Bevingede ord

Som dreng cyklede jeg og en kammerat tit ud i skoven, ud i lyngbakkerne, ud til stranden. På sådan en cykeltur med vind og vand i håret gik det hele op i en højere enhed. I denne kulisse var fuglene en selvfølgelig del.

I skolen skrålede vi med på massevis af fuglesange lige fra Se den lille stær til Alt hvad som fuglevinger fik, som vi måske forstod knapt så meget af. Først som voksen og siden hen som kristen opdagede jeg, hvor stort et ”fuglemylder”, som sange og salmer, ja selve Bibelen, vrimlede med.

Nu da jeg har ”genopdaget” naturen, er fuglene både som fotomotiver, men også som illustrationer blevet en del af mit dna. Ofte er det jo fuglens ”ubestikkelighed”, dens frie bevægelighed oppe under himlen, der peges på. Det kan også være fuglen som billede på morens omsorg. Eller det kan være ørnen, der lærer næste generation at flyve og klare sig i livets udfordringer.

Så er der jo alle fuglestemmerne. Hver fugl synger sandelig med sit næb, men tit og ofte lægger vi lovsang og pris til Skaberen i næbbet på hans bevingede skabninger. Jeg fik for nylig foræret en overraskende ”fugleillustration”. En ung fyr, som jeg lavede lidt havearbejde med, fandt i en hæk en forladt fuglerede.

Det førte til en snak om det fantastiske ved, at sådan en lille fugl kan bygge et bo af strå, grene og andre materialer. Her fortalte den unge mand, at han engang havde fundet en 1000-kroneseddel som indbygget materiale i en fuglerede. For fuglen blev det til isolering i reden, men for den unge mand og hans familie blev det til en tur på McDonalds.

I Mattæus 6, 26 står der: ”Se himlens fugle, de sår ikke, og høster ikke og samler ikke i lade …”. Det handler om ubekymrethed, og en 1000-kroneseddel var altså med til at skabe tryghed for fuglen. For en husejer er murstenene guld værd. De repræsenterer en værdi den dag, man skal af med huset. Men vi kan ikke bygge vores liv på murstenene, endsige en mulig fortjeneste. Vi kan alene bygge på Guds ord og løfter. Dem skal vi ”fore vores rede med”.