Folkekirken har gjort en stor Ukraine-indsats

Otte ud af ti kirker har afholdt kirkelige arrangementer for freden i Ukraine. Der er stor opbakning til fortsat at støtte ukrainere i kirken, viser ny rapport.

”Jeg synes grundlæggende, at folkekirken har gjort et fint arbejde for ukrainske flygtninge. Derimod er de kommunale myndigheder svære at opsøge viden hos.”

Det skriver en sognepræst som svar i en ny rapport. Her konkluderes det, at folkekirken siden Ruslands invasion i Ukraine har gennemført den ”største sociale mobilisering siden Anden Verdenskrig”.
Krigen i Ukraine har skabt den største flygtningestrøm i Europa i nyere tid, og det har præget folkekirkens arbejde.

80 procent involveret

I rapporten fra Folkekirkens Mellemkirkelige Råd kan man læse om omfanget af folkekirkens omsorg for og holdning til ukrainske flygtninge og hvilke aktiviteter, kirken har tilbudt. Otte ud af ti kirker har holdt kirkelige arrangementer for fred i Ukraine. Og hveranden kirke har startet et socialt eller kirkeligt arbejde for herboende ukrainske flygtninge.

I 37 pct. af folkekirkens provstier har menighederne og præsterne afholdt kirkelige handlinger eller gudstjenester med ukrainske elementer, fx ukrainske kor, oversættelser, lystænding mv.

91 pct. af præsterne mener, at det er folkekirkens opgave at udvise kirkelig og social omsorg for ukrainske flygtninge. I 37 pct. af folkekirkens provstier har menighederne og præsterne afholdt kirkelige handlinger eller gudstjenester med ukrainske elementer, såsom kor, oversættelser af gudstjenesten, lystænding mv. Dette understreger, at folkekirken i høj grad har forsøgt at give rum og plads til ukrainere.

Glædeligt engagement

Formanden for Det Mellemkirkelige Råd, professor Peter Lodberg, bemærker:

”Det er meget glædeligt, at folkekirkens mange sogne har gjort et stort stykke arbejde for at byde de ukrainske flygtninge velkomne. Folkekirken har gjort fælles sag med hele det danske samfund og løftet en vigtig opgave i en vanskelig tid. Det første skridt til vellykket integration er, at flygtninge føler sig velkomne i et nyt samfund og en anderledes kultur,” siger Peter Lodberg.

Om undersøgelsen:

Undersøgelsen er gennemført af Emil Hilton Saggau, forsker ved Lunds Universitet. Undersøgelsen er udviklet i samarbejde med Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, Det Teologiske Fakultets Center for Kirkeforskning ved Københavns Universitet, Kirkernes Komité for Migranter i Europa (CCME) og forskergruppen bag projektet ‘Public Theology in the Post-Migrant Society: The Role of Religion in Multi-Faith Refugee Relief’ ved Edinburghs, Lunds og Louvains Universitet.