Sognepræst inspireres af gammel metode

Sognepræst Bente Lybecker underviste i år på sommerstævne i Lindenborg. Hun inspireres bl.a. af den ignatianske spiritualitet, som siger ”dine dybeste længsler er Guds stemme, der kalder på dig”.

Bente Lybecker, sognepræst i Havdrup, talte på Lindenborg om at gå fremad i troslivet med en gammel Jesuiter-metode.

Åndelig vejleder Bente Lybecker anbefaler bønspraksis inspireret af romersk-katolsk Jesuiterorden.

Den åndelige vejleder og sognepræst Bente Lybecker, som talte i hallen på Sommerstævnet i Lindenborg 2022, havde været der før. For seks år siden var hendes overskrift: Hvorfor drikker Jeppe, og hvordan holder han op?

– Det handlede om, hvordan kristen spiritualitet kan være en hjælp i kampen mod afhængighed, indleder hun. I år havde hun bl.a. fokus på en metode udviklet af Ignatius af Loyola, som hun mener også har meget at tilbyde troende i dag. Ignatius, født på et slot i Loyola i Spanien, drømte som ung om en militærkarriere, men da han skulle komme sig efter en krigsskade, begyndte han at studere Jesus og helgener – og blev i stedet munk. I 1534 grundlagde han Jesuiterordenen.

Bente Lybecker refererer til en nulevende amerikansk franciskansk præst og forfatter, da hun går i gang med at besvare sit eget spørgsmål:
Hvad er og kan kristen spiritualitet?

– Det er det uperfektes spiritualitet. Som Richard Rohr udtrykker det: Vi går sårets vej og korsets vej. Vi falder opad, forklarer hun. Falling upward hedder også en bog af ovenstående franciskanske præst, som kan anbefales.

– Livet består af to faser. I første fase sikrer vi os på alle mulige ydre områder. Gifter os, uddanner os, vil finde et pænt sted at bo …

– I anden fase vokser vi rent menneskeligt på grund af smerte eller ulykke, vi oplever i vores liv.

– I første fase er der også en enten-eller tænkning. For eksempel: Jeg er en succes eller fiasko.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– Vi undgår smerte for enhver pris. Og vi er præget af kontrol. Vi skaber vores identitet og sikkerhed med kontrol. Egoet er i førersædet, og vi tror, det er vores sande jeg. Vores sande identitet. Vi tror, vores beskyttende, kæmpende ego er vores identitet.

– Når vi så i fase to oplever krise eller sygdom, åbner vi op for ufornuften – og opdager, at vi kan dø. Opdager at der både er lys og mørke i livet. Sorg og glæde. Vi kan rumme livets paradokser. Acceptere, at vi er magtesløse. Vi bliver i stand til at bære livet, siger hun. Hermed bliver der plads til at mærke og komme i dybere kontakt med Gud i takt med, at vi slipper kontrol og fortravlethed og henvender os – vender os mod Gud, med den nødvendige åbenhed, som lettere skabes i vores afmagt.

– Som Leonard Cohen synger: ”There is a crack in everything, that’s where the light gets in”, pointerer Bente Lybecker, der er præst i Havdrup. Hun har skrevet bogen “I orkanens øje.”


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– I øjet er der vindstille. Her er man i stilhed og ro. Sådan ser jeg det kristne liv. Sådan levede Jesus også sit liv. Der var korsfæstelse og opstandelse. Lys og mørke. Vi finder fred midt i det svære, ikke fred fra det svære.

– Vi har en tendens til at tro, at vi bliver lykkelige på grund af ydre omstændigheder – for eksempel på grund af hvor vi er, og hvad vi har. Med Jesus er det modsat. Han har ved dåben fået at vide: ”Du er min elskede!” Han lever hele sit liv ud fra den identitet. Det er den gudgivne identitet, som Jesus hviler i, der former hans liv, ikke de ydre ting i hans liv. Her er han en retningsgiver for alle os andre, siger præsten.

Lyt til længsler

Ignatius af Loyola, 1491 til 1556, som levede samtidig med Luther, endte med at gå i døden for sin tro. Han blev dømt til døden og sendt til Rom, hvor han blev kastet for de vilde dyr.

– Jesuiterordenens grundlægger var forfængelig og meget menneskelig. Han skriftede igen og igen.
Ignatius havde en drøm om at blive en berømt ridder, men endte med at blive soldat for Kristus.
Han kæmpede med tvangspræg, OCD og ludomani – ligesom moderne mennesker.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– Den ignatianske spiritualitet siger: Dine dybeste længsler er Guds stemme, der kalder på dig, forklarer Bente Lybecker.
Der tales om to forskellige former for længsler.

– Overfladelængsler – og rodlængsler, som er kernen – den allerdybeste længsel. Når du finder den, så har du fundet stemmen i dit liv … Guds drøm for dig, hans vilje for dig.

– Vores dybeste længsler er skabt af Gud, der skabte os. Vi kan finde Guds vilje – Guds drøm for os, i vores dybeste længsler.

– Overfladelængsler skal man heller ikke kimse ad. For eksempel om at holde op med at ryge … det kan jo også handle om en dybere længsel efter frihed. Længslen efter et nyt job … Det kan være drømmen om at blive brugt på en ny måde, pointerer præsten.
Der er meget, der kan hjælpe os i arbejdet med at genkende Guds stemme og med at skelne mellem ånderne.

-Trøst kalder Ignatius de tilskyndelser, der drager os mod Gud. Mistrøst kalder han de tilskyndelser, der trækker os væk fra Gud. Hvordan skal man gennemskue det? Det kan hjælpe os med at finde ud af, hvilken retning vi skal i vores liv. Med at træffe et valg – gå igennem en valgproces.

– Ignatiansk spiritualitet handler også om at finde Gud i hverdagen. Ignatius har en særlig evne til at finde Gud i hverdagen. Vi skal søge og finde Gud i alle ting. Gud kommer til dig forklædt som dit liv. Vi skal ikke søge de store åbenbaringer. Gud er i din hverdag. Dét er Ignatius, forklarer Bente Lybecker.

Kærligt tilbageblik

Sognepræsten anbefaler en bønspraksis udviklet af Ignatius: ”Det kærlige tilbageblik på dagen”, som hun selv har stor gavn af.

– Man kigger tilbage på dagen. Hvad drog mig imod Gud? – og væk fra Gud?

– Der er altid noget at bede over. Og du får kroppen med. Det er godt at bruge sanserne i spirituelle meditationer. At forstå ikke bare med hovedet, men også med kroppen.

– Ignatius opfandt også meditation med fantasien – det er et vigtigt ignatiansk input til en kristen spiritualitet.

– Det er så vigtigt at bruge både sanserne og hjertet – ikke blot hovedet. Vi skal være en modkultur til jagten på det perfekte. Han anbefaler, at man laver det kærlige tilbageblik på dagen to gange om dagen. Middag og aften. Jeg gør det selv sidst på eftermiddagen eller om aftenen. Har man for travlt, er det ok at springe den første over, men Ignatius understreger over for sine jesuitter, at de ikke må misse det kærlige tilbageblik på dagen, for det er dér, de ser, hvor Gud var i deres dag.

– Se tilbage fra du stod op. Hvad er sket, fra jeg stod op til nu? Prøv at se på dagen med taknemlige øjne. Hvad var mest livgivende? Hvad var mindst livgivende?

– Til sidst er det tid til at se frem – til resten af dagen og til i morgen. Er der noget, du bekymrer dig for? Glæder dig til? Tal med Gud om din umiddelbare fremtid og bed ham være hos dig, anbefaler hun.

Sammen med de fremmødte blev metoden under præstens vejledning kort prøvet af blandt deltagerne i hallen. Der var mindst et par stykker, der blev berørt af at gøre det – kunne man høre på deres stemmer bagefter.

– Vil man dybere med metoden, kan man finde pen eller computer frem.

– Man kan notere det vigtigste ned. På den måde kan man få et godt overblik over mønstre i sit liv. Jeg arbejder i øjeblikket på en bog om det kærlige tilbageblik, hvor man ikke bare kigger tilbage på sin dag, men også på sit liv.

– En åndelig vejleder skrev engang: Hvis der kommer en og spørger: ”Hvad skal jeg gøre i den og den situation?” Så bed vedkommende lave det kærlige tilbageblik i en måned. Så vil vedkommende kende svaret, slutter Bente Lybecker. Der findes flere trospraksisgrupper og gode åndelige vejledere herhjemme, hvis man vil gå videre med dette.

Ignatiansk Spiritualitet

”Ignatius af Loyola, som var jesuitternes grundlægger, var også kendt som åndelig vejleder. Hans meditationsmetoder er stadigt inspirerende for tusindvis af mennesker. Den daglige Examen er en refleksionsmetode, som hjælper med at komme i kontakt med sig selv og finde Guds tilstedeværelse i sin hverdag. Et kvarter hver aften, brugt på at se sin dag i bakspejlet, er den mest grundlæggende praksis for dem, som følger Ignatius’ åndelige anvisninger. En uddybet beskrivelse af den ignatianske Examen (på engelsk) kan man finde her: http://www.ignatianspirituality.com/ignatian-prayer/the-examen

Et andet godt forslag efterladt af Ignatius til hans efterfølgere er Exercitier. I flere århundreder var de kun kendt som 30 dags retræter i stilhed givet primært til præster og ordensfolk. I løbet af det sidste århundrede har man populariseret dem og gjort dem mere tilgængelige for lægfolk.

Der findes mange måder at følge den “ignatianske vej” på. Den mest udbredte er “retræter i hverdagen”, hvor man mediterer over en bibeltekst hver dag og mødes med en åndelig vejleder en gang om ugen.”

I Danmark kan man tage Exercitierne, også kaldet Ignatius’ Åndelige Øvelser, på Ådalen Retræte ved Randers, hvor bl.a. Bente Lybecker er vejleder. Man kan også lave øvelserne hjemme i hverdagen (se for eksempel Bente Lybeckers hjemmeside www.andeligvejledning.dk).