Undervisningsdag om forkastelse

Et Netværk under ledelse af fhv. sognepræst Mogens Svendsen, Ole Holm og Hugo Martinussen, har arrangeret en undervisningsdag om forkastelse. 

Mogens Svendsen er tidligere sognepræst i Kølkær ved Herning.

– Formålet er dels at undervise og udruste de, der aktivt arbejder med en kristen udfrielsestjeneste, og dels at skabe et forum, hvor disse kan møde hinanden, udveksle erfaringer og danne samarbejdsgrupper, fortæller Mogens Svendsen.

Netværket er således ikke for personer, der alene er interesserede i emnet, men ikke selv arbejder aktivt med udfrielse eller har planer om at komme til det.  Der vil efter selve undervisningen være mulighed for forbøn, men en forbøn der primært er rettet mod at udruste den enkelte til opgaven

I udfrielsestjenesten er det vigtigt, at man ikke arbejder alene, men at man arbejder i grupper, og mindst to sammen, forklarer Mogens Svendsen.

Undervisningsdagen foregår den 5. november 2022 i Sankt Johannes Kirkes lokaler på Fredhøj Alle 2 i Herning.

Man begynder kl. 9.30 med rundstykker. Planen er, at Mogens Svendsen holder en række seminar i løbet af dagen, hvorefter Ole Holm deler praktiske erfaringer med at udfri mennesker fra åndelige bindinger.

Man kan tilmede sig hos Hugo Martinussen på mail hugomartinussen@gmail.com.

Deltagelse koster kun 130 kr. til dækning af udgifterne.


Artiklen fortsætter efter annoncen: