Gør mod andre, som I ønsker, at de skal gøre mod jer. (Lukas 6,31)
Jeg ved ikke, om Jonas Vingegaard er kristen. Men han opførte sig i hvert fald under Tour de France, som enhver god kristen bør opføre sig.
Denne stilfærdige thybo på kun 25 år vandt Tour de France i år. Og det, der gjorde mest indtryk på os, der fulgte løbet, var nok den måde, han reagerede på, da hans hårdeste modstander, Tadej Pogacar, styrtede. Pogacar forsøgte at tage tid fra Vingegaard. De to kørte alt for hurtigt i en nedkørsel, og Pogacar skred og måtte ned i asfalten – dog uden at tage alvorligt skade.
Og her var det så, at Jonas standsede op og ventede på, at hans modstander kunne komme op på siden af ham, så de kunne fortsætte med at køre om kap. Pogacar gav Vingegaard en hånd som tak, mens de cyklede videre. Det var et rørende øjeblik, som viste gode værdier og fair play, hvor touren ellers for nogle år siden var mest kendt for snyd med doping.
Da Jonas senere på TV2 blev spurgt, hvorfor han dog havde ventet på Pogacar, svarede han bare: ”Fordi det var det rigtige at gøre.” Senere i enkeltstart-etapen kørte den belgiske holdkammerat Wout van Aert hurtigere end alle de foregående. Som den sidste skulle Jonas Vingegaard køre enkeltstarten, og det fremgik af tiderne undervejs, at han faktisk ville overgå van Aerts tid og vinde etapen.
Og her var det så, at Jonas fine karakter igen viste sig, da han sagtnede farten til sidst og med vilje tabte de kostbare sekunder, så Wout van Aert fik lov at vinde etapen. Det er den slags, der huskes bedre end nok så mange sejre. Og dybest set er det jo den kristne tankegang, der her viser sig. At man ikke blot tænker på sig selv, men på sin næste, sådan som Jesus lærte igen og igen.
Når vi ser den slags, mærker vi kristendommens skønne værdier, selv om vi som folk er nok så afkristnede og måske ikke véd, hvor værdierne kommer fra. Men vi véd alligevel, hvad der er det rigtige. For Skaberen har lagt sit dna i alle mennesker. Og kristne værdier har præget os i tusind år.
