Sigrid blev som ung reddet fra galopperende kræft i lungerne

Sigrid voksede op i et hjem med gode værdier, og hendes forældre kom også i Missionsforbundet i Rønne. Men som teenager mistede hun interessen for kirken.

– Så var det piller, hash og bajere – helt fra jeg var 13 år, fortæller Sigrid Mondrup, mens vi sidder på bænken. Jeg kender endnu intet til hendes dramatiske liv, men så at hun havde besvær med at gå og rykkede til side, så hun kunne sidde på bænken udenfor hallen, hvor der den sommeraften var møde. Det var på Baptisternes og Evangelisk Frikirkes sommercamp i uge 29.

Sigrid fortsætter med at fortælle om sit liv:

– Senere flyttede jeg til København og tog ud på Christiania for at få hash. Men når jeg havde fået for meget hash, så bad jeg alligevel fadervor, husker Sigrid.

– I 1979 fik jeg en kæmpe bule i mit lår. Jeg havde så ondt i mit ben. Så jeg røg afsted til Rigshospitalet, hvor de bl.a. tog en biopsi. (Det vil sige vævsprøve, der er udtaget fra kroppen. En biopsi kan udtages ved at skære et stykke væv væk, fx fra huden, eller ved at stikke en kanyle ned i det væv eller organ man ønsker et stykke væv fra.)

Fik ikke besked

– De ville ikke sige til mig, hvad det var. Det gjorde man ikke dengang til en ung pige, der var alene i København. De sagde bare, at det var en betændelse. Men mine forældre havde fået at vide, at det var cancer. Derfor tog de til et møde i Maranatha-menigheden i Rønne, hvor en helbredelsespædikant skulle tale. Min familie kom ellers i Missionsforbundet, og jeg havde altid troet på Gud og Jesus. Vi vidste godt, hvad der var rigtigt. Man havde gode dyder. Men det der med at blive født på ny, det var ikke noget, vi kendte til. Og da jeg blev teenager, så interesserede kirken mig ikke længere, indrømmer Sigrid.

Hvad betyder Maranatha

Maranatha var en livlig udgave af pinsekirken, som opstod i 1950’erne i USA. Den kom senere til Danmark som en karismatisk frikirke, der var mere fri med hensyn til musikstil og karismatisk forkyndelse, end pinsevækkelsen var blevet på det tidspunkt. Kirken tog navn efter er det aramæiske ord i Bibelen, som betyder ”Kom Herre” eller ”Herren kommer”.

Ved mødet i Maranatha-menigheden i Rønne på Bornholm fik taleren Villy Norman Andersen et kundskabsord (altså en overnaturlig viden) om, at der var én, der lå på Rigshospitalet med kræft.

– Mine forældre vidste straks, at det var mig. Villy brød derefter sygdommens og Satans magt over mig i Jesu navn. Han befalede kræften at forsvinde. Og jeg blev faktisk helbredt!

Holdt fast i troen

– Jeg kom nu hjem til Bornholm og blev skannet. De kunne se, der stadig var nogle skygger på benet, så jeg fik besked på at komme igen 14 dage senere. Men min far blev vred på djævelen og sagde, at det ville han ikke finde sig i. Det var ham, der var min far. Og Satan skulle bare holde sig væk. Han befalede, at canceren ikke skulle komme tilbage. Og da jeg blev undersøgt igen, var skyggerne også helt væk.
Wow, tænkte jeg. Det var stærkt!

Mor blev gladere

– Min mor havde altid været lidt psykisk syg, men nu gik hun og hørte lovsange med Åke Samuelson. Og hun var så glad. Så det gjorde indtryk på mig. Jeg begyndte selv at komme lidt i Maranatha. Jeg kom også fortsat på mit lokale værtshus – men nu med min bibel under armen, og jeg vidnede og gjorde ved… Og det var et godt vidnesbyrd, skal jeg hilse og sige, for de troede jo alle, at jeg havde fået benet amputeret. Men her kom jeg med benet i god behold.

Galoperende cancer

– Men da jeg kom til kontrol igen, viste det sig desværre, at canceren åbenbart havde bredt sig. Jeg havde galoperende cancer i begge lunger… Jeg troede nu, at det var Jesus, der ville straffe mig, fordi jeg ikke var helliggjort og ren. Jeg kunne se, hvad der var sket med mine forældre. Så jeg søgte også hen i Maranatha menigheden. Her kom der en profeti af en, som hed Svend Tage. Han sagde, at Jesus elskede mig. At han aldrig ville slippe mig og aldrig forlade mig. Og at Gud havde helbredt mig. Jeg havde aldrig hørt sådan noget før. Jeg anede ikke engang, at det var til mig. Men de andre var helt vilde med det og sagde bagefter til mig, at det jo var til mig. Det gik lige ind i hjertet på mig, at Jesus kendte mig og havde omsorg for mig. Jeg begyndte at læse i Bibelen. Og jeg fik den overbevisning i hjertet, at Jesus havde helbredt mig.

Jesus har helbredt mig

– Jeg havde fået kemo to-tre gange og havde tabt alt mit hår, så jeg var helt skaldet. Så kom jeg til undersøgelse på Finsens Institut i København. Her var der en professor og nogle sygeplejersker, som stod rundt om min båre og kiggede på mig. Jeg sagde bare naivt, at jeg ikke ville have mere kemo, for jeg troede, at Jesus havde helbredt mig. De troede jo, at jeg var gak. Så jeg blev sat ud i venteværelset. Og prøverne blev sendt til hasteundersøgelse. For jeg skulle i hvert fald ikke videre til Bornholm, mente de. De var nok bange for, at jeg var Jehovas Vidne eller sådan noget, så jeg ikke ville have blod fra andre… Dér lå jeg så og var helt forvirret. Jeg kendte dengang ikke en dyt til den åndelige kamp, der foregår omkring os. Så jeg følte virkelig et helvede der. Jeg følte mig til grin og tænkte, at jeg så nok skulle dø.

Bare rolig, jeg er hos dig

– Men pludselig var der en indre stemme, der sagde til mig: ”Bare rolig, bare rolig, jeg er her. Jeg er hos dig.” Så der kom bare fred og ro i mit sind. Og mens jeg ventede der, kom lægen pludselig løbende ned ad gangen med hasteprøverne.

”Det er væk!” udbrød han.
”Hvad er væk?” spurgte jeg.
”Al canceren. Det er væk!”
”Det vidste jeg da godt,” sagde Sigrid.
”Hvor vidste du det fra? Du har da ikke set prøverne?”
”Nej, men det har Jesus fortalt mig,” sagde Sigrid.
Der var også en læge, der sagde til hende: ”Det er en stor Gud, du har.”

– Han undrede sig over, at jeg overlevede, fordi jeg havde haft så alvorlig en cancer.

Masser af energi

– Jeg fik fuldtidsarbejde i et køkken, selv om jeg var ny-opereret. Og min kemo-paryk hængte jeg på ildslukkeren. Jeg fortalte alle, at jeg var blevet helbredt. Jeg brændte i begge ender, du. Sådan er det jo, når man oplever Jesus, smiler Sigrid.

Sigrid søgte nu ind i Købenshavns Bibeltrænings Center som en af de første, mens de endnu holdt møder i Valby Medborgerhus.

– Da muren faldt, var vi bibelskoleelever nogle af de første, der kom ind i Rusland. Og vi blev taget imod med den røde løber, for de havde jo levet i det kommunistiske møg i 70 år. Så de var meget sultne efter kristendom.
Jeg fik endda lov at fortælle mit vidnesbyrd i Moskva TV.

Ikke uden problemer

Men trods de store mirakler, som Sigrid fik lov at opleve, blev hun for tre-fire siden ramt af nye ulykker. Sigrid fik stafylokokker og streptokokker i sin fod, fordi hun kom til at skære sig i benet.

– Jeg fik behandling af en fodterapeut, men nåede ikke at få min medicin, fordi min mor lå for døden, så jeg skyndte sig til Bornholm. Så jeg blev syg og indlagt midt om natten med udrykning, fordi jeg fik rosen i begge ben.
Og det viste sig, at jeg var nær ved at dø. Mit blodtryk var kun 85 over 55.

– Da råbte jeg til Jesus om hjælp, fortæller Sigrid.

– Min mor døde 14 dage efter, og jeg nåede ikke engang at sige farvel. For jeg blev sendt frem og tilbage til behandlinger. Og de måtte tage noget af min storetå, så jeg nu har svært ved at holde balancen. Og jeg har fået dropfod, og benet er delvist stift på grund af stråler. Alligevel har jeg i alle de år cyklet og power walket, og jeg har klaret mit arbejde som sygehjælper og med rengøring, og jeg ved ikke hvad. Men det er gået ved Guds nåde.

Faldt og brækkede benet

– Her mellem jul og nytår skulle vi i City2 og købe mad til nytår. Der var isglat, og jeg faldt og ødelagde knæet og lårbenet. Så det er stift og hævet, fordi det ikke er groet sammen endnu…. Men véd du hvad: Livet kommer indefra! Helligånden bor i mig. Han som opvakte Jesus fra de døde, skal også levendegøre mit døde legeme, citerer Sigrid fra Bibelen.

– Og jeg tror på, at jeg skal komme til at gå igen. Gud, som startede sit gode værk i mig, vil fuldføre det. Jeg sagde til Jesus, at jeg ville have mit hår tilbage. At jeg ville have sort, krøllet hår. Og det fik jeg.

– Jeg har da ofte tænkt på, hvordan det kan være, at jeg skal slås med det her, efter at Gud greb så stærkt ind i mit liv tidligere. Men det betød jo, at jeg kom tilbage til Jesus. Og hele min familie fik en fornyelse, konstaterer Sigrid tilfreds.
Hun bor i dag bor i Albertslund med sin mand Martin, og de kommer i Roskilde Baptistkirke.