Ny kristen: Hvordan lærer man at bede?

Kære Orla

Jeg skriver til dig, fordi jeg er meget i vildrede med bøn. Altså med hensyn til hvornår, hvordan og hvor meget. Derfor skriver jeg til dig for at få rådgivning. I den menighed, jeg kommer i, beder vi, men det sker højt. Jeg er ikke rigtigt med i det, selv om jeg gerne ville. Jeg er nok for genert.

Det kan også være fordi, jeg er temmelig ny i menigheden. Jeg er først for nyligt blevet kristen og blevet døbt. Jeg prøver også at bede hjemme ved mig selv, når jeg er alene. Men jeg synes ikke rigtigt, at der er nogen gennemslags-kraft i det. Jeg kommer ikke rigtigt nogen vegne.

Jeg lider af en kronisk sygdom og har været til forbøn for den. Jeg vil selvfølgelig gerne helbredes. Jeg vil gerne spørge dig om, hvor tit man skal bede dagligt, for at det er nok. Man taler nemlig i menigheden om kraft, om Guds kraft. Den kraft mærker jeg ikke så meget til. Jeg vil være taknemmelig, hvis du vil fortælle mig lidt om den kraft og særligt om, hvordan man får fat i den. Jeg forstår nemlig på talen i menigheden, at den kraft skal man stræbe efter, for den er god at have med sig.

Jeg vil sige dig tak, hvis du vil orientere mig lidt om, hvordan disse åndelige ting hænger sammen.

Venlig hilsen fra
En ny kristen.

Jesus modtog kraft fra Gud, når han bad alene

Kære ny kristen

Du spørger mig om bøn med hensyn til hvornår, hvordan og hvor meget. Du spørger også om, hvordan man får Guds kraft.
Jeg vil svare på dine spørgsmål ved at henvise til, hvad Bibelen fortæller os om Jesus og om Jesu liv og især om hans liv i bøn. Jeg vil pege på hvornår, hvordan og hvor meget Jesus bad.

Jesus siger jo selv, at han er vores forbillede. Jesus talte ofte om vigtigheden af bøn. Så er vi også ved dit spørgsmål om, hvordan man får Guds kraft. Bøn var for Jesus døren til Guds kraft. Lad os derfor se på: Hvor, hvordan og hvornår Jesus bad.

Der er mange eksempler på, at Jesus søgte Gud i ensomhed og i stilhed. I Lukas-ev. kap. 6, vers 12 læser vi: – ”han gik ud i bjergene for at bede.” I Markus-ev. kap. 1, vers 35 læser vi, at Jesus gik bort til et øde sted for at bede. I Matthæus-ev. kap. 14, vers 23 står der, at Jesus går op i bjergene for at være ene og bede. Det er nok det, vi i dag vil kalde lønkammer-bønnen.

I Lukas-ev. kap. 6, vers 12 læser vi om Jesus, at han tilbragte natten i bøn til Gud. Hvorfor gjorde han det? Jeg tror, Jesus hentede kraft i natte-bønnen hos Gud. Næste dag skulle han nemlig være sammen med folkeskaren, som var kommet for at høre ham. Han skulle være sammen med de syge, som var kommet for at blive helbredt.

Han skulle være sammen med dem, der var plaget af urene ånder, og som søgte udfrielse. I vers 19 læser vi: – ”og hele skaren søgte at røre ved ham, for en kraft udgik fra ham og helbredte alle.” Der var kommet skarer af mennesker, som ønskede at møde Guds kraft hos Jesus. Når bøn og samvær med Gud var nødvendigt for Jesus for at have kraft til tjeneste, så er bøn og samvær med Gud også nødvendigt for os idag.

I Markus-ev. kap. 1, versene 35-38 står der, at Jesus står tidligt op for at bede, mens det endnu er mørkt. Han går bort ud til et øde sted.
I vers 37 læser vi derefter, at disciplene kommer og siger til Jesus: – ”de leder alle sammen efter dig.” — Den hændelse kan vi nok kalde vækkelse. Tænk dig, hvis vi engang kommer til at opleve, at danskerne begynder at lede efter de kristne. Du spørger også om, hvornår du skal bede:

Mit svar er, at alle tidspunkter egner sig til bøn. Dog vil jeg tilføje, at i vor tid, hvor mange har vældigt travlt om morgenen, da er måske en løsning at gøre som Jesus: – at stå noget tidligere op for at bede. Det er nok også den bedste start, du kan få på dagen. I Matthæus-ev. kap. 14 læser vi, at Jesus var alene oppe på bjerget for at bede. I den fjerde nattevagt kommer han ned fra bjerget.

Disciplene er kommet i nød ude på søen. Fra bjergets fod går Jesus derfor videre ud på søen. Han går på vandet, og han opfordrer Peter til at gøre det samme. Miraklet sker: – Peter går på vandet. Jesus kalder altså Peter til at gøre noget, som normalt er umuligt for os mennesker.

At gå på vandet vil jeg ikke sådan uden videre opfordre dig til. Men alligevel skal du vide, at ved bøn bliver det umulige muligt for os mennesker. Jeg er gået i forbøn for dig, for din situation og for helbredelse af din sygdom.

Med venlig hilsen
Orla Lindskov.