Rapport: 1 milliard børn er i fare
- Børn udsættes for trafficking, misbrug, sult og sygdomme, skriver Gospel For Asia.

1,2 milliarder børn verden over risikerer alt fra cybersex til børneofringer, ikke mindst på grund af fattigdom og pandemien, fastslår NGO’en Gospel for Asia i en ny rapport.
I rapporten om situationen for verdens børn i 2022 kan man blandt andet læse om den humanitære krise ved USA’s sydlige grænse. Her bliver mange migrant-børn ofre for menneskehandel, smuglere og narkokarteller på deres vej mod USA.
I en video fra USA’s grænsepoliti kan man se smuglere droppe to søstre fra Equador på 3 og 5 år ned fra en fire meter høj del af grænsehegnet i New Mexico Desert. Smuglerne stak af og efterlod børnene alene i mørket. Situationen ved grænsen er en stærk påmindelse om, at ”vi finder børn i krise lige på vores dørtrin, uanset hvor i verden, vi lever. Og problemet vokser,” fastslår GFA.
Fra cybersex til børneofre
Ifølge GFA-rapporten er 1,2 mia. børn i fare for blandt andet misbrug, sult og sygdomme på grund af fattigdom. Situationen er blevet stærkt forværret af pandemien. Blandt de rædsler, som truer børn, er slaveri, seksuel udnyttelse – inklusive det, der foregår via den online cybersex industri – og endda børneofring.
I Uganda fandt en ung mor det hovedløse lig af sin 17 mdr. gamle søn. Drengen var blevet dræbt af sin egen far, som havde modtaget 2.000$ af en forretningsmand, der ville bruge hovedet som en ”lykke-charm”. Rapporten viser, at 30-35% af sex-arbejderne i Mekong-området i Sydøst-Asien kun er 12-17 år gamle.
Mexico’s sociale myndigheder oplyser, at over 16.000 børn er aktive i prostitution, især i turist-områderne. 20-50% af de prostituerede i Litauen menes at være børn helt ned til 11-års alderen. Nogle af dem er forældreløse, som bliver tvunget til at lave pornofilm.
I Nordkorea kan piger helt ned til 9-års-alderen blive tvunget til at udføre seksuelle handlinger foran webcams, med live-streaming til betalende kunder i hele verden. Løsningen kan dog være både enkel og billig: I en feltrapport fra december 2021 peger GFA World på, at selv mindre husdyrhold kan være løsningen på mange familiers problemer med fattigdom.