Glædesblus og håb før dagene bliver kortere
Bålet på aftenen før Sankthansdag skal minde os om at vælge Guds vej og tage afstand fra det onde, ligesom Jesu grandfætter Johannes Døber forkyndte det i sin levetid.
Johannes Døber opholdt sig i øde områder, hvor han med hårde ord prædikede, at folk skulle omvende sig. Folk strømmede til for at høre ham, og Johannes døbte dem i Jordanfloden. Også Jesus blev døbt af Johannes, før Hans offentlige tjeneste startede.
Uforfærdet prædikant
Bibelen fortæller, hvordan Johannes Døber forberedte sine disciple på, at Jesus skulle komme. Han sagde, at Jesus skulle døbe ikke blot med vand, men med Helligånden. Og han erkendte ydmygt, at han ikke var værdig til at løse Jesu sandaler for ham.
Johannes Døber var kendt for at kalde en spade for en spade. Og da han kritiserede kong Herodes for at have giftet sig med sin brors kone, fik dronningen ham fængslet. Senere fik hun sin datter til at bede om Døberens hoved på et fad, og derfor blev han halshugget i fængslet.
To årlige fester for lyset
Kirken valgte allerede i 400-tallet at fejre Johannes Døbers fødsel den 24. juni, fordi han ifølge Lukasevangeliet blev født seks måneder før Jesus. Fejringen af Jesu fødsel i forbindelse med vintersolhverv understreger, at Jesus er Verdens Lys. Vi markerer, at dagene bliver kortere ved at tænde Sankthansbål. Og vi fejrer Jesus som verdens lys på den tid af året, da dagene igen bliver længere.
Efter reformationen blev Sankt Hans ikke fejret som en egentlig helgendag. Men dagen blev først fjernet med helligdagsreformen i 1770. Der er dog stadig mange, som markerer Skt. Hans med kristen forkyndelse i forbindelse med båltalen.
Mørkets kræfter
På tærskelen til den mørke tid havde folk behov for at beskytte sig mod det onde. Samtidig var man overbevist om, at mørkets kræfter i særlig grad var i aktion netop ved midsommer. Bålet skulle således få de onde kræfter til at holde sig væk. De frygtelige hekseprocesser fandt sted indtil slutningen af det 17. århundrede. Derefter gik der omkring hundrede år, før man begyndte at sætte en heksefigur på Sankt Hans-bålene i Danmark.
Glædesblus
Holger Drachmann skrev i 1885 Midsommervisen, som senere blev opført i stykket ”Der var engang” på Det kongelige Teater. I denne vise synger vi:
”Hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde,
dem vil vi fra livet med glædesblus holde;
vi vil fred her til lands,
sankte Hans, sankte Hans!
den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli’r tvivlende kolde!”
Fortidens hekseprocesser er heldigvis afskaffet. Men Johannes Døber og Skt. Hans kan minde os om at gøre status over godt og ondt i vore egne liv. Og så kan vi tænde glædesblus for Lyset.
