Krig: Hvordan stopper vi de onde cirkler?

Svend Aage Nielsen,
forfatter, stifter af Kennedy Selskabet

Til forskel fra udsagn fra både stats- og udenrigsministeren bør vi se på krisen omkring Ukraine i et historisk perspektiv. Kun derved viser vi forståelse for begge sider i krisen. Her er nogle historiske oplysninger til en dybere forståelse af parterne:

Den 19. maj 1943 udtalte Churchill til Den amerikanske Kongres om 2. verdenskrig: ”Vi må ikke glemme, at hovedbyrden af krigen til lands stadig hviler på de russiske hære. De fastholder ikke mindre end 190 tyske og 28 andre divisioner,” mens vi har sat ”15 divisioner” ud af spillet.

Godt tre måneder efter føjede han til: ”Ingen regering har nogensinde kunnet overleve sår, der var så alvorlige og grusomme som dem, Hitler påførte Rusland.” Indtil nu har den danske regering vist manglende forståelse for de grunde. De kunne godt være blevet uddybet, og de bør blive det fremover.

Trods den kolde krigs værste periode, udtalte præsident Kennedy om Berlin-krisen den 25. juli 1961. ”Vi forstår, at Sovjetunionen på baggrund af sin historie og efter en række ødelæggende invasioner er dybt bekymret for sin sikkerhed i Central- og Østeuropa…” Det syn uddybede Kennedy den 10. juni 1963: ”Aldrig i krigshistorien har en nation lidt mere, end den russiske led under 2. verdenskrig. Der dræbtes mindst 20 millioner mennesker…”

Hvornår har en udsendelse i TV nævnt statsminister H. C. Hansen i Moskva i 1956: ”Det danske folk vil aldrig glemme ”den heroiske indsats, som sovjetfolket under store ofre og afsavn ydede for den sejrrige udgang af denne krig og dermed også for Danmarks befrielse?”

Hvornår har dansk TV gengivet NATOs formål: ”Deltagerne forpligter sig til som skrevet i FN-pagten at bilægge enhver international stridighed, i hvilken de måtte blive indblandet, ved fredelige midler på en sådan måde at mellemfolkelig fred og sikkerhed såvel som retfærdigheden ikke bringes i fare, og til i deres mellemfolkelige forhold afstå fra trusler eller magtanvendelse, som er uforenelig med FN’s formål?”

Vigtigt i den konkrete krise er spørgsmålet. Hvad kom først: NATOs erklærede vilje til at optage Ukraine som medlem? Eller russisk vilje til at ’hjemføre’ Krim til halvøens 300 års del af Rusland, før den blev ulovligt bortgivet til Ukraine i 1954?

Det bør snarest blive til et hovedspørgsmål for menneskeheden: Hvordan stopper vi oprustningens onde cirkel, før den stopper os? Tryk avler modtryk, det er en fysisk lov. Derfor må vi indse, at oprustning avler modoprustning i en tiltagende forværring af misbrug af vore muligheder. Opbygning af fjendebilleder er endnu en ond cirkel, der må brydes, før den nedbryder os. ”Mennesker i alle lande, foren jer. ”

Det er en målsætning, der bryder onde cirkler. Så lad os omsætte denne målsætning nationalt og internationalt dag efter dag.