Den gode sæd er Rigets børn

Selv om jeg har læst i Bibelen i mange år, opdager jeg stadig passager, som jeg ikke før har lagt mærke til. En dag blev jeg opmærksom på Mat. 13,38: ”Den gode sæd er Rigets børn”.

Ord om sæden i Det Nye Testamente har jeg altid forbundet med lignelsen om de fire slags jord, som svarer til vores hjerters modtagelighed. I den lignelse er sæden evangeliet, som prædikes og som falder på vejen, på klippegrund, blandt tidsler og i god jord. Med Jesu forklaring giver det god mening. Og man kan se sædemanden for sig, der strør ud med begge hænder, som det står i en gammel salme:

En sædemand gik ud at så
og strø’de rundt med begge hænder,
for overalt det skulle nå …
(Salmebogen nr. 153 vers 1).

Jeg tror ikke engang, man kan strø ud med begge hænder uden at spilde en hel masse. Men digteren (N.F.S. Grundtvig) vil selvfølgelig understrege bondens iver. Og bonden er jo Jesus, som virkelig er ivrig efter at sprede evangeliet bandt alle slags mennesker med alle slags hjerter. Og tak for det!

Men det var Mattæus 13,38: ”Den gode sæd er Rigets børn”, jeg en dag fik øje på og blev begejstret over. Som illustration af dette vers, har jeg i min skuffe en kopi af en lidt primitiv tegning af Guds hånd, der sår mennesker som frø ud over et boligområde. De glider ud af hans hånd og lander hist og her dernede imellem husene.

For mig er det blevet stort at tænke på, at vi som Jesu disciple er spredt som blomsterfrø i en kornmark. Der, hvor vi lander, skal vi slå rod, vokse op, blomstre og bære frugt – og sprede frø. Der er en mening med, at vi er, hvor vi er, og bor hvor vi bor. Det har Sigurd Lunde skrevet en fin sang om i ”Salmer og Sange” nr. 642, femte vers:

Lær os elske hinanden, og se hvad det er
du har ment med, at vi bor, hvor vi bor.
Hjælp os at vidne om Jesus for fjern og for nær.
Lad dit ord nå ud til hele vor jord!
– Herre, led du os frem, lad os hjælpe alle dem,
som du viser har brug for en hånd.
Giv os lys til at se, giv os vilje til at be:
Herre, Gud, fyld vort liv med din Ånd!

Der er en lighed mellem lignelsen om sædemanden og ordbilledet om sæden tolket ved hjælp af tegningen med små mennesker i Guds hånd. Ligheden er Guds ønske om at frelse, redde og høste så mange som muligt ind i sit rige. Han sår ved Helligånden direkte i menneskers hjerter.

Og han sår gennem sine udsendinge på villaveje og i boligblokke – ja og i studenterkollegier, seniorbofællesskaber, arbejdspladser, genbrugsbutikker og andre frivillige aktivitetssteder, alle vegne hvor vi gudfældigvis er drysset ned.

Bøn: Herre fyld mig med din ånd, så jeg kan løbe over med noget af din kærlighed i mine omgivelser.