Kurt talte et afrikansk sprog flydende – uden at have lært det!
I foråret 2017 erfarede Kurt Pihlmann fra Hvide Sande en særlig nådegave i funktion: Tungetale.
Men for at forstå sammenhængen skal vi tilbage til 1973, hvor Kurt Pihlmann tog imod Jesus som sin personlige frelser og oplevede ”den fred, som overgår al erkendelse”.
– På det tidspunkt læste jeg til lærer på Herning Seminarium.Jeg kom dagligt i KFS (Kristeligt Forbund for Studerende) i middagsfrikvarteret, hvor de studerende på skift holdt en lille andagt, fortæller Kurt.
– Her bemærkede jeg, at nogle af de andre studerende havde en frimodighed til at dele deres tro på Gud, som jeg ikke selv kendte.
Jeg spurgte flere af de medstuderende, hvad deres forklaring var på denne frimodighed.
De fortalte alle om to sider af Helligånden:
1) Den dag, man tog imod Jesus, kom Helligånden ind i hjertet, ligesom man læser i salmen, ”Den store Mester kommer” af B. S. Ingemann.
2) Men kort før sin himmelfart befalede Jesus også disciplene at gå tilbage til Jerusalem, og vente indtil de blev iført kraften fra det høje, Helligånden.
Dette skete på pinsedagen, hvor Helligånden kom over disciplene, som blev fyldt med frimodighed til at forkynde evangeliet på mange forskellige sprog, som de ikke havde lært, men pludselig mestrede, fortæller Ny Testamente.
Fik selv tungetalen
Den side af evangeliet erfarede Kurt i 1975 i missionshuset Bethania i Herning, hvor han og hustruen, Annie, i de seks studieår var ”synagogeforstandere”, som han humoristisk kalder deres vicevært-funktion.
– Pludselig oplevede jeg, at når jeg bad til Gud, så kom der nogle ord og sætninger, som ikke var danske, husker han.
Resultatet blev en endnu større tørst efter evangeliet og lysten og frimodigheden til at dele evangeliet med andre, ligesom de åndelige nådegaver nu begyndte at blive aktive.
Oplevelsen i 2017
I foråret 2017 ringede Kurts gode ven, missionær Alfred Jensen, Lyngby, for at spørge Kurt om forbøn. På det tidspunkt gik Kurt ved Tyskerhavnen i Hvide Sande, hvor fjordfiskerne lægger til kaj. Her satte han sig på en bænk og bad på dansk for Alfred Jensen. Men efterhånden slog han over i det tungetale-sprog, som Gud havde givet ham i 1975.
Bagefter fortalte Alfred Jensen ham, at tungetalen havde været et rigtigt sprog, nemlig swahili, som er et stammesprog, som bl.a. tales i Tanzania. Alfred Jensen forstod sproget, fordi han i mange år sammen med sin hustru virkede som missionær i Tanzania og taler sproget swahili flydende.
Tungetalen, som her var på swahili, var et personligt budskab fra Gud til Alfred Jensen. Alfred Jensen har bekræftet hændelsen.
