Metodisterne – kaldet til retfærdighed og hellighed

Jeg befinder mig i metodisternes danske hovedkvarter på hjørnet af Stokhusgade og Rigensgade i København. Det er også her Danmarks ældste metodistkirke har til huse. Udfordringen har fået en aftale med den ene af kirkens præster, Ole Birch.

Wesleybrødrene

Foran ham på bordet ligger kirkens egen salmebog, som de har udgivet på trods af, at kirkesamfundet kun tæller omkring 2.000 medlemmer i Danmark. Mange af salmerne er skrevet af Charles Wesley, der sammen med sin bror, John, grundlagde den metodistiske bevægelse i midten af 1700-tallet:

– Den bevægelse, Wesleybrødrene startede, blev efterhånden kaldt metodisterne, fortæller Ole Birch.

– Det er i virkeligheden et gammelt øgenavn fra deres studietid, hvor de var et par meget skematiske og flittige studenter, der havde delt deres dag op i sektioner, hvor de skulle studere, besøge syge og fængslede, bede og spise.

– Især John rejste rundt på hesteryg i England, Irland og Skotland og forkyndte alle steder, hvor han kunne komme afsted med det. Derudaf bredte der sig en vækkelsesbevægelse i England og med udvandringen også til Amerika.

Fra vækkelsesbevægelse til kirkesamfund

Både John og Charles forblev præster i den anglikanske kirke, og det var ikke deres mening at starte deres eget kirkesamfund.

– Først med den amerikanske frihedskrig i 1770-erne følte de amerikanske metodister sig nødsagede til at etablere deres egen kirke. Nu, hvor de havde frigjort sig fra den engelske konge, kunne de ikke længere være anglikanere. I England skete dette først efter, at John og Charles var døde.

– Kirken er bygget på reformatorisk grund. Dvs. at den er inspireret af de europæiske reformationer med Luther og Calvin, og den er optaget af at kalde mennesker til at omvende sig og leve et helligt liv.

Vejen til Danmark

Efterhånden spredte metodisterne sig ud over Englands og Amerikas grænser og kom også til Norden:

– Christian Willerup, en ung købmandsuddannet, emigrerer i 1820-erne til Amerika. Dér slog han sig ned i det skandinaviske område i nordmidt-staterne. Han fik plads hos en købmand, som var metodist. Selv var han et troende menneske og gled let ind i det metodistiske fællesskab.

– Der skete så det, at deres lokale metodistpræst blev syg. De skulle derfor bruge en vikar i et år. Nogen i menigheden syntes, at den unge dansker var værd at satse på. Så de opfordrede ham til at ”tage ansvaret, mens præsten var væk”.

– Efterfølgende begyndte han på præsteseminarium, og senere var han som metodistpræst med til at plante flere kirker i Amerika. Han fik også kontakt med missionsarbejdet i New York, hvor emigranterne kom ind. Her mødte han andre nordiske indvandrere.

Kirken vokser

– Willerup fik en drøm om at tage tilbage til Skandinavien, hvilket han fik støtte til af metodistkirkens missionsselskab, fortæller Ole Birch videre.

– Via København rejste han først til Norge, hvor han grundlagde de første menigheder i 1850-erne. Derefter flyttede han til København, hvor han grundlagde den første menighed i 1859.

Dette er i tiden lige efter grundlovens fødsel, hvor der blev religionsfrihed i Danmark, og metodistkirken var den første kirke, der ansøgte om at blive anerkendt.

I 1866 byggede menigheden den første metodistkirke på Rigensgade i København. Men i 1914 brændte kirken ned. Så den kirke vi sidder i nu, er en genopbygning af den gamle. Metodistkirken har i dag 11 menigheder, der er fordelt udover hele landet fra Strandby i nord til Esbjerg i Syd-Vestdanmark til Rønne i øst.

At vokse i hellighed

Metodistkirken ligger på mange punkter tæt på folkekirken teologisk. Det betyder bl.a., at en metodistpræst kan blive præst i folkekirken og omvendt. Men når Ole Birch skal definere, hvad der er særligt for metodisterne, påpeger han, at John Wesley var meget inspireret af den hollandske præst Jacob Arminius.

Han var fortaler for en semi-peligiansk tilgang til frelsen, hvor det er Gud alene, som frelser os, men Gud udruster os samtidig til at være medarbejdere på vores frelse. Men det er i kraft af Guds nåde, at det kan lade sig gøre. Det er altså ikke menneskets egen fortjeneste.

To-fløjet nådesbegreb

– Wesley har et to-fløjet nådesbegreb, forklarer Ole Birch.

– Dels er nåden Guds positive indstilling til mennesket. Gud ser med velvilje på mennesket og står parat med sin barmhjertighed og tilgivelse. Han elsker synderen.

Dels er nåden en kraft, som nærmest er synonym med Helligånden. Nåden er også det, der sætter mennesket i stand til at modtage Guds kærlighed og gøre sig åben for den.

Nåden har med andre ord både en retfærdiggørende og helliggørende rolle i menneskets liv.

Juridisk eller terapeutisk nåde

Her kommer Ole Birch med en interessant betragtning: – Når man taler om frelsen, kan man bevæge sig i forskellige metafor-verdener. Dette ses bl.a. hos kirkefædrene: Augustin talte således om frelsen i juridiske termer, mens Irenæus mere talte om et terapeutisk forløb. I Irenæus´ verden er mennesket altså ikke kun skyldigt, det er også sygt. Synden er en sygdom, og frelsen er en helbredelse.  Metodisterne er her på Irenæus´ hold.

– Når vi taler om frelsen, taler vi mere om en proces, end et grundlag. Det er noget, der er på vej, hvor Gud giver impulser, og mennesker kan tage vare på det og bruge det.” Det betyder imidlertid ikke, at metodisterne ikke kan have frelsesvished. Ole Birch understreger klart, at frelsesvished er et vigtigt begreb for metodister:

– Det er en velsignelse, et menneske kan få, ved at blive mødt af Helligånden, og det er en stor glæde og velsignelse i et menneskes liv.

Sang og socialt arbejde

Sangen er noget centralt i metodistkirken. Som salmedigter skrev Charles Wesley over 8000 salmer. Det er mere end dobbelt så mange som den ellers særdeles produktive Grundtvig har skrevet. Omkring 100 af dem synges stadig i metodistkirkerne ud over jorden.

Også i metodistkirken på Rigensgade spiller sangen og musikken en væsentlig rolle. Ole Birch fortæller om kirkens sjældne Frobenius-orgel med elektrisk forbindelse mellem tangenter og piber, der gør, at de forskellige piber kan være placeret forskellige steder i kirken.
Men kirken udmærker sig også ved at have hele to gospelkor, et lovsangsband og et kirkekor.

Derudover har kirken et stort socialt arbejde blandt hjemløse med rådgivning, varmestue, kollegie og bofællesskab.

Fra klasser til smågrupper

Tilbage i metodisternes første tid, kunne alle dens medlemmer komme med i det, de kaldte klasser. Her mødtes man i små grupper, hvor man hjalp hinanden med at vokse i hellighed. Man arbejdede med tre områder: Gør ikke ondt; gør alt det gode, du kan og brug nådemidlerne, dvs. gå i kirke, modtage nadveren, deltage i fællesskabet, bede og læse i bibelen.

Det andet område havde to kategorier: barmhjertighedsgerninger og retfærdighedsgerninger. Ole Birch kommer med et eksempel på en retfærdighedsgerning fra kirkens første tid:

– Det handler om at stå op mod verdens uretfærdighed. De tidlige metodister indførte f.eks. en boykot af sukker. Det skyldtes, at sukkeret kom fra plantagerne i Caribien, hvor der arbejdede slaver. Det ville metodisterne ikke være med til.

Her ses grundlaget for det sociale engagement, som også præger kirken på Rigensgade. I dag er klasserne blevet til smågrupper, der mere ligner det, man kender fra andre kirker.