Rønne Vineyard bliver en selvstændig kirke
Rønne Vineyard, som tidligere hørte under København Vineyard, kunne den 26. oktober fejre, at de nu er blevet selvstændig kirke. Det betyder helt konkret, at de nu er anerkendt af Kirkeministeriet og fradragsberettiget hos Skat.
Med den nye status som kirke fulgte også indsættelser af nye tjenester: Kasper og Mette-Line Thorskov Hansen blev indsat som præster i kirken. De var med fra starten, da Vineyard rykkede fra København til Bornholm og er altså nu indsat som præstepar.
Morten Rønne er indsat som daglig leder af Kirken. Han er lovsangsleder og netværksgruppeleder i forvejen, men bliver nu ansat i en 40% stilling i kirken. Derudover har kirken fået Bolette Skamling som regnskabsansvarlig, nu hvor kirken selv skal køre deres eget regnskab.
Rønne Vineyard er klar til en ny tid, hvor de drømmer om at nå endnu længere ud til mennesker og gøre en forskel på Bornholm.