Vi kan nu se endnu mere af Guds skaberværk
NASA har fået nyt legetøj til 10 milliarder dollars og vil se tilbage mod universets fødsel for 14 milliarder siden. Men ikke alle er begejstrede.
Har Big Bang fundet sted for 14 milliarder år siden?
Ja, mener astronomerne fra NASA, der for nylig har sendt det hidtil største teleskop ud i rummet. Det nye James Webb teleskop er med en værdi af 1771 spidser af en jetjager eller 3 storebæltsbroer også det dyreste teleskop. Med teleskopet ude i rummet føler de sig endnu mere sikre i deres sag.
Uenighed
Nej, mener Ken Ham, som er grundlægger af Answers in Genesis, som mener Gud skabte universet og livet på jorden på kun 6 døgn – herunder stjerner og galakser. Ken Ham skriver på sin blog, at de nye målinger ”ikke har hjulpet dem, som klamrer sig til Big Bang”, og han mener ikke at resultaterne bekræfter de forudsigelser, man har haft om Big Bang.
Han fortæller, at de nye billeder viser overraskende mange galakser, som er overraskende jævne, overraskende små og overraskende gamle. En del af sin kritik bygger Ken Ham på fysikeren Eric J. Lerner, som i 1992 udgav bogen The Big Bang never Happened (Big Bang fandt ikke sted).
Men hvad går kritikken på?
Answers in genesis (AIG) har to kritikpunkter. Det ene er, at de fjerne galakser, NASA observerer, påstås at være over 13 milliarder år gamle – men AIG mener bibelsk set, at de maksimalt kan være 10.000 år gamle. Der er meget få, også kristne, der har det synspunkt. Men tjek deres webside og tidsskrift, for de har skrevet mange artikler om emnet.
Er forskerne ateister?
Et andet argument er en mistro til videnskaben, og den er gennemgående i AIG’s bøger, videoer, artikler og podcasts. Det påstås, at forskere arbejder på et ateistisk grundlag, og af den grund tager fejl, fordi de ikke funderer deres forskning på 1. Mosebog. Det er ikke overraskende, da Answers in Genesis netop betyder ”Svar i 1. Mosebog”. Men er fysikerne i NASA ateister?
Det blev undersøgt af agnostikeren Rodney Stark i 1969, og dengang var der 34 % ”religiøst konservative”, mens kun 27% sagde, at de ikke var religiøse. Over halvdelen af fysiske forskere erklærerede sig faktisk som religiøse, kun overgået af matematikere. Hvis du spekulerer over, hvilken gruppe, der har færrest religiøse, så er det antropologerne.
Tallene har sikkert ændret sig, men billedet af naturvidenskaben som noget, især ateister beskæftiger sig med, er forkert, og hele naturvidenskaben er i øvrigt funderet af kristne. Der er flere eksempler på ateistiske forskere, som forsøger at gøre naturvidenskaben til et ateistisk projekt – især indenfor evolution, men de har forladt den naturvidenskabelige platform, når de missionerer for deres tro på, at Gud ikke findes.
Fejlagtig kritik
Ken Ham beskriver astronomernes reaktion over de nye billeder fra teleskopet som ”panik”, men det lader til, at han har misforstået et ordspil, og hans kilde, Allison Kirkpatrick, vil ikke tages til indtægt for at afvise Big Bang. Hun har ligefrem ændret sit twitternavn til “Allison the Big Bang happened Kirkpatrick” for at mane den misforståelse til jorden.
Der er to ting, som er sande: Guds ord og skaberværket.
Vi er i gang med at tolke og forstå begge dele,
selvom vi ved, at vi kan ramme ved siden af.
Andre kristne naturvidenskabelige grupper, som fx Reasons to Believe ser ikke et problem ved, at universet er skabt ved Big Bang – de tror bare, at det har fundet sted INDEN skabelsesberetningen beskriver skabelsen.
Hvad kan man se?
Webb-teleskopet undersøger i det infrarøde spektrum, dvs. udenfor det synlige lysområde, og derfor kan man nu se stjernerne tydeligt igennem tåge og støv, der har dækket mange galakser og planeter. Man retter også teleskopet mod fjerne galakser, hvis lys har vandret 13 milliarder lysår for at nå os, og det betyder naturligvis, at de er meget ældre end 10.000 år.
Hubbleteleskopet blev sendt op i 1990’erne og er kilde til mange af de billeder, vi har set af rummet. James Webb teleskopet er efterfølgeren, som er større og bedre og kan tage billeder af objekter i rummet, som menneskeheden aldrig tidligere har set. Den 12 juli 2022 blev de første imponerende billeder sendt til jorden, og der kommer konstant nye billeder. https://www.nasa.gov/webbfirstimages.
Godt at blive overrasket
Ken Ham skriver, at man blev overrasket over de billeder, der er sendt til jorden den første måned, men det er kun godt. Faktisk vil det mest overraskende ved at undersøge Guds skaberværk være, hvis vi ikke blev overrasket, for det er omfattende. Forskere oplever næsten altid, at tingene er mere komplekse end forventet. Var der ingen overraskelser, var det også lidt spild af penge. Nu skal teorierne måske justeres.
Big Bang har været diskuteret før
Diskussionen om Big Bang er ikke ny, og dengang ideen om Big Bang blev udbredt i 1940’erne, var der også stor modstand.
Men det var overraskende nok ateister, der protesterede, fordi det lugtede lidt for meget af skabelse, hvis universet havde et begyndelsestidspunkt. Hidtil havde man nemlig anset universet for at have en uendelig alder.
Hvad skal vi mene som kristne?
Uenighed og uventede resultater er, og skal være, en del af videnskaben. Ellers bliver vi ikke klogere – det er de overraskende forskningsresultater, der inspirerer til nye ideer. Forskere tolker verden, og alle tolkninger risikerer at være forkerte. Fx troede man i 1600-tallet, der var fandtes et stof, der hed flogiston, som var et ildlignende stof.
Man mente fejlagtigt, at det havde en masse og forlod et brændende stykke træ, fordi asken vejede mindre. I 1800 havde forskere indset, at teorien forkert, men det er ikke en katastrofe. Forskere fortolker skaberværket, så godt de kan, med de data (fx fra et teleskop), de har. Nye teorier opstår, nogle er fejlskud, og gamle teorier falder, og det er den måde, naturvidenskaben udvikler sig.
Uventet er godt
Lad os vende tilbage til Ken Ham. Han kritiserer de få observationer, teleskopet har indsamlet på 1½ måned for ikke at være som forventet, men det er sådan, det skal være. Forskere tolker universet, og de kan tage fejl, og har gjort det mange gange. Ken Ham tolker også, og han kan også tage fejl – det har mange kristne gjort før ham. Bibelen tolkes på én måde af Ken Ham, men Reasons to Believe har en anden tolkning.
Uanset hvad vi tror, eksisterer muligheden for, at vi kan tage fejl, for det er vores fortolkning, og den kan ryge af sporet både bibelsk og videnskabeligt. Det eneste vi kan gøre, er at gøre det så godt, vi kan. Tog vi aldrig fejl, var det, fordi vi aldrig vovede at tolke verden og fremsætte teorier.
Der er to ting, som er sande: Guds ord og skaberværket. Vi er i gang med at tolke og forstå begge dele, selvom vi ved, at vi kan ramme ved siden af.
Big Bang falder ikke denne gang
Langt de fleste forskere bekender sig til Big Bang, men som alle andre videnskabelige teorier kan og bør teorien falde, hvis ny forskning modbeviser den; men der er ikke noget ved de nye opdagelser, der fælder den.
Kristne videnskabsfolk har forskellige holdninger, og det er sundt. Uenigheden skal ikke skygge for, hvad der virkeligt sker, når vi sender et teleskop til 10 milliarder dollars ud i rummet. Når forskere strækker sig ud i rummet for at se mere af Guds skaberværk, så er det aldrig en trussel mod Gud. Vi ser blot mere af hans skaberkraft, og hvor almægtig Gud han er.
Som kristne skal vi aldrig frygte, at universet og naturen bliver undersøgt, tværtimod. For vi må have en tro på, at Gud har efterladt lidt af sin almagt og kreativitet i sit skaberværk til glæde og inspiration for os, og at det er solidt nok til at blive undersøgt.
Denne kronik er baseret på: https://www.christianheadlines.com/contributors/michael-foust/james-webb-telescope-isnt-showing-evidence-of-big-bang-ken-ham-says-the-data-doesnt-match.html
https://www.cnet.com/science/space/no-james-webb-space-telescope-images-do-not-debunk-the-big-bang/
og
