Gud lukkede ikke døren
Søren Skovgaard Sørensen håbede, at Gud ville lukke døren, da LM’s formand bad ham overveje at blive generalsekretær.
Onsdag den 5. oktober fylder generalsekretær i Luthersk Mission, cand.theol.Søren Skovgaard Sørensen, Nødebo, 50 år.
Den kommende fødselar er født og opvokset i Østermarie på Bornholm og er oprindeligt uddannet maskinarbejder. Han blev siden opfordret til at læse teologi og tog en kandidat fra Københavns Universitet i 2003. Fra 2004-2008 var Søren sammen med sin hustru, Miriam, og parrets tre børn udsendt som missionær til Etiopien, hvor han var skoleleder for kommende præster i den lutherske kirke.
Tilbage til Danmark
Tjenesten i Etiopien fik dog en brat afslutning på grund af sygdom i familien, og efter hjemkomsten blev Søren karriererådgiver og jobkonsulent i Job.dk.
– Det var midt i en økonomisk krise med mange ledige, især akademikere, så det var min opgave at matche de ledige med de kompetencer, der skulle til i virksomhederne. Efter fire år blev jeg ansat i Krifa, men allerede i 2010 blev jeg ordineret og startede som deltidspræst i Græsted Kirke. Her var jeg indtil 2016, hvor jeg efterhånden kom op på fuld tid, fortæller Søren.
En sær telefonsamtale med LM’s formand
Hvordan gik det til, at du blev generalsekretær i LM?
– En aften gik jeg og vaskede op efter julemarkedet på Johannesskolen i Hillerød, hvor Miriam arbejder, da jeg blev ringet op af LM’s formand, Henrik P. Jensen. Han ville snakke om stillingen som generalsekretær, fordi Jens Ole Christensen ville stoppe.
Jeg troede, at LM bare ville bede mig bruge mine kompetencer som rådgiver, når de nu skulle ansætte en ny. Først fem minutter inde i samtalen sagde Henrik så: ”Jeg tror, du ikke har forstået, hvad det drejer sig om!” De mente altså, at jeg skulle være generalsekretær, men jeg så slet ikke mig selv som den rette kandidat! Alligevel lovede jeg at tænke og bede over det, og jeg spurgte Miriam. Og hun sagde, at det var ok med hende.
Bad Gud lukke døren
– Men jeg bad alligevel bare Gud om at lukke døren til den stilling. Til sidst gik jeg til min forbeder, en ældre kvinde fra menigheden i Græsted. Og jeg bad hende være med til at bede om, at døren til stillingen som generalsekretær blev lukket for mig. Hun sagde så til mig, at der var noget, hun ikke havde fortalt mig: Dengang hun havde hørt, at der skulle findes en ny generalsekretær efter Jens Ole Christensen, havde hun tænkt og bedt meget om, at LM måtte finde den rigtige. Og så var mit navn blevet ved med at dukke op i hendes sind. Hun havde gennem tre måneder overvejet, om hun skulle sige det til mig i kirken, men nu, hvor jeg bad hende bede imod det, sagde hun ”Nej!” og så forklarede hun hvorfor, husker Søren.
– Da trillede tårerne ned ad mine kinder. Tænk, at min forbeder havde vidst det hele tre måneder før mig, siger Søren.
Dermed var sagen afgjort, og sognepræsten fra Græsted blev i marts 2016 generalsekretær for Danmarks største missionsorganisation, hvad angår antallet af udsendte missionærer.
Mission i ind- og udland
Som en del af den daglige ledelse på Luthersk Missions sekretariat i Hillerød står Søren nu i spidsen for missionsarbejdet med over 100 ansatte i Danmark og i udlandet. Hans kalender er fyldt med besøg hos kredse og menigheder både i Danmark og hos samarbejdspartnere i Cambodja, Tanzania, Peru og Grønland.
Desuden deltager han på konferencer med missionsledere fra andre nordiske lande og mødes med ledere fra andre trossamfund i Danmark for at skabe rum for religionens plads i samfundet.
På vej med evangeliet
Generalsekretæren beskriver forskelligheden som en styrke i det kristne arbejde, uanset om det er ude eller hjemme: ”Jeg har altid været optaget af trosvandringer med forskellige mennesker i andre kirker og kulturer. Forskelligheden i Guds kirke gør os ydmyge og vidner om hans storhed og grænseløse kærlighed,” siger han.
Sørens uddannelsesmæssige baggrund – som smed, teolog, ydremissionær, karriererådgiver, præst og nu generalsekretær – har lært ham at begå sig i vidt forskellige miljøer:
”Troen er ikke en privat, men en offentlig størrelse. Det har sådan set været en fast værdi hele mit liv – uanset om jeg stod ved drejebænken, ude i missionsmarken eller på prædikestolen. Vi må aldrig have nok i os selv – men hele tiden være på vej med evangeliet i ord og handling,” slutter han.
