Også Jesus-troende jøder blev deporteret til kz-lejrene

For nazisterne spillede det ingen rolle, om jøder var døbt eller gået over til den kristne tro. Jødiske kristne blev alligevel opsporet og sendt til dødslejrene under Anden Verdenskrig. For de jøder, som ventede på døden, var troen på Jesus en sidste trøst i dette liv.

Forfatter Kelvin Crombie fra Australien har skrevet to bøger om jødiske kristne eller ”ikke-ariske kristne”, som var Nazi-Tysklands betegnelse på dem. Det er rektor og præst David Pileggi ved Den anglikanske Kirke i Jerusalem, som har opfordret til dette pionerarbejde for at fortælle historien om de jødiske kristne under Adolf Hitlers Tredje Rige.

Fornylig blev to bøger overleveret til assisterende direktør Reut Hershkovitz ved Holocaust-museet Yad Vashems bibliotek og arkiver i Jerusalem. Den første bog hedder ”Bazyli & Anna Jocz – Jewish Christian Victims of the Holocaust”. Den anden bog har titlen ”Jewish Christians in the Netherlands during the Holocaust”.

Bøgerne handler om hebraiske kristne i hhv. Polen og Nederland under holocaust.

– Jeg kendte ikke til dette. Dette er forbavsende, sagde en overrasket Hershkovitz, da hun fik præsenteret materialet.
Udfordringen var til stede under samtalen på Yad Vashem.

Præst forsker i holocaust

– Helt siden jeg var dreng, har jeg haft interesse for holocaust og det jødiske folk. I den anglikanske tradition var der mange, som hjalp det jødiske folk under krigen i Europa, fortalte David Pileggi. Præsten i Den anglikanske Kirke i Jerusalems Gamle By har i flere år taget grupper med sig til Polen, hvor de har studeret det jødiske folk og holocaust, eller ”shoa”, som er det ord, jøderne benytter om den industrielle jødeudryddelse i Hitlers Tredje Rige.

– Jeg vil ikke ”kristianisere” holocaust. Men jeg vil heller ikke, at mindet om de jødiske kristne skal forsvinde. Derfor bad jeg Kelvin Crombie om at undersøge sagen omkring de jødiske kristne, dem som har en dobbel identitet. Han startede arbejdet, og vi præsenterer nu to bøger, sagde Pileggi under præsentationen på Yad Vashem. Bibliotekar Reut Hershkovitz ville vide, hvor lang tid dette bogarbejde har taget. Og hun fik svar fra Kelvin Crombie.

– I 2018 startede jeg undersøgelserne om jødiske kristne. På Yad Vashem fandt jeg mere materiale om sagen. Videre undersøgte jeg missionsarkiver fra arbejdet i Europa. Sammen med Pileggi rejste vi til Polen og besøgte fire ud af fem dødslejre for at få oversigt over materialet. Crombie har boet i Jerusalem i 25 år og ved meget om holocaust, men at finde dokumentation for jødiske kristnes skæbne var noget helt andet.

– I slutningen af 2018 rejste jeg på en fem ugers tur til Storbritannien, Canada og USA. Der gennemgik jeg 17 arkiver og fandt betydelige mængder stof om missionsorganisationer, som havde arbejdet i Europa før krigen. Alt var på engelsk, og det var en god start.

Fandt nålen i høstakken

At lede efter jødiske kristne under holocaust kan være som at lede efter en nål i en høstak. Men Crombie var heldig. I Canada traf han Jakob Jocz, som kunne fortælle om sine forældre, Anna og Bazyli Jocz. Bazyli Jocz var pastor i en hebraisk-kristen menighed med 120 mennesker i den polske hovedstad Warszawa.

Han blev skudt af nazisterne i Lviv, men to børn overlevede. Mor Anna blev slået halvt fordærvet i Lviv og overladt til at dø. Men hun overlevede, kom siden til England – og fulgte senere med sønnen til Canada.

– Senere tilbød Tyskland krigserstatning til overlevende jøder. Sønnen Jacob Jocz’ advokat i Toronto tog kontakt til en tysk advokat. Tyskerne er grundige og ville selv undersøge, om historien om familien Jocz var sand. Tyskland sendte derfor en efterforsker til Lviv, som fandt overlevende og andre indbyggere, der kendte historien om familien Jocz. Dette bekræftede sagen. Familien fik dermed adgang til originale dokumenter, som den tyske undersøgelse havde frembragt. Det er ikke ofte, man finder den slags, fortalte Crombie på Yad Vashems kontor.

– Mit tysk er ikke så godt, men jeg affotograferede dokumenterne, og David Pileggis svigerdatter Debora, som er tysk, oversatte dem. Når jeg så datoerne, var det nok til at forstå, at far blev skudt af tyskerne. Der var en masse baggrundsmateriale. Nu begyndte vi at se historien om jødiske kristne. Det var som at finde nålen i høstakken.

– Jeg forstod, at denne familie var ganske repræsentativ, og at der var tusinder eller titusinder af jødiske kristne alene i Polen. Det store flertal af disse døde i shoa. De blev ikke skilt ud fra andre jøder eller beskyttet, fordi de var såkaldt jødiske kristne. Faktum er, at de næsten alle blev bortført. Denne historie ønskede David Pileggi, at jeg skulle finde og undersøge. Dette er historien om familien Jocz. Med den forsøger vi at vise et større billede.

– Der var for eksempel mindst 4000-5000 jødiske kristne i Warszawa. Dette er dokumenteret. Der var hundredvis i ”Lodz”, og mange kom til dødslejren Chelmno. Crombie overrakte bogen til Reut Hershkovitz i Yad Vashem.

– Dette er så fascinerende, sagde hun og lovede, at bøgerne skal få en plads på Yad Vashem, så de bliver tilgængelige for flere.

Jødisk historie i Holland

Kelvin Crombies kone, Lexie Crombie, er fra Nederland, og han tog dertil for at få mere kundskab om konens familiemedlemmer, parlamentsmedlem A.A.L. Rutgers og hans bror Victor Rutgers, der var med i modstandsbevægelsen.

– Jeg opdagede, at der var en liste med navne på 1881 jøder, som havde klassificeret sig som jødiske kristne. Jeg skrev alle navnene ned, for det er ikke tilladt at fotografere listen. Den kan heller ikke offentliggøres før i 2046.

– Jeg har krydstjekket navnene for at finde ud af, hvor mange jødiske kristne, der overlevede. Vi fandt ud af, at 420 jødiske kristne i Nederland blev dræbt. Crombie forklarede, at tallene kan være langt større. For mange kirkeledere var stærkt imod nazisterne, og nazisterne i Nederland ville ikke gå imod kirkerne. Derfor blev der oprettet såkaldte ”beskyttede grupper” i landet. Men ifølge Crombie sagde rigskommissær Arthur Seyss-Inquart til sine nazi-kolleger, at han ikke havde nogen intentioner om at holde sine løfter, og at han ville sende døbte jøder afsted, når tiden var politisk gunstig. Til at repræsentere jødiske kristne i Nederland under holocaust udvalgte Crombie to jødisk-kristne protestanter og to jødisk-kristne katolikker.

– En af dem var en pastor i en nederlandsk kirke. Han arbejdede, indtil han døde i Mathausen kz-lejr. Den anden, som overlevede, blev Jesus-troende under krigen. Idith Stein blev født i Wroclaw i en jødisk familie. 30 år gammel konverterede hun til katolicismen og tog navnet ”Teresa Benedicta af Korset”. I begyndelsen af august 1942 blev hun arresteret af Gestapo og sendt til Westerbork kz-lejr i Nederland. Den 9. august kom hun til Auschwitz, hvor nazisterne dræbte hende i gaskammeret sammen med 522 andre jøder, som blev dømt til døden gennem selektion. Pave Paul II kanoniserede hende den 11. oktober 1987.

– Den anden jødiske katolik var fra en familie med otte børn. Forældrene var helt jødiske, men de blev jødiske kristne. Børnene vidste ikke noget om deres jødiske identitet.

– Dette er jo galskab, udbrød Reut Hershkovitz fra Yad Vashem.

– Af disse otte børn blev syv dræbt. Seks af dem var i kloster. De vidste ikke engang, at de var jøder, men nazisterne vidste det. De kom til klosteret og tog børnene ud derfra. Et af børnene havde ikke været ude af klosteret i 15 år. Nazisterne sagde: ”I er jøder og bliver arresteret”. De blev sendt til Westerbork.

– Jeg er virkelig forbavset over det, som er kommet frem i denne samtale, lød det efterfølgende fra Reut Hershkovitz.

Isbryderne kommer for at brække isen

– Det antydes, at der er titusinder af ikke-ariske kristne, som tyskerne kaldte dem. Er det ikke vanskeligt at finde resten af historien, når de fleste er døde?

– Jo, du vil aldrig finde al information. Men der kan være individer, som har en historie. Den dag, da Boris Johnson blev stemt ud, var jeg til en konference i Det britiske Underhus for at mindes, at det er hundrede år siden, den britiske regering accepterede Palæstina-mandatet. Jeg mødte folk og forklarede, hvad jeg arbejder med. Da var der en, som fortalte, at hans mor var en jødisk kristen, der overlevede i Ungarn. Jeg spurgte, om de havde skrevet noget om dette, og fik til svar at det ikke var udgivet, men blev holdt inden for familien. Jeg tror, at der kan være mere af den slags information.

– Vi er isbrydere. Vi åbner op. Så kan man finde mere og få et større billede ved hjælp af folk, som husker, sagde Crombie.

Er folk villige til at tale om dette?

– Ikke altid. Nogle i det jødiske samfund er flove over, at deres slægtninge har konverteret. Jeg vil tage et eksempel fra Den anglikanske Kirke i Wien. For at redde jøder udstedte kirken dåbsattester. De fleste var falske. Nazisterne var ligeglade med dem, men de jøder, som kom til grænsen mod Ungarn og Rumænien, kunne fremvise dem og sige ”jeg er kristen”. Sådan kom de ud af Wien i Østrig. Men de slægtninge, som overlevede, ønsker ikke, at denne historie bliver fortalt, sagde David Pileggi.

– Det var netop derfor, man fik en lov om, at navnene på jødiske kristne ikke skal offentliggøres før i 2046, sagde Crombie.

– Vi lader ikke som om, vi har al information om dette, men vi offentliggør det, vi har. Hvis vi venter, til alt er gjort færdigt, vil vi vente for altid. Tiden presser på. Antisemitismen øges. Dette er et forsøg på at få folk til at stille spørgsmål, sagde Crombie.

– Dette er et tema, som er så bredt og stort, at jeg må tage det land for land. Jeg har nu gråt hår og ved ikke, hvilken farve det vil være, når jeg er færdig med dette tema, sagde Crombie.

– Jeg tror, vi skal være ærlige og sige, at jeg tror aldrig, vi kommer til bunds i denne sag. Men vi håber, at andre og Yad Vashem kan bygge videre på dette og fuldføre det. Mishna (jødisk skriftsamling, red. anm.) siger, at det ikke er dit arbejde at afslutte, men vi må begynde. Og her begynder vi, forklarede Pileggi.

– Er der ingen forsker, som har undersøgt dette med jødiske kristne som ofre? spurgte Reut Hershkovitz.

– Der er kun én bog om kristne i Warszawa-ghettoen. Ingen har set på dette land for land. Det er ganske omfattende, sagde Pilleggi.

Han tilføjede, at i Polen gjorde kirken officielt ikke noget, og han kalder det en skam. Han siger, at i Holland, Belgien og nogle steder i Frankrig hjalp kirkerne til med at redde liv. En datter af Kelvin Crombie, Abigail Crombie fra Australien, overleverede en skønlitterær tegneseriebog om antisemitisme og holocaust inspireret af hendes hollandske familiemedlemmer, parlamentsmedlem A.A.L. Rutgers og hans bror Victor Rutgers, som var med i modstandsbevægelsen. Tegneseriebogen hedder ”The Unshakeable -They Did What They had to Do”.

Flere kristne jøder blev skudt af nazisterne. Kristennavnet betød ingenting. David Pileggi fortalte om den assimilerede professor Ludwik Hirszfeld, som blev medlem af Den romersk-katolske kirke uden at vide, hvad det var. Da Gestapo kom til hans dør i Warszawa, fik han beskeden ”Nu er du bare jøde”.

Hirszfeld blev chokeret. Men mens han var i ghettoen, forstod han, hvad det vil sige at være en efterfølger af Jesus. Professoren selv blev smuglet ud af lejren sammen med konen, men datteren overlevede ikke.

– Jeg takker jer virkelig for denne skat. Jeg er forbavset over historien. Jeg har ikke hørt den slags historier. Tak fordi I kom. Vi vil have bøgerne i vores samling, sagde Reut Hershkovitz.