Jesus kan helbrede selv de værste traumer

Når Gud kunne genoprette et så hårdt skadet menneske som Käthe Anbjørg Kristoffersen, så kan alle opleve det.

Käthe Kristoffersen har rejst Norge rundt og holdt utallige kurser i ”indre helbredelse”. Hun har haft over 11.000 samtaler med ofte mentalt hårdt skadede. Og oplevet masser af ”umulige tilfælde”, som har oplevet indre helbredelse – ved Jesus, med en såkaldt teofosisk behandling. Og det er sket på bemærkelsesværdig kort tid.

Én gang tog Gud hende op til sig i himlen. Dette og meget mere kan man læse om i hendes nye bog ”Veien til Frihet”, som bør blive årets julegave.

Traumeterapi

– Når hårdt traumatiserede børnesoldater kan blive hjulpet ved disse Guds principper, så kan alle blive helbredt, udtaler Teo van der Weele. Han er Kristoffersens åndelige far, hjælper og vejleder. Den verdensberømte hollænder har i flere år også været ansat i Ungdom med Opgave.

– Teofosien – (ikke at forveksle med teosofi, red.) eller traumeterapi – startede ved, at en amerikansk psykiater, ligesom Teo van der Weele, i fortvivlelse vendte sig til Gud og bad om Hans vejledning til at gøre folk raske.
Det var noget, som psykiateren selv kun formåede i mindre grad og overså i lang tid, fortæller Käthe Anbjørg Kristoffersen. Hun fik selv en større udfordring, da hun ville hjælpe en ung schizofren kvinde. Men denne kvinde blev rask ved Guds hjælp – og læser nu medicin.

Dømt til at dø

Kathe Anbjørgs liv begyndte med, at hun selv blev sendt på børnehjem fra det øjeblik, hun var født. Den unge mor kom i en håbløs konflikt, idet hendes far, som forøvrigt var skrædder på det norske slot, gav klar besked om, at ”kommer du hjem med en ”horeunge”, er du ikke mere velkommen”.

Børnehjemmet var langt hen ad vejen betjent af sygeplejestuderende. Disse fik besked om ikke at have for meget fysisk kontakt med alle børnene, som lå der i de små senge på rad og række. “Så kan de knytte sig til dig”, lød advarslen. Stedet var blottet for indre omsorg. Og lille Käthe var ikke populær, fordi hun havde tendens til at gylpe, og studenterne ville undgå at få det på uniformen. Af flere andre bemærkelsesværdige grunde var Käthe i princippet dødsdømt. Oslo Kommune måtte flere år senere betale erstatning for vanrøgt til Käthe Anbjørg.

Som to-årig blev den lille pige bortadopteret. Hendes stedmor fortalte hende, at årsagen var, at de havde brug for en ”hushjælp”. Næsten alt det, barnet gjorde, blev kritiseret som forkert. Hun blev også fysisk misbrugt.
Troen på Gud blev Käthes redning. Men i 14-årsalderen udfordrede hun Herren: Hvis hun ikke måtte opleve Ham reelt inden sin konfirmation, ville hun ikke længere være kristen.

– Jeg var meget sulten efter at finde ud af, hvad Gud kunne gøre, som ingen andre kunne, skriver hun i bogen.

Gud i praktisk aktion

Tydeligvis var dette en bøn, Gud satte pris på. For efter en tid kom Den Hellige Ånd så stærkt over den unge pige, at hun ikke engang selv forstod det. Efterhånden begyndte hun at praktisere Guds principper med at bede i tunger og bede om helbredelse – og mange mennesker blev mirakuløst fri fra deres sygdomme.

Det er hjerteskærende at læse om, hvordan hun blev totalt frosset ud af menigheden på det lille hjemsted. Ingen fik lov til at hilse på eller have kontakt med børnene, som hun havde fået med ægtemanden Øystein. Begrundelsen var, at ”dette må være fra djævelen, for helbredelser fandt sted før i tiden, men ikke længere”. (Flere år senere bad de hende om tilgivelse.)

Men udfrysningen blev for meget for Käthe Anbjørg. Som hun skriver i bogen:

– Dette førte mig ind i en dyb psykose. Jeg var overbevist om, at jeg gjorde min familie (fire børn) en tjeneste, hvis jeg tog mit eget liv. På den måde kunne jeg redde dem. Det var min helt oprigtige mening. Det var som et mørke, som stadig lagde sig over min hjerne og blæste lyset ud. Jeg måtte bare leve fra minut til minut.

Men Gud opgav hende ikke. Han ledte hende ud af mørket.

Med store kraftanstrengelser lykkedes det hende at komme med til et møde med forkynderen Colin Urquart. Midt i en sang brød den kendte engelske prædikant ind og oplyste, at der var nogen i salen, som den dag ville komme til at se et blåt lys, og at de ville blive taget op til det himmelske. Käthe forstod ikke meget af dette, og hun var for udmattet til at tænke mere på det.

Men Käthe Anbjørg var en af dem, som den samme aften oplevede det blå lys og kom til himmelen, til selveste Guds tronsal.
Læs mere om dette i bogen.

Fascinerende brutal selvransagelse

Da Käthe Anbjørg Kristoffersen blev bortadopteret, fik hun en helt ny identitet som Anbjørg, så det ikke skulle være muligt for hendes biologiske mor at finde sit barn igen. Men den biologiske mor bad til Gud og sagde: Hvis du lader mig få min datter at se igen, vil jeg blive kristen. Og dét var tydeligvis Herrens vilje. For Gud gjorde endnu et under og førte mor og datter sammen.

Käthe Anbjørg fik endelig kendskab til sine rødder, og Käthes mor blev frelst med både brask og bram. Og nu lever også hun i stærk nærkontakt med Gud. Men det er en anden, god historie.

Käthe Anbjørg Kristoffersens liv er et sandt eventyr om, hvor spændende det kan være at lade Gud få et fast greb om et menneskes helt igennem sønderknuste liv.

Bogen viser, at det ikke handler om teologisk kundskab om Gud, men om stærke og rå erfaringer af nærkontakt med Jesus. Også som Esajas’ Bog 45,3 lover det: ”Jeg giver dig skjulte skatte og rigdomme, som ligger gemt i mørket. For du skal vide, at det er mig, Israels Gud, som står bag din succes, at jeg, Herren, har udvalgt dig.”

Det er ikke let at lægge denne bog fra sig. Også fordi den viser, hvordan man med anvendelse af Guds principper selv kan ”sætte Jesus i aktion”.

Den 64-årige Käthe Anbjørg, som er uddannet førskolelærer, viser på hjemmesiden www.levendevann.org sin evne til selvransagelse med en fascinerende, brutal ærlighed.
Hun viser også helt praktisk, hvordan Jesus er løsningen på alle livets vanskelige problemer.

Hvis du bare læser én bog om året, så bør det være denne.