At blive set på..
For nyligt skulle jeg bruge et nyt portrætbillede. Jeg kiggede lidt desperat mit galleri igennem på telefonen. Vidste egentligt godt, at jeg kun havde få billeder af mig selv, og de, jeg havde, var i en forkert opløsning, uklare eller meget gamle. Der var ingen vej udenom, jeg var nødt til at blive fotograferet.
Jeg kan ikke fordrage at få taget billeder, jeg kan lave mange overspringshandlinger for at undgå det. Oftest er handlingen, at jeg er den, der tilbyder at være fotograf. Kom til at tænke på, hvorfor det er på denne måde? Hvad er der ved kameralinsen, der afskrækker eller vækker min modstand?
Opdagede, at det er følelsen af at blive set på, vurderet og udstillet. En frygt for at blive set på og opdage, at jeg falder igennem, at jeg ikke var nok. Foran linsen er der intet at gemme sig bag, jeg føler mig nøgen og usikker. Kameraet er et spejl, en forlængelse af fotografens øjne.
Ofte tillægger jeg andre, at de har det samme negative blik, som jeg kan have på mig selv. Jeg tillægger andre at se vurderende på mig, at de vejer mine fejl og mangler og holder dem op imod mine kvaliteter. I det kan jeg være bange for at blive afsløret. Samtidig ved jeg, at det bor hos mig, for når jeg er fotograf, ønsker jeg, at andre skal stråle og mit billede udtrykke deres kvaliteter.
Jeg vægrer mod at holde spejlet op, se på mig selv. Ofte starter det den negative monolog, alle de løgne, jeg har bygget op igennem årene. For at bryde med dem må jeg tage imod et mildt blik. Jeg må turde at lade mig se på, tro at jeg bliver set på af et venligt og kærligt blik igennem kameralinsen. Et blik, der ser mig og ønsker at vise, hvem jeg er.
Som der står i Ordsprogenes Bog kap 27: 19: ”Som vandet spejler ansigtet, sådan spejler hjertet mennesket” og i Efeserbrevet kap 1 v 4: ..”at Gud har forudbestemt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed”
Hvor er det fantastiske ord. Gud har i sin kærlighed til os forudbestemt os til at stå uden fejl foran hans ansigt. Vi må ranke ryggen, se ind i Guds kærlige blik, der ikke ser væk, men som ønsker at gennemlyse os med sin kærlighed.
