Tro, kirke og homoseksualitet

Længe har det været en øm tå, hvad man som bibeltro trossamfund stiller op med homoseksuelle.

Selvfølgelig ikke, fordi homoseksuelle ikke er ønsket i kirkerne; de er elsket af Gud, som alle mennesker er det, hvilket byder den, som vil følge Jesus, også at elske disse mennesker. Men LGBT+ lobbyen, politiske beslutninger om kirkelige vielser af homoseksuelle, woke-bevægelsen og en række teologiske spørgsmål, har gjort det til et område, der kan være ganske vanskeligt at betræde.

Et kærligt og insisterende livtag

Mikael Wandt Laursen tager i bogen Tro, kirke og homoseksualitet et kærligt, men også insisterende livtag med fænomenet. Udgangspunktet er bibeltro, hvilket er helt afgørende, da Mikael er generalsekretær for FrikirkeNet. Som han selv siger: ”Jeg tør ganske enkelt ikke røre ved det, som er givet os, og jeg vil heller ikke røre ved det” s.103, her i reference til ægteskabet mellem mand og kvinde, og den urimelige præmis, at respekt for homoseksuelle skulle byde præsten at vie disse.

Det kan han ikke, fordi ægteskabet er gudgivet, hvorfor det ikke er op til os mennesker at forandre, uanset hvilke politiske vinde, der måtte blæse. Men Mikael nøjes ikke med at forklare, hvorfor et konservativt teologisk ståsted nødvendigvis må føre til bestemte kirkelige praksisser.

I stedet går han åbent og nysgerrigt LGBT+ miljøet i møde. Han interesserer sig for de mennesker, der har slået sig på kirke og tro, og for dem, som oprigtigt ønsker at følge Jesus og samtidig er homoseksuelle. Og mødet med disse mennesker bliver et kærligt livtag med helt essentielle spørgsmål:

Er der plads til den homoseksuelle i frikirkerne (og for den sags skyld andre trossamfund)? Hvilken status har homoseksualitet i Bibelen? Hvad oplever homoseksuelle i kirkerne? Hvilke eksempler er der, hvor homoseksuelle har fundet sig godt til rette i kirkerne? osv.

Væsentlige pointer

I frikirkelig sammenhæng har der været en klar tendens til en diskrepans mellem det teologiske standpunkt, som er hentet fra Paulus’ brev til romerne kapitel 3 ”Der er ingen forskel; for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus.” – og så den reelle håndtering af visse former for synd i praksis.

Det er åbenlyst lettere at få øje på seksuel synd – som homoseksuel livsførelse, sex uden for ægteskabet, utroskab osv. – end den der lever ukærligt, løgnagtigt, egoistisk osv. I praksis har det betydet, at seksuel synd kunne udelukke en person fra at tjene aktivt i kirken. Her tager forfatteren den vanskelige samtale med sin læser, om det er rigtigt af os at give dette særstatus. Bibelen har ikke et markant fokus på homoseksuelle, da det kan tælles på få hænder, hvor det optræder.

Og hvad forfatteren yderligere påpeger, så er der oftest tale om, at det nævnes på lige fod med andre synder, som er kommet ind i verden ved syndefaldet. Pointen er derfor, at vi må betragte homoseksuel livsførelse som noget, der er en del af den faldne menneskelige natur, men altså ikke som en særlig syndig kategori.

Vanskelig balancekunst

Jeg er spændt på, hvordan denne bog bliver modtaget, for der er vitterligt tale om stor balancekunst. På den ene side vil forfatteren fastholde et bibeltro ståsted, og på den anden side ønsker han at favne den homoseksuelle i den bibeltro forsamling. Balancekunsten er vanskelig, for der er helt sikkert dem, der vil sige, at man ikke kan leve som homoseksuel og samtidig være kristen.

Det er en løgn at leve således, fordi det er at leve i synd, som jo netop fører væk fra Kristus. Heri må forfatteren være delvis enig, men han bruger en del krudt på eksempler på erklærede homoseksuelle, som vælger at leve i cølibat og altså ikke udlever deres homoseksuelle orientering i praksis.

På den anden side kunne jeg have en stærk formodning om, at de homoseksuelle – som forfatteren forsøger at række ud imod – har svært ved at sluge, at deres kærlighed er en synd, hvis de lever den ud. Forfatteren risikerer med andre ord at blive upopulær hos begge grupper. Når han alligevel forsøger at bygge bro – eller lære at danse, som han kalder det – finder jeg det prisværdigt, for vi har brug for at kunne tage samtalen, også når der er ømme tæer på dansegulvet.

Mikael Wandt Laursen: Tro, kirke og seksualitet
182 sider. 199,95 kr. Prorex