Bedehus holder ’Bøn- og Fastedag for Danmark’ før valget
Peter Tinggaard, som er formand ved Lykkeskær Bedehus og desuden leder for Faste for Danmark, arrangerer mandag den 31/10 en bede- og fastedag på Lykkeskærvej 15 i Holsted fra kl. 8.00-22.00.
I sagens natur vil der ikke blive serveret mad, men man kan evt. selv medbringe det, man har brug for. Om arrangementet skriver Peter Tinggaard i et opslag på Facebook:
”Der er snart valg (d. 1. nov.), og der er så meget at bede for. Derfor har jeg valgt at lave en bøn og faste-dag på Lykkeskær Bedehus på mandag den 31. oktober. Så kom selv eller fyld bilen med nogle stykker. Kom til noget af dagen, eller til hele dagen. Kom og overnat før, eller kom på selve bønnedagen.”
Hvis man har brug for overnatning før eller efter den 31/10, kan man ringe på 81409663, oplyser Peter Tinggaard og henviser til løftet i 2 Krøn. 7,14.