Gymnasieelev: Fars kontrol giver mig migræne

Hej Orla Lindskov

Jeg skriver dette brev til dig, fordi jeg ind imellem bliver angrebet af heftige anfald af migræne. Jeg er gymnasieelev, kvinde og 18 år. Jeg skriver til dig for at bede om din forbøn til helbredelse af min migræne. Jeg er vokset op i et frikirkehjem og blev tidligt døbt. Jeg var femten år. Jeg har i hele min opvækst været glad for menigheden og er det stadig.

Jeg har alle mine venner der, altså lige bortset fra de venner, jeg har fået i gymnasiet. De er ikke troende, så vidt jeg ved. Men de er gode venner for mig alligevel. Men nu skal du altså også høre om et andet problem, jeg har.

Det drejer sig om, hvad man må og ikke må, når man er kristen, og især kristen ung pige. Det er om min fars holdninger. Hans holdninger har deres grundlag i Bibelen. Det siger han i hvert fald. Men jeg forstår ikke Bibelen og Jesu lære på hans måde.

Jeg holder meget af min far, men ikke af hans opfattelser – for de begrænser min frihed til at udfolde mit liv sammen med mine gymnasie-kammerater. Jeg forstår nemlig Jesu lære sådan, at Jesus har kaldet os ud i frihed. Mine venner i gymnasiet ved, at jeg er troende, og at jeg har bundet mit liv til Jesus. Det respekterer de mig for. Min bedste veninde i gymnasiet siger endda, at hun ville ønske, at hun havde det på samme måde som mig.

Min far tror, at det er hans opgave at beskytte mig mod alt det onde og syndige i verden. Han glemmer helt, at jeg er myndig og selv kan bedømme, hvad der er ondt og syndigt. Det er som om, han ikke har tillid til mig. Det piner mig.

Mine veninder i menigheden siger, at min far er utrolig gammeldags. Min far er bange for, at det skal gå galt for mig, hvis jeg fx går ud med mine klasse-kammerater, som ikke er troende. Han er ikke meget for, at jeg går på café med mine klasse-kammerater, selv om det kun er for at drikke kaffe latte og juice.

Én i hans nære familie døde af alkohol-misbrug. Det har plantet en skræk i min far. Men jeg rører slet ikke alkohol. Jeg kan i øvrigt slet ikke fordrage smagen. Min far ser helst, at jeg skal være hjemme inden kl. 23. Det kalder han for vores hus-orden. Den gælder så længe, jeg vælger at bo hjemme, siger han.

Han vil også helst, at jeg finder en kæreste fra menigheden eller i hvert fald en fra vores tros-samfund. Jeg føler virkeligt, at han begrænser min frihed. Det kan ikke være Bibelen og Jesus. Men det tror min far. Men nu med hensyn til min migræne, som jeg ønsker din hjælp til:

Efter samtalerne med min far, som handler om, hvad kristen frihed er, da bliver jeg meget frustreret.
Når jeg falder til ro inde på mit eget værelse efter vores samtaler, så kommer mine migræne-anfald, og jeg må gå i seng. Nogle gange kommer jeg ikke i skole næste dag.

Min mor lider under det. Hun er ikke så stærk legemligt, som min far. Jeg har været ved min kvindelige læge nogle gange. Hun har givet mig piller og henvist mig til en psykolog. Ham har jeg være hos.

Han er meget forstående overfor mine problemer. Han mener, at mine problemer måske først løser sig, når jeg flytter hjemmefra.
Vil du bede for mig; for hele min situation, og også om, at min migræne ikke må blive kronisk.

Min far siger, at han vil gøre alt for at beskytte mig. Men jeg mener, at der virkeligt er noget, han har misforstået om frihed og om kristendom. Hvad siger du til mit brev?

Hilsen
Gymnasieeleven.

Du lever i friheden – din far sidder fast i frygt

Kære gymnasieelev

Jeg vil bede om helbredelse for din migræne og om helbredelse af din situation i dit hjem. Også din far har kraftigt brug for både din og min forbøn. Han sidder nemlig fast og er låst af frygt.

Gud er fredens Gud. Derfor er det vigtigt, at du arbejder for at bevare freden i dit hjem. Ufred er en trussel mod både dit og din mors helbred. Jeg tror på, – at bøn, forbøn og Jesus er det eneste, der kan rokke og befri din far.

Din far har ikke forstået, hvor vigtigt det er med tilliden mellem forældre og børn. Mistillid mellem forældre og børn kan være kolossalt ødelæggende. Din far frygter for, at du ikke kan forvalte din egen frihed og dit eget liv.

Din far lader til at have et ubearbejdet traume med fra sin egen familie med hensyn til alkohol. Det har fyldt ham med frygt, og denne frygt rammer dig og begrænser dig. Det er ikke godt, at din far vil begrænse din frihed. Du er jo 18 år og er myndig. Alligevel er jeg ikke i tvivl om, at din far gør det i den bedste mening for at beskytte dig.

Hans måde at beskytte dig på er bare forkert, for hans måde udspringer af frygt og af troen på, at du skal komme galt afsted. Han lider under frygten for ”at du skal komme ud i noget skidt.” Din far må ikke begrænse din frihed, for derved isolerer han dig. Derfor er den måde, han prøver at beskytte dig på, helt forkert.

Kristendom er ikke isolation fra andre mennesker. Kristendom er nærmest det modsatte. Din far kan ikke blive ved med at holde dig i hånden hele dit liv. Han er nødt til at overgive dig i Jesu hænder og stole på, at Guds engle vil følge dig på din livs-vej og bevare dig fra alt ondt. Det skal din far komme til at forstå.

Lad mig slutte med ordene fra Paulus om Guds befrielse af os. De ord finder vi i brevet til Kolossenserne kap. 1, vers 13. Her læser vi netop om, hvordan Gud har befriet os fra mørkets magt og ført os over i sin elskede søns rige, frihedens rige.
I det rige er du jo heldigvis allerede.

Med venlig hilsen
Orla Lindskov.