Regine ville rive mure ned!

Intet i søster Regines opvækst tydede på, at hun skulle ende i et søsterfællesskab:

”Jeg er opvokset i en almindelig dansk familie. Vi gik i kirke til jul, mor bad Fadervor med mig, da jeg var lille, men ellers havde troen ingen større betydning.

Ved min konfirmation sagde jeg bevidst: ”Ja, jeg tror på Gud”. Men desværre vendte jeg mig så i stik modsatte retning. En tragedie i familien fik min verden til at styrte sammen. Jeg gjorde oprør mod traditioner og ordninger.”

Bryd muren ned!

Søster Regine fortsætter: – Som 17-årig flyttede jeg hjemmefra under opsyn – min mor klarede ikke at have mig boende. Jeg søgte efter en mening med livet alle andre steder end i kristendommen. På min læderjakke stod titlen på en Pink Floyd sang: Break Down The Wall (bryd muren ned). Det var udtryk for mit oprør mod alt det etablerede og en korrupt verden.

I dag tænker jeg med et smil: Gud læste ordene, han så mit sårede hjerte og vidste, at den egentlige mur, som måtte nedbrydes, var muren mellem ham og mig. I sin opfindsomhed fandt han vej ind i mit liv.”

Ægte kristendom

– 1. maj i Fælledparken blev jeg tiltrukket af en anarkist med en sort fane. Ved siden af ham stod to ivrige kristne og fortalte om Jesus. ”Han lever i dag”, sagde de ”og gør de samme ting, som da han gik på jorden”. Det var tydeligt, at de havde oplevet det. Dette var ægte. Jeg vidste intuitivt, at det var sandheden.

Sandheden var ikke i budd-hismen, hos sufierne eller i hinduismen, nej den fandtes i kristendommen! Jesus er Sandheden. Men det tog lidt tid, inden den sidste modstand var nedbrudt, og Jesus kom ind i mit hjerte. Vendepunktet kom på en mini-bibelskole i Jylland, hvor jeg blev mødt af Helligånden. Pludselig så verden helt anderledes ud. Selv naturen havde fået en anden glans. Den nye fødsel var sket!

Kærlighed til Jesus er det afgørende

Efter gennembruddet begyndte søster Regine at komme i Kristuskirken i København, hvor der var flere nye troende:

– I mødet med kristne fra forskellige sammenhænge undrede jeg mig over, at der blev diskuteret en del. Nogle lagde vægt på de karismatiske gaver, andre socialt arbejde osv. I min søgen efter svar råbte jeg til Jesus: Men hvad er vigtigst for dig? I Lukas 7 læste jeg om kvinden, som knæler ved Jesu fødder og vasker dem med sine tårer. Jesus siger, at hun har elsket meget, fordi hun har fået meget tilgivet. Med ét vidste jeg, at det var kærligheden til Jesus, som var det altafgørende.

Fik ryddet op i livet

– Senere hørte jeg om en bekendt, der havde været et sted i Tyskland, hvor alt handlede om kærligheden til Jesus. Jeg anede ikke, at det var en slags kloster. Jeg vidste bare, at dér måtte jeg hen. Så da jeg var færdig med min uddannelse som reklametegner, rejste jeg til Det lille land Kanaan i Darmstadt. I brevet, hvor jeg præsenterede mig, skrev jeg: Nu vil jeg ikke lave reklame for tandpasta og Alfa Laval-maskiner, men for Jesus. Den korteste periode, man kunne være der, var tre uger. Det måtte da være nok for at blive mere grebet af hans kærlighed, tænkte jeg.

Ordet fra Lukas 7 blev levende. Nu forstod jeg, at synd bedrøver Jesus. Jeg fik mulighed for konkret at bekende og rydde op i mit liv.

Evangeliske Mariasøstre

Det protestantiske fællesskab, De Evangeliske Mariasøstre, blev grundlagt i 1947 i Darmstadt i Tyskland af Mor Basilea Schlink og Mor Martyria Madauss. Mor Basilea har skrevet over 100 bøger og småskrifter, som er oversat til mere end 60 sprog. Fællesskabet består af 130 søstre fra 19 nationer med centre i 12 lande. Foruden Mariasøstrene består fællesskabet af brødre.

Dertil kommer lægfolk, der lever et almindeligt liv, men er knyttet til fællesskabet i Tyskland, som også kaldes Kanaan.

Blev Mariasøster

Efter nogle måneder i Danmark rejste søster Regine igen til Tyskland:

– Jesus kaldte nu på mig: Vil du gå vejen med mig som Mariasøster? Jeg svarede ja, men det tog nogle år, inden jeg kunne starte.
Ventetiden, som bl.a. bragte mig til Israel, Norge og USA, blev en god test på, om jeg mente det alvorligt. I dag er jeg glad for, at jeg ikke fik lov til at begynde med det samme. Det er en stor beslutning at tage, når man er så ung. Jeg var 25 år, da dagen endelig kom – og glæden var stor, husker hun. For søster Regine og hendes søstre og brødre i fællesskabet i og ud fra Kanaan står kærligheden til Jesus i centrum i alt:

– Vi har med vort kald valgt at give afkald på ægteskab og traditionelt familieliv for at være helt til rådighed for Jesus og tjenesten i Guds rige. Men Jesus giver virkelig hundrede fold igen. Og han er det værd!

Gud har særligt givet os et kald til at samle og forberede Jesu brud for hans genkomst. Vi søger derfor fællesskabet og enheden med alle kristne, som bærer dette i hjertet. Når Jesus kommer for at hente sin brud, må vi være ét i kærlighed.”

Gøre bod overfor jøder

Mariasøstrene opstod i sin tid ud af ruinerne fra 2. verdenskrig og Holocausts rædsler: – Bevidstheden om Tysklands kolossale skyld overfor jøderne brændte i mor Basileas hjerte. Det førte til konkrete handlinger for at gøre godt mod dem. En bodsbevægelse startede, som har sat dybe spor især i Israel, hvor søstre har boet og haft deres tjeneste helt siden 1957. Med tiden har bevægelsen bredt sig. Flere nationer har erkendt deres delagtighed i jødeforfølgelserne. Israel er Guds øjesten og vores ”ældre bror”. Kærligheden driver os til at stå ved jødernes side, når antisemitismen stadig blusser op, siger søster Regine.

Fællesskab i Norge

Regine har levet som Mariasøster i 30 år. De sidste 10 år i Norge, hvor hun bor i dag sammen med tre andre søstre. – Vores hverdag består af praktiske gøremål i hus, have og i mødet med besøgende. Vi har telefon- og brevkontakter i hele Norden, sender litteratur ud og forkynder Guds ord.

I Danmark plejer vi at afholde en større årlig samling for kristne, der længes efter fordybelse og mere af Jesus. I løbet af dagen har vi særlige tider til fri eller liturgisk bøn og tilbedelse, alene og i fællesskab. Men Gud vil have del i alt vi foretager os, og bøn er samtale med ham. Derfor kan vi altid bede, også når vi er optaget med praktiske gøremål.

På en måde har vi forladt verden, men i bønnen står vi aktivt i den kamp, der udspiller sig mellem lys og mørke. Vi er levende engageret i alt, hvad der sker omkring os og følger nyhederne fra store dele af verden.

Vores egne mure

Søster Regine vender tilbage til teksten på hendes jakke for mange år siden. Men nu har ordene en hel anden betydning:

– Ja, der er mange mure, som må brydes ned. Vi må altid begynde med os selv og vore små liv. Jesus er den bedste til at knuse mure og hårde hjerter. Hvis jeg ikke kan leve i forsoning med mine nærmeste, hvordan kan jeg så tale om at elske Jesus? Hos Gud er alting så praktisk – ja, egentlig også enkelt. Al nøden i verden udspringer fra vore korrupte hjerter. Også vi søstre og brødre fejler og sårer andre.
Men når vi indrømmer vor synd og svigt, er vejen til fornyelse åben. Da står Glædens Far klar med festklæderne – et stykke af Guds rige bliver synligt, slutter Regine.

Mariasøstrenes hjemmeside er: Danmark.kanaan.land.