Indholdsrig erindringsbog

Dette er den foreløbig 11. i en interessant række erindringsbøger, som er sat i søen af Lohses Forlag, der til alle tider – sammen med kolportage-arbejdet – har været et vigtigt flagskib i Indre Missions regi.

Denne gang er det Peter Legarth, der fortæller løs om sin barndom og ungdom; scenen er den lille Jegindø, kirkelivet er rigt, Legarth taler ligefrem om en ”evangelisk barndom”, en opgørelse fra først i 1900-tallet taler om ca. 700 fastboende sjæle, og engagementet var stort:

I gennemsnit kunne der heraf mønstres hen ved 250; vækkelsestraditionen er markant op gennem alle årene; dengang var der ikke noget, der hed kirkekrise. Derfor er bogens titel ironisk; her siddes ikke stille; her involverer man sig.

Faderen var engageret præst, lige så sympatisk skildret som det pastorat, der fylder en pæn del af bogen. Hovedvægten ligger dog på forfatterens mangeårige involvering i Menighedsfakultetet (MF), hvor vi kigger over skulderen for at følge de teologiske diskussioner, primært om bibelsyn.

Fagkritik contra fundamentalisme, kunne man sige. Henad årene kommer også kontroversielle spørgsmål om dels kvindelige præster, dels vielse af homoseksuelle. Peter Legarth tilhører ikke Stormtropperne, men vedkender sig klart sine synspunkter. Han er på det konservative hold, teologiens højrefløj, men det er ærlig snak, og så kan meget tilgives, skulle jeg hilse og sige.

Fra MF’s tidlige år støder vi på navne som Hans Olav Okkels, Poul Langagergaard, Jørgen Glenthøj og Jørgen K. Bukdahl. MF er et vigtigt spor i Legarths virke, lige som KFS og Indre Mission må nævnes. I vore dage, hvor der fra politisk hold ofte klages over de unges studieskift, er det godt at blive bekræftet i, at det ikke er nogen ny foreteelse:

Forfatteren havde oprindelig indskrevet sig på matematik og fysik! Et teologisk (læsetungt!) studieophold i Lund er også på hans CV. Vi møder ligeledes Herluf Andersen, der sammen med sin hustru grundlagde Danmarks første genbrugsforretning:

Folkekirkens Nødhjælp. Og præsten Thorkild Grosbøll, der i pressen åbent erklærede, at han ikke troede på Gud. Og ikke at forglemme en mild og venlig professor K. L. Løgstrup, der gerne indrømmede det, hvis der var spørgsmål, han ikke kunne besvare her og nu – for i næste åndedrag at tilføje, at dét ville han undersøge. Prisværdigt.

En anden gennemgående tråd i livsforløbet er hustruen Ruth, en støtte til alle tider, ikke blot de lyse, men også de mørkere. Der har været sygdom – fysisk som psykisk. På kanten af livet, men hun har været det trofaste anker. Han er rejst … og er kommet hjem.

Om denne mørketid har Peter Legarth i øvrigt skrevet en særskilt, stærkt anbefalelsesværdig bog; ”Efter styrtet”, hedder den og udkom i 2015. Men lige her og nu er det en udelt glæde at sende denne letlæste, men indholdsrige erindringsbog ud i verden.

Peter V. Legarth: Bliv siddende. 295 sider. 250 kr.
Lohses Forlag