Dobbelt isoleret

Som ung fik Lukasevangeliet kap. 4, v. 18 en særlig betydning for mig, og de ord inspirerer mig stadig. Jesus siger der: ”Herrens Ånd er over mig, fordi han har udvalgt mig. Han har sendt mig for at bringe godt nyt til de afmægtige, forkynde frihed for de fangne, give nyt syn til de blinde, og rejse dem op, som er blevet trampet ned.”

At Østeuropa åbnede op på tærsklen til 90-erne, blev min introduktion til missionsarbejde, og siden er det blevet til utallige rejser bl.a. til Rumænien. Dette land var i en forfærdelig forfatning efter Ceausescus diktatur, og det kunne både ses og høres, når vi var på besøg. På forunderlig vis fik vi adgang til først et fængsel med over 2000 fanger, hvor vi mødtes med fangerne og bragte nødhjælp til dem.

Vi fik her lejlighed til at møde mennesker i stor nød og opleve de kummerlige forhold, som de levede under. Jeg kan stadig genkalde mig både synet og lugten – jeg glemmer det aldrig!

I MAF rækker vi sammen med vores samarbejdspartnere også ud med evangeliet til mennesker, som er isoleret af både fængselsmure og afstand – bl.a. i Madagaskar. Her tager fx præsten Solofo ud til fængsler for at opmuntre og dele det kristne evangelium med indsatte, som i fængslet lever fuldstændig isoleret.

Det glæder mig meget, da de fængselsindsatte ofte bliver glemt. Ikke bare lever mange mennesker i verden i isolerede egne, men selv derude findes der fængsler med fanger, som har fået frataget deres frihed p.g.a. ugerninger. Disse mennesker er værdifulde og har brug for evangeliet, og at vi bringer hjælp, håb og heling til dem!