Gud er ikke en lykkeautomat
Gud er god. Men det er ingen garanti for, at han er god på den måde, vi ønsker os.
Jeg er fast overbevist om, at Gud drager omsorg for mig, ligesom han gør for alle andre. Jeg ved, at han kender mine inderste ønsker. Alligevel oplever jeg stadig en vis usikkerhed med det, der ligger mit hjerte allernærmest: Min families frelse, mine drømme for fremtiden. For selvom Gud er rigtig god, så er det ingen garanti for, at jeg får mine bønner og ønsker opfyldt.
Ikke fordi mine ønsker ikke er efter Guds vilje. Det er i den grad Guds vilje, at min familie tager imod Hans frelse (1. Tim. 2:4)! Og Gud siger også, at han har gode planer for min fremtid (Jer. 29:11). Men selvom Gud er fuldkommen, lever vi i en uperfekt verden, og derfor er der ingen garanti for, at mine drømme går i opfyldelse. Og det kan godt skræmme mig, for at være helt ærlig.
I en bibelkommentar til Johannesevangeliet læste jeg for nylig, at: “Gud er kærlighed. Hans kærlighed er ubetinget og søger konsekvent det højeste gode for den, som er elsket.” Gud er ikke en lykkeautomat eller en ønskebrønd, hvor man kan hæve det, man gerne vil have ved at trække i håndtaget eller formulere den rigtige bøn. Han er meget bedre end det.
Den forsikring, som Gud giver os for et godt liv, er baseret på, at Gud er den, han er, og ikke hvad han nødvendigvis gør eller ikke gør for os. Det forstod Daniels tre venner, Shadrak, Meshak og Abed-Nego, som vi møder i Daniels bog kapitel tre. De svarer Kong Nebukadnesar, at selv hvis Gud ikke griber ind, som de håber, vil de ikke bøje sig for andre end Ham (Daniel 3:18).
De tror af hele deres hjerte på, at Gud vil og kan redde dem fra den brændende ovn af ild. Men selv, hvis Han ikke gør, stoler de stadig helhjertet på, at han er god. Wow! Jeg ønsker at komme til at stole på Gud af hele mit hjerte på samme måde som Daniels venner.
Alt for nemt kommer jeg til at forbinde Guds godhed med de resultater, jeg håber, Gud bringer igennem. Men i virkeligheden ligger styrken fra Gud ikke i, at vi ser de gennembrud, vi beder om, men i at vi hviler fuldstændig i, hvem han er, selv hvis han ikke gør. Gud er nemlig en kærlighed, der konstant søger mit bedste, fordi han elsker mig. Og kun Han ved, hvordan det ser ud.
