Helligånden skal både være i og over de kristne

I kristendommen er Gud en treenig Gud. Det er Faderen, der lægger planerne. Sønnen udfører Faderens planer.

Ingen af disse kunne blive udført uden ved Sønnen ”for Gud besluttede at lade hele fylden bo i Jesus Kristus og ved ham at forlige alt med sig” (Kol. 1:19-20). Derefter levendegør Helligånden alt dette for dem, som har taget imod frelsen gennem Jesu fuldbragte værk.

Pinsen

”Da pinsedagen kom, var de alle forsamlede. Og med ét kom der fra himlen en lyd, som af et vældigt fremfarende vejr, som fyldte hele huset, hvor de sad. Og tunger som af ild fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige.” (ApG. 2:1-4).

Helligånden er formidleren af alt det, som Gud har skænket os i Jesus Kristus. Det får vi del i, når Helligånden gør det levende for os, og det sker på forskellig måde. For det første når Helligånden åbenbarer Guds ord for os.

Dernæst når Helligånden tager bolig i os, når vi kommer til personlig tro, og derved skænker os et helt nyt liv, og endelig når Helligånden kommer over os med kraft, og vi derved bliver udrustet til at tjene Gud. Alt dette herliggør Jesus Kristus, og det er netop Helligåndens gerning. Jesus siger:

”Han (Helligånden) skal herliggøre mig, for han skal tage af mit og forkynde jer det. Alt hvad Faderen har er mit, derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde jer det. (Johs.ev. 16:14 ff).

Det nye liv

Af ovenstående forstår vi, at når vi bliver født på ny, modtager vi Helligånden, som sætter os i stand til at leve et helt nyt og helligt liv. Det skete for disciplene og andre på Påskedag. Derefter var Jesus stadig her på jorden i 40 dage, indtil Kristi Himmelfarts dag. Da Jesus var opstået fra de døde, havde han et “opstandelseslegeme”, og det er vel muligt, at han både var på jorden, men måske også hos Faderen i de 40 dage.

Pinsens under

Ti dage efter hans himmelfart oplever disciplene så Pinsens under, som vi læser om i ApG. kap. 2:1-4, som jeg har citeret ovenfor. Før Jesu himmelfart var disciplene afhængige af at være i Jesu nærhed, og man kan godt sige, at de ind imellem slet ikke forstod gudsriget og Guds vilje. Efter Jesu himmelfart var de stadig rådvilde. De havde dog mødt Jesus ved adskillige lejligheder.Men de var stadig rådvilde på mange områder.

Jesus forsøger at hjælpe dem, da han i Johs.ev. 14:16-17 siger: ”Elsker I mig, så hold mine bud, og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid: Sandhedens Ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den hverken ser ham eller kender ham. I kender ham, for han bliver hos jer og skal være i jer.”

De manglede kraften

De havde den livgivende tro, men de manglede ”Kraften fra det høje”, som Jesus talte om til dem på Kristi Himmelfarts dag:
”Men når Helligånden kommer over jer, skal I få kraft; og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i Judæa og Samaria, og lige til jordens ende.” (ApG. 1:8)

Det blev opfyldt på pinsedag, og det læser vi om i ApG. 2:1-4: ”Da pinsedagen kom, var de alle forsamlede. Med et kom der fra himlen en lyd som et kraftigt fremfarende vejr, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og tunger som af ild fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige.”

Guds åbenbaring

Jesu løfte om Helligånden er nøje knyttet sammen med kærligheden. Det læser vi i Johs.ev. kap. 14:16-17. Ethvert løfte i Guds Ord har sit grundlag i Guds kærlighed til os. Guds åbenbaring til os er først og fremmest en åbenbaring af hans kærlighed til os. Ellers ville han ikke have ofret det bedste, han havde, sin egen søn!

”Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder.” (1. Johs.br. 4:10). ”Men jeg siger jer sandheden: ’Det er det bedste for jer, at jeg går bort, for går jeg ikke bort, vil Talsmanden ikke komme til jer. Og når han kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom. (Johs.ev. 16:7-8)

De havde fået Helligånden

Hvis Jesus havde vandret her på jorden altid, så ville vi til stadighed have været afhængige af hans kraft og gerninger, sådan som disciplene var det, mens han var sammen med dem. Påskedag om aftenen kom Jesus igen til disciplene, og han sagde til dem:

”Fred være med jer! Som Faderen har udsendt mig, således sender jeg også jer. … Da han havde sagt dette, blæste han ånde i dem og sagde: ’Modtag Helligånden’!” (Johs.ev. 20:21-23) Om disciplene ikke havde været født på ny før, blev de det i hvert fald på påskedag.

Ånden kom over profeter

I hele den gammeltestamentlige åbenbaring har Helligånden også været virksom, men alligevel på en anden måde end før påske og pinse.
Når vi læser om troshelte i GT, læser vi gang på gang, at Helligånden kom over dem. Det siges ikke, at Ånden boede i Moses, men i GT læser vi, at Ånden kom over dem. Da Gud ville indsætte ældste i Israel, siger Gud: ”Jeg vil tage noget af den Ånd, der er over dig, og lade den komme over dem.” (4. Mos. 11:17)

Igennem hele Dommerbogen står der gang på gang, at Ånden kom over dem, og på den måde blev de udrustet til tjeneste. Men der står ikke en eneste gang, at Ånden boede i dem. Selv om den største af de gammeltestamentlige skikkelser, David, står der, at Herrens Ånd kom over David (1. Sam. 13:16).

Ligeledes er de to store profeter Elias og Elisa kendetegnet ved, at Herrens Ånd var over dem. Elisas begæring var: ”Måtte to dele af din Ånd komme over mig!” (2. Kong. 2:9) Sådan kunne vi fortsætte med at citere fra GT. Alle disse kendte til, at Ånden kom over dem. Men der er noget, der tyder på, at de kun havde ”besøg” af Ånden. Derfor kunne David i Sl. 51 bede:

”Skab mig, o Gud, et rent hjerte, giv mig en ny, en stadig Ånd i mit indre!”

En helt ny forjættelse

Efter Jesu død og opstandelse og opfyldelsen af Guds løfte til disciplene før påske, som vi nu har forstået skete påskedag, var Jesus de næste 40 dage sammen med disciplene, og han gav dem nye løfter. Det var løftet om ”Den udgydte Ånd” eller ”Helligåndens dåb”. Det som Johannes Døberen så kraftigt vidner om. Alle fire evangelister nævner Johannes Døberens løfte om Åndens dåb: Mt. 3:11, Mk. 1:8, Luk. 3:16 og Johs.ev. 1:33.

I Luk 3:16 står der: ”Jeg døber jer med vand; så kommer han, som er stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at løse hans skorem. Han skal døbe jer med Helligånden og ild”.

Johannes så i troen frem til, at Helligåndens kraft skulle blive virksom i enhver kristens liv. Og det var det, Jesus underviste disciplene om i de 40 dage efter sin opstandelse. Han sagde: ”Og se, jeg vil sende over jer det, min Fader har lovet jer, men bliv i byen, indtil I bliver iført kraft fra det høje.” (Luk. 24:49).

På samme måde sagde Jesus til disciplene på Kristi Himmelfarts dag: ”I har hørt mig sige: ’Johannes døbte med vand, men I skal døbes med Helligånden om ikke mange dage’.” (ApG. 1:5) og ”I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner. (ApG. 1:8).

Helligånden over dem

Før påske talte Jesus om, at Helligånden skulle være i dem – give dem barnekår og vejlede dem til hele sandheden. Men efter påske brugte Jesus forskellige udtryk for, hvordan Helligånden skulle komme over dem. Det er altså en helt anden forjættelse end den, der blev opfyldt på påskedag.

* Dåb i Helligånden Mt. 3:11, Mk.1:8, Luk. 3:16, Johs ev. 1:33, ApG. 1:5

* Helligånden komme over ApG. 1:8, 19:6

* Blive iført kraft (Helligånd) Luk. 29:49

* Helligånden “falde på” ApG. 8:15-16

* Helligånden “udgydt” ApG. 2:33

Dette løfte er en salvelse med Helligånden, som er for alle kristne. For alle, som er født på ny, er kaldede til at tjene og vidne.
Det hænger nøje sammen med det, som Jesus sagde til disciplene mellem påske og pinse:

”Disse tegn skal følge dem, der tror: i mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger; de skal tage på slanger med deres hænder, og hvis de drikker dødbringende gift, skal det ikke skade dem; de skal lægge hænder på syge, og de skal blive raske. (Mk. 16.15)
Tænk hvilken overflod, Gud har givet os som kristne del i. Men alt for mange kristne i dag har slet ikke forstået, hvilket liv og hvilke privilegier vi har. Allerede i den gamle pagt læser vi, at Guds Ånd kom over særligt udvalgte mennesker. Det var fire kategorier: ”konger, præster, dommere og profeter”.

Tænk at vi, som slet ingenting er, kan have den samme Ånd hvilende over os, som hvilede over David, Moses og Elias.