90 års kamp for frihed på arbejdsmarkedet

Det er både nedslående og opmuntrende at læse om de kristelige arbejdsmarkedsorganisationers kamp for den enkelte arbejdsgivers og lønmodtagers mulighed for frit at vælge den arbejdsmarkeds-organisation, de ønsker at være medlem af.

Det er nedslående at læse om, hvordan foreninger i et ellers frit og demokratisk land som Danmark er blevet politisk forfulgt af især Socialdemokratiet og de socialdemokratiske fagforeninger. Og det er opmuntrende at læse om, hvordan lønmodtagere og arbejdsgivere trods store omkostninger har haft mod til at kæmpe for deres frihed.

Kort møde med Mette Frederiksen

Denne kamp er ikke bare fortid. Da Mette Frederiksen var beskæftigelsesminister, afviste hun i et helt år at mødes med Kristelig Arbejdsgiverforening med henvisning til, at hun ikke kunne finde plads i kalenderen. Da hun endelig sagde ja til et møde, og Kristelig Arbejdsgiverforening indledte mødet med at argumentere for, at deres overenskomster skal respekteres på linje med de store organisationers overenskomster, gik der kun få sekunder, før hun afbrød og sagde, at de jo allerede kendte hendes holdning til det, og om der ellers var noget, de ville spørge om.

Det næste emne affejede hun lige så prompte, smækkede sin mappe sammen, og mødet var slut – og Kristelig Arbejdsgiverforening stod uden for hendes dør mindre end fem minutter efter, at de var blevet lukket ind.

Frihed skridt for skridt

Det er skridt for skridt, der er kommet mere frihed på arbejdsmarkedet. Som regel er det sket ved, at konkrete konflikter – for eksempel den omkring Vejlegården i 2012 – har gjort det åbenlyst, at der har været behov for mere frihed og mindre tvang, eller friheden er kommet gennem retssager ved domstolene eller i en kombination af konflikter og retssager.

Bogen skildrer en række konflikter og retssager gennem årene og giver en grundig gennemgang af de mange politiske lovforslag og debatter, der har været om behovet for et mere frit arbejdsmarked. Det kommer frem i lyset, at der igennem hele det danske arbejdsmarkeds historie har været en strømning for det frie valg og for at løse konflikter gennem dialog og mægling fremfor strejker og lockout.

Det er ikke noget, kun de kristelige arbejdsmarkedsorganisationer har ment. Nogle gange glider beskrivelsen ud i en generel omtale af den politiske, samfundsmæssige og arbejdsmarkedspolitiske udvikling.

Kampen er ikke forbi

Men kampen er ikke slut. I bogens forord skriver Kristelig Arbejdsgiverforenings direktør Karsten Høgild: ”Vi lever i et moderne samfund, hvor vi hylder mangfoldigheden. (…) Alligevel har vi fortsat et område i vores samfund, nemlig arbejdsmarkedet, hvor der ikke er plads til mangfoldighed, hvor de store fagforeninger bestemmer over alle de andre, blot fordi de er størst”.

Men trods dette ser han positivt på fremtiden og fremhæver, at ”KA i dag (fremstår) som en moderne arbejdsgiverforening i vækst”.

Kristelige rødder

Kristeligt Dansk Fællesforbund, som Kristelig Arbejdsgiverforening har sin rod i, indtil det blev en selvstændig forening i 1931, ønskede at kombinere et fagligt fællesskab med et kristent fællesskab. Kristelig Arbejdsgiverforening har de seneste 30 år bevæget sig frem til at lægge mere vægt på at tilbyde høj faglighed og politisk indflydelse end til at invitere til at blive en del af et kristent fællesskab.

Men i denne proces blev den kristne dimension ikke glemt: ”De kristne rødder skulle dog fortsat være udgangspunktet for KA og var, når alt kom til alt, hele KA’s eksistensberettigelse på arbejdsmarkedet”. Og da Karsten Høgild blev direktør i 1998, sagde han: Hvis ikke vi holder vores kristelige fane højt, så kunne vi lige så godt lukke og flytte over i DA.”

Kristendommen er altså stadig vigtig for Kristelig Arbejdsgiverforening. Men hvordan og hvad det betyder i praksis i dag, kunne have været interessant at få uddybet. Lars Christensen:

Det frie valg. Kristelig Arbejdsgiverforening gennem 90 år.
382 sider. 249,95 kr.
Kristeligt Dagblads Forlag 2021