Vækstsæson

Jeg har nogle jordbærskud hjemme fra mine forældre, som jeg ønsker at få til at gro i min have, i håb om at de kan give mange bær. De er stadig i live, men det er dog ikke lykkedes endnu at få dem til at vokse, fordi vi flere gange har været nødt til at flytte planterne, inden de rigtigt har fået fat, da vi er i gang med forskellige ændringer i haven.

I øjeblikket står de små stiklinger i en plantekasse, som står i skyggen af et æbletræ, som vi ikke nåede at beskære. Resultatet er, at de blev rodfæstede, men ikke fik så meget sol, og først sent på sommeren dukkede der enkelte bær op. Hos mine forældre står de i et område med meget sol og meget vand, hvilket er optimale vilkår. Samtidig er det gamle planter, hvorfra der tages nye stiklinger ca. hvert 3.år, hvilket også hjælper til, at det er sunde planter med et godt rodnet.

Det kræver tillid og tålmodighed at få noget til at gro. Det tager tid at etablere sunde rødder, vokse et solidt fundament og gode forudsætninger for at tage imod næringen fra sol, vand og gødning. Det fik mig til at tænke på lignelsen om figentræet, der ikke bar frugt. Se Lukasevangeliet kapitel 6 vers 6-9. Bonden, som havde træet, ønskede at hugge det ned, da det ingen frugt gav. Gartneren spurgte, om han ikke måtte grave om træet og give det gødning, så det fik et år mere. Derefter kunne bonden beslutte, hvad der skulle ske.

Jeg har altid syntes, det er en skøn og håbefuld beretning. Den trækker smukke paralleller til Guds omsorg for os og til det blik, vi må møde hinanden med. Jeg er lige blevet ramt af en kronisk og alvorlig sygdom. En sygdom, der gør, at tempoet bliver sat ned, måske for altid. Jeg ved ikke, hvornår jeg igen kan bidrage, og hvordan mit bidrag kommer til at se ud her i verden. Derfor finder jeg en særlig trøst i, at Gud er grænseløst tålmodig med os. Han er som gartneren, der graver rundt om os og gøder os for at se, om vi kan vækste.

Det samme blik som hans ønsker jeg at møde mine medmennesker med. Følgende tekst beder jeg ofte som en bøn:

”Gud, opvæk mit indre
Så jeg kan lære at tænke som dig
Gud åben mine øjne
Så jeg kan se, hvem der trænger dig eller mig
Jeg vil gå – hvor du går
Hvorend du kalder, hjælp mig at følge
Jeg vil se dem du ser
Hvert knuste hjerteslag”
(Hjerteslag af Camilla Vikebø)