Ja, Danmark skal være et kristent land!

”Danmark er et kristent land” står der overraskende i den nye regerings grundlag. Det er der trods alt grund til at glæde sig over. Det er der velsignelse ved.

Trods alt, ja, for den nye regering vil som bekendt også afskaffe Store Bededag. Det må vi protestere imod.

Vi kan naturligvis bede på andre tidspunkter end bededag, og de fleste danskere bruger jo slet ikke dagen til at bede. Men det er princippet. Regeringen skal ikke gå ind og afkristne landet ved at fjerne helligdage.

Og begrundelsen om, at pengene skal gå til forsvarsudgifter er jo næsten komisk. Det er udtryk for den indsnævrede, materialistiske tankegang, at man selvhjulpent vil mestre økonomi og forsvar, men slet ikke fatter, at ”hvis ikke Herren vogter byen, våger vagterne forgæves.” (Salme 127,1)

Netop nu, hvor der er risiko for, at Putin trykker på den røde knap, hjælper det jo ikke meget at øge forsvarsudgifterne over årtier. Her skal der bøn til! Nu.

Bed for beskyttelse af landet!

Så lad os – der tror på Gud – bede endnu mere for beskyttelse imod den atombombe-fare, der nu for første gang siden den kolde krig hænger over os.

Det er svært at forestille sig, at det virkelig kan ske. Vi har i mange år levet med ”fred, fred og ingen fare”. Men det ER desværre pludselig blevet en reel fare.
Allerede for mere end 50 år siden profeterede en ældre from kvinde fra Valdres i Norge om, at der ville ske en atomulykke i Europa. Det var der måske ingen grund til at tage alvorligt, hvis ikke de fleste andre utrolige påstande i hendes profeti efterhånden er blevet opfyldt…!

To læsere har på det seneste henvendt sig til mig og foreslået, at vi opfordrede til bøn for krigens afslutning og om beskyttelse imod atom-faren. Den ene læser var blevet vækket flere nætter, hvor hun følte, hun skulle gå i bøn, og hvor hun under tungetale blev ledt til at bede for dette og blev mindet om Udfordringen. Og som hun sagde: Profetien om en atomulykke kan jo være en advarsel. Ligesom Nineve blev skånet, da byen omvendte sig, sådan kan vi også gå i forbøn for vores land og måske undgå, at det rammer os.

I Guds hænder…?

Uanset, hvad der sker i fremtiden, må vi lægge vores liv i Guds hænder. Men hvad vil det sige? Det vil sige at overgive det hele til Guds faderlige omsorg, som vi kan læse om i Bibelen. Men når vi kaster os i Guds arme, må vi gøre os klart, at Gud ikke kan udholde synd og hykleri i vores livsstil.

Når vi tror på Jesus, har han taget vores skyld på sig. Og Gud Fader tager imod os med åbne arme. Og det er vidunderligt. Men så må vi holde op med at ignorere Gud og Jesus i vores liv og i samfundet.

Det er påfaldende, at der et andet sted i regeringsdokumentet understreges, at ”den danske lov altid skal stå over religiøse love”. Det er selvfølgelig vendt imod muslimerne og deres sharia-love. Men da en tidligere regering ville forhindre muslimske had-prædikanter, som de kalder dem, gik det også ud over kristne prædikanter og gæster fra udlandet, som det blev næsten umuligt at få til landet, selv om de ville forkynde fred og tilgivelse.

Vi må være betænkelige ved magthavere, som viser mangel på respekt for de samvittighedslove, som troende kan føle sig bundet af.

Bed for præsternes juleprædikener!

Et andet vigtigt bedeemne er præsterne. Bed om, at de må få mod og inspiration til at forkynde ægte kristendom, når kirkerne nu fyldes til julegudstjenester!
Både for, at den enkelte kirkegænger juleaften må finde fred i Gud, før det er for sent, og for at kristendommens gode værdier må smitte af på samfundet.