’Kandis for livet’ udstiller danskernes religiøse længsel
I den omdiskuterede dokumentar ‘Kandis for livet’, som kan ses på DR1, kommer publikum bag facaden hos Danmarks største dansktopstjerne, Kandis-Johnny, der er frontfigur i dansktop orkestret Kandis. Filmen kommer ind på livet af en særlig gruppe fans, der i livets svære stunder finder trøst og mening med livet gennem musikken. De har opbygget et stærkt personligt bånd til Kandis-Johnny, som har fået en frelserrolle i deres liv.
En af de medvirkende fortæller om, hvordan han havde besluttet sig for at gøre en ende på livet. Han kører ud i en skov i sin bil og sætter en slange fra udstødningen ind igennem ruden og taper til. Netop som han er begyndt at blive svimmel af udstødningsgasserne, hører han Kandis-Johnny synge nummeret “Hotel himmel” i bilradioen.
Sangen om det ubesværede liv i himlen fik den selvmordstruede mand til at vågne op til livet her på jorden. Uden Kandis-sangen havde han ikke åbnet bildøren og ladet den friske luft strømme ind. Dokumentaren portrætterer også en række andre fans, for hvem Kandis-musikken er blevet til deres livsindhold. Fælles for dem er, at de lider af ulykkelig kærlighed, sorg eller ensomhed.
Filmen har bjergtaget landets kulturelite, som har rost “Kandis for livet” til skyerne og kaldt den for årets vigtigste film, fordi den siger så meget om værdier, ensomhed, fællesskab og etiske udfordringer i Danmark lige nu.
Det kan undre, at kultureliten giver filmen så mange gode ord med på vejen. Den fortæller for så vidt ikke nogen ny historie, men viser blot god gammeldags idoldyrkelse. Det handler altid om, at der i mennesket er nedlagt en dyb længsel efter kærlighed. Hvis denne længsel ikke rettes mod Gud, så slår den ofte over i en dyrkelse af et andet menneske eller et band som for eksempel Kandis.
Når filmen rører kultureliten så dybt, handler det ikke så meget om at sætte fokus på tragiske skæbner i udkantsdanmark, men at den – ubevidst – minder os om den gudslængsel, som findes i os alle. Filmen rører ved det, vi har allersværest ved at tale om i Danmark, nemlig åndelige behov og længsler. Det er tabu for mange.
Fansenes dyrkelse af Kandis frontfiguren Johnny og hans sange minder os om det at kunne hengive os ubetinget til noget, og det at være med i noget større. Filmen udstiller ikke blot en dyb skjult religiøs længsel, som i fansenes tilfælde har taget en forkert retning, men anmeldernes reaktioner afslører den også.
“Kandis for livet” og især den megen debat, som den har skabt, handler måske i virkeligheden allermest om vores dybe behov for at tro på noget og at være i stand til at hengive os til det.
