Rebecca og Tajs vil give håb til mennesker i nød

Rebecca og Tajs Würtz Jespersen er på vej til Papua Ny Guinea for at undervise børn og fortælle om MAF’s hjælp til isolerede og udsatte mennesker.

– Jeg vil undervise børnene, så de kan præge Papua Ny Guineas fremtid, fortæller Rebecca Würtz Jespersen.

– Jeg vil skabe forståelse og engagement for isolerede stammer i landets ufremkommelige bjergegne, supplerer Tajs Würtz Jespersen.

Parret er på vej til Papua Ny Guinea som henholdsvis lærer og kommunikationsmedarbejder. Rebecca (27) er nyuddannet lærer og skal undervise på en international skole i Mount Hagen, hvor også lokale børn får en grundig skolegang. Tajs (25) har erfaring fra produktion af kortfilm og spillefilm og skal både filme og fortælle den gode historie om det, MAF betyder i det fattige land.

MAF står for Mission Aviation Fellowship og er verdens største humanitære flyselskab med 123 fly i luften over 27 udviklingslande, hvor de når ud til isolerede befolkninger i ufremkommelige områder med nødhjælp, medicinsk udstyr, skolematerialer og kristen litteratur. MAF fungerer også som ambulancefly for alvorligt syge, der ellers skulle bæres i timevis, nogle gange i flere dage til nærmeste hospital.

Alle fortjener en værdig fremtid

Rebecca og Tajs rejser ud med et helt klart formål. Befolkningen i Papua Ny Guinea fortjener et værdigt liv med gode fremtidsudsigter. Og vi andre – både i Danmark og resten af verden – har et ansvar for at hjælpe. Vi er alle hinandens medmennesker.

– Det er fantastisk at have med børn at gøre i en skole, som vil uddanne en generation til at føre landet ind i en lysere fremtid. Det er vigtigt at kunne give børnene, hvad de skal bruge til deres videre liv i uddannelsessystemet, fortæller Rebecca.

Hun glæder sig især over som lærer at kunne give lokale børn en grundig skoleuddannelse, så de kan komme til at præge deres fattige land i en positiv retning. Samtidig skal hun undervise børn af MAF-medarbejdere og andre internationale børn.

– En god skolegang for dem er helt afgørende for, at deres forældre tjener i landet som piloter, pointerer Rebecca.

Tajs forklarer som sin opgave:

– Jeg skal ud til de mange stammer og landsbyer og lave film, der dokumenterer MAF’s nødhjælpsarbejde. Det er vigtigt at fortælle historier, som skaber forståelse for, hvordan disse dyrebare mennesker lever, og hvad de har brug for. Historier er den bedste måde at formidle viden på.

Vi skal investere i hinanden

Hvordan forestiller du dig, at man kan bygge en bro til et folk, der er så anderledes end os?

– Vi er begyndt at tyvstarte på at lære sproget. Der er rigtig mange sprog i Papa Ny Guinea, men der er et officielt sprog, og hvis vi kan lære det på en god måde, er det et godt skridt på vejen i forhold til at skabe tillid, fortæller

Tajs og supplerer:

– Det handler også om at investere. Normalt ville man sige, at dokumentarister ikke må blande sig. Men det ville overraske mig gevaldigt, hvis det ikke var måden at gøre det på i en kultur, hvor det handler om at vise, at man vil hinanden. Man skal investere tid, arbejde, tjenester og smil i hinanden. Det betyder, at jeg også skal gøre andre ting end at filme. Jeg tænker, at jeg også selv skal være engageret i nødhjælp og sundhedsarbejde og tage til tid bare at hygge med dem.

Hvad tænker du som lærer, Rebecca?

– Jeg får lov at dele ud af det, som er allermest vigtigt. Børnene lærer om Jesus samtidig med, at de lærer engelsk. Vi fortæller det livsforvandlende budskab, vi har i Jesus, mens vi også rækker ud til mennesker i nød.

Nogle vil mene, at kristne fra Vesten ikke skal blande sig i lokale kulturer. Hvad tænker I om det?

– Det har jeg også mødt hos nogle af mine veninder fra studiet. For det virker lidt imperialistisk, og man forbinder det med kolonisering. Jeg synes, at det er helt rigtigt, at man ikke skal komme ned og pådutte nogen noget og sige: “Nu skal I være kristne.” Det er heller ikke sådan, det hænger sammen med at lære Jesus at kende. Det kan man ikke blive påduttet, pointerer Rebecca.

Hvordan undgår I, at “nu kommer den hvide, som har alle løsningerne”?

– Det første skridt er at være ærlig og sige: “Vi kommer ikke for at løse alle problemerne.” Men det er også godt at indrømme, at der er nogle problemer. Vi har at gøre med mennesker i isolerede stammer i landets ufremkommelige bjergegne. Og så er det ikke sikkert, at man har det så godt, siger Tajs.

Forventningsafstemning

Rebecca supplerer:

– Jeg tror, det kan være en udfordring, at folk har særlige forventninger til os, fordi vi kommer fra et samfund med flere midler. De forventninger skal man prøve at italesætte og blot sige: ”Vi vil gøre, hvad vi kan for at hjælpe, hvor I har brug for det.” Det er jo ikke sikkert, at jeg kan komme til et sted og vide, hvad de har brug for. Det ved de jo bedst selv.

Tajs runder af:

– MAF har en stor tro på, at fysisk hjælp er vigtigt. Men den rækker kun så langt. Hele trosfundamentet er, at den ægte heling og helbredelse sker i hjertet. Derfor er det vigtigt, at man også deler Jesus, hvor det er muligt. Uden at det indebærer tvang. Og det er ikke noget med, at man kun giver mad til mennesker, der har lyst til at høre om Jesus. Det er heller ikke kristent.

Rebecca og Tajs rejser omkring 1. november og skal efter planen være i Papua Ny Guinea i foreløbig to år.