være med til så meget nyt, men alle folk var så imødekommende.

– Jeg har mødt så mange søde mennesker, og de har taget godt imod mig. Det betyder bare så meget. Og nu tænker jeg også selv over, at jeg skal tale med de nye. Det er meget vigtigt.

Undring i familien

På mit spørgsmål om, hvad familien siger til forandringen i hendes liv, svarer hun:

– Mine piger tror ikke på Gud, men de kan mærke, at det er godt for mig, og det er de glade for. Men de undrer sig. Min datter kan godt tro på spirituelle ting, men hun har hidtil ikke tænkt på den kristne Gud. Det havde jeg jo heller ikke selv særlig meget.
Lisbeths ryg er ikke helt i orden endnu, men den har fået det bedre som følge af forbøn. Hun har også været på smerteklinik og er blevet trappet ud af noget stærk medicin.

– Det hele har hjulpet mig, og troen hjælper mig rigtig meget. Jeg har opdaget, at man ikke behøver at kunne klare det hele selv. Så den tanke, at Gud er der for at hjælpe mig, er noget nyt og forunderligt – og jeg beder rigtig meget. Det hele har bare været sådan en fantastisk oplevelse. Og når jeg er helt ovenpå fysisk, vil jeg gerne involvere mig så meget som muligt i det, som Gud ønsker for mig, siger en taknemmelig midtjysk mor, hvis begejstring må berøre enhver, der vil lytte til hendes historie.