’Der er noget større end mig’

Den norske sangerinde Sissel Kyrkjebø er igen aktuelt med en juleturne, hvor hun også besøger Danmark. Når hun synger julens sange, er det troen på Gud, som ligger bag.

Sissel har aldrig lagt skjul på sin tro på Gud. Troen er vokset frem i hende selv. – Der er ikke noget hokus pokus. Min tro er bare ikke blevet kvalt i min opvækst. Troen er ikke noget, som kommer specielt fra mine forældre – det er nok nærmere noget, jeg selv har opfundet, siger hun.

Født med en længsel

Sissel har et repertoire med mange kendte sange og salmer, men navnlig én julesalme har en særlig betydning for hende. Det er Brorsons

”Mit hjerte altid vanker”. Hun har indsunget den flere gange på norsk med en norsk-svensk folkemelodi og sågar fået lavet en engelsk version af salmen. Uden at slå op i salmebogen på bordet reciterer hun strofer fra salmen: ”Dér er min længsel hjemme, dér har min tro sin skat, jeg kan dig aldrig glemme, du søde julenat.”

– Den salme fortæller det hele, siger hun. ”Har du læst den, ved du, hvorfor vi fejrer jul, og samtidig formidler den det mest grundlæggende om kristendommen. Og den udtrykker også mit forhold til troen. Jeg tror, at uanset om man er troende eller ej, er vi som mennesker født med en længsel. Hvad vi tror på, er for mig at se en privat sag. Men vi har alle behov for at spørge, hvor vi finder tryghed, og hvor vores længsel finder et hvilested.”

Beder til Gud

Den kristne tro har fulgt Sissel, så længe hun husker. Hun peger på det nære forhold til sin farmor, når hun skal tale om sine kristne rødder. Hendes farmor boede også i Bergen, og de to tilbragte meget tid sammen, og de fulgtes også i kirke. Gennem kirkegangen blev Sissel Kyrkjebø fortrolig med bøn, og hun beskriver bøn som en integreret del af sit liv.

– Når du beder, så siger du også, at du er klar over, at der er noget, som er større end dig, som lytter, og du bekender, at du ikke har lyst til at være alene med det, du lægger frem i bøn. Hvis du deler en ting og sætter ord på det, så bliver det ofte lettere at bære, ved vi fra psykologien. Samme effekt har det at bede. For mig er bøn at lægge noget fra mig. Ikke fordi jeg ikke tager ansvar, men fordi jeg beder en anden bære med.

’I kirken er jeg hjemme’

Sissel har ikke et liv, hvor hun har mulighed for at komme i kirke hver søndag. Men kirken betyder meget for hende. Hun forklarer, hvordan hun som ung voksen besøgte forskellige frikirker og overvejede, hvor hun følte sig hjemme. Jeg fandt ud af, at det, som ikke længere hedder statskirken i Norge, er der, hvor jeg hører hjemme. Her føler jeg, at jeg kan være mig. Selvom jeg ikke går i kirke hver søndag, føler jeg, at når jeg kommer ind i kirkerummet, så er jeg hjemme.

Sissels julekoncerter kan opleves flere steder i Danmark i år. Hun gæster både Odense, Randers, Århus, Ålborg, Esbjerg, Sønderborg og København.