Vækst i mørke

Det er forår, og jeg er i gang med planlægning af køkkenhaven med min yngste datter. Vi læste her i morges i vores havebog om spiring.

En sætning stoppede mig og fik mig til at tænke videre:

”Et frø har brug for mørke for at danne stærke rødder, spiringen sker hurtigt i lyset på et stykke køkkenrulle, men frøet vil ikke have samme modstandskraft. Det er ikke fordi mørket i sig selv har nogen værdi, men fordi i mørket i jorden, er der mulighed for stærke forgreninger, som skaber stærke rødder. Rødder der dannes i lyset, kommer hurtigt, men knækker, når de sættes i jorden”..

Hvilken visdom at tage med ind i mit eget liv. Hvor ofte går jeg ikke efter at danne hurtige skud. Jeg har travlt, hjælper på vej, for hurtigt at komme op i lyset. Jeg vælger de lette og hurtige løsninger, jeg vælger at gå udenom mørket og spire i vindueskarmen. Jeg strækker mig hurtigt mod lyset.

Tænk hvis vejen er igennem mit mørke og mine kampe for at skabe stærke rødder? Det tror jeg på. Jeg tror på, at vi er nødt til at se mørket i øjnene, arbejde med det for at få modet til at tage det frem i lyset. I lyset, når jorden er gennembrudt og rødderne dannet, kan vi stå sikkert og se spiren, der bryder igennem. Vi kan stå fast.

Stærke rødder giver kraft til at bryde igennem jorden og stå fast og sikkert. Hvor meget mere er dette ikke en del af mine værdier? Det selvom det andet er lettere og kan virke tillokkende.

Så lad os danne stærke rødder. Lad os stå funderet og vende os til Ham. Ham der dannede både lys og mørke, nat og dag, Ham der er skaber af alt. Ham som har udtalt, at alle vores dag er skrevet i Hans bog. Vende os til Ham og bede Ham danne vores rødder og forgreninger, de rødder der skal til for at vi kan blive den spire og med tiden den blomst, som Han har skabt os til at være.

Ved at blive den, vi er skabt til at være, fylder vi vores plads og har muligheden for at vækste. Hvem ved, måske får vi endda lov at blomstre og sætte frø? Derigennem kan vi være med til, at andre bliver rodfæstet, danner forgreninger og med tiden bryder igennem jordlaget og folder sig ud som den blomst, vedkommende er skabt til at være. Lad os nænsomt hjælpe hinanden med at vækste.