Vend vrangen ud

Jeg skulle til en fest for nyligt, hvor jeg ikke kendte så mange. Måske derfor brugte jeg en del mental tid på at forberede mig og endte med at bruge en del tid på omklædning, håropsætning mm.

Da jeg ankom til festen og ville låne toilettet, opdagede jeg, at jeg i skyndingen havde vendt vrangen ud på min kjole. Taknemmelig over opdagelsen, fik jeg vendt min kjole og kunne gå ind og deltage i festen. Mange klummer kunne skrives om at deltage på trods, at være med det, der var; men det, der slog mig ved oplevelsen, var, hvor meget vi ofte gør for at fremstå pænt, ikke blot i vores ydre, men også i vores indre.

Blev mindet om en oplevelse jeg har haft med et menneske i psykiatrien. Jeg skulle have en samtale med pågældende og havde en bøvlet dag. Tidligere på dagen var der sket noget i mit privatliv, som havde skubbet min balance. Jeg kunne mærke min følsomhed og italesatte overfor vedkommende, at jeg i dag var lidt hudløs, så vedkommende ikke behøvede at tolke på det, der var i rummet mellem os.

Vedkommende svarede: ”Åh du er kommet til at vende vrangen ud i dag, det kender jeg godt.” Dette blev efterfulgt af, at vedkommende lavede en ekstra god kop kaffe til mig, Hvilket fantastisk billede og udtryk. Det var spot on sådan, jeg havde det. Min sårbarhed var tydelig, ingen af de grimme syninger og samlinger var dækket væk.

Det smukke i historien var ikke den fantastiske konklusion vedkommende kom med – nej, det smukke var, at ved at jeg stillede mig dér, hvor sårbarheden var synlig, fik vedkommende mulighed for at række sin hånd frem og her i denne situation tilbyde en kop kaffe. At række ud til andre åbner vores hjerte en lille smule op, og hjertet vokser.

Samtidig vokser vi i styrke og samhørighed. Vi har brug for andre, og andre har brug for os. Vi er begrænsede mennesker, men vi kan alle gøre lidt, lige der hvor vi er. Som Moder Teresa sagde i et interview: ”Vi kan ikke udrette store ting, men kun små ting udført i stor kærlighed; og små ting, gjort med stor kærlighed, vil kunne forvandle verden”.

Hvem kunne du i dag række en kop kaffe? Et opmuntrende ord? Et knus? Hvordan kan du i det små række Guds kærlighed og omsorg videre til en, der måske går med vrangen ude i dag?