Dejlig er jorden…

Nogle kalder det en julesalme, andre en begravelsessalme. Jeg synes den dur til begge dele og til hele året rundt.

”Dejlig er jorden”… I mange år kunne jeg ikke lide salmen. Jeg tænkte på alt det onde i verden. Jeg glemte, at i udgangspositionen er jorden dejlig. Jo mere man studerer vores planet, jo mere perfekt finder man ud af, at den er. Den har lige præcis det, der skal til, for at vi kan leve her. Guds skaberværk er vidunderligt.

Det udtrykkes allerede i skabelsesberetningen med nogle meget nede-på-jorden ord: ”Gud så, at det var godt”. Når vi synger ”Dejlig er jorden,” er det en lovprisning til Gud, som har skabt alt godt … ”Slægt skal følge slægters gang”… Slægt efter slægt får lov at låne skaberværket.

Det er meningen, at vi skal passe på den dejlige jord og på hinanden og på alt, hvad der er på jorden – men det er det, som går galt. Vi ødelægger menneskelivet og det, som Gud har skabt …

”Fred over jorden! Menneske, fryd dig, os er en evig frelser fød(t)!”… Ind i verden, med al dens skønhed og ondskab, trådte verdens frelser for godt og vel 2000 år siden. Gud selv kom i Jesus Kristus ind og levede menneskeliv og døde menneskedød for at frelse os fra vores egen og djævelens ondskab.

Tryghed

Grundstemningen i salmen er tryghed – men er det realistisk? Vi spørger: Hvornår bliver der igen fred og idyl i Europa? Hvornår kan vi igen trække vejret frit? Hvornår kan vi igen åbne for nyhederne i radio og TV uden bange anelser? … Bibelen lærer os, at vi ikke kan lægge en dag til vores liv ved at bekymre os, og at vi i stedet skal lægge vores liv i Guds hånd. Salmen ”Dejlig er jorden” hjælper os til at gøre det.

I Guds hånd må vi være i livet så vel som i døden. Det var det, Jesus kom for at meddele os og for at gøre muligt for os. Ved sin død for alle vores fejltrin, åbnede han Guds hånd for os. Tryghed opnås ikke ved at kikke ud i verden – der skal vi kikke ud for at se, hvad vi kan gøre for en bedre verden.

Tryghed opnås heller ikke ved at kikke ind i os selv – der kan vi kikke ind for at erfare vores egen utilstrækkelighed og blive klar over, at vi har brug for Frelseren. Trygheden – midt i utrygheden – opnås, når vi ser hen til Jesus og gennem ham ser Guds kærlige åbne hånd, hvor vi må være, hvad enten vi lever eller dør.

At være et kristent menneske er at sige JA TAK til Guds åbne udstrakte hånd. Og det er samtidig et JA TAK til det vigtigste af alt: At være/ånde/leve i Guds kærlighed her og nu og altid.

Salmebogen nr. 121:

Dejlig er jorden, prægtig er Guds himmel,
skøn er sjælenes pilgrimsgang!
Gennem de favre riger på jorden
går vi til Paradis med sang.

Tider skal komme, tider skal henrulle,
slægt skal følge slægters gang;
aldrig forstummer tonen fra Himlen
i sjælens glade pilgrimssang.

Englene sang den først for markens hyrder;
skønt fra sjæl til sjæl det lød:
Fred over jorden!
Menneske, fryd dig, os er en evig frelser fød!
Salme: B. S. Ingemann 1850.