Ove blev reddet op fra mosedynd som fire-årig

Ove Eikje har solgt næsten 13.000 eksemplarer af bogen ”Da Gud grep inn”. I en ny udgave fortæller han om et mirakel fra sin egen barndom. Fotos: Stein Gudvangen, KPK.

Ove Eikje (65) har solgt tusindvis af kopier af bogen ’Da Gud grep inn’. I en ny udgave fortæller han, hvordan han selv som fireårig blev reddet fra den visse død.

Bogen ’Da Gud grep inn’ er snart solgt i 13.000 eksemplarer, og et nyt oplag er på vej, skriver Kristelig Pressekontor.
For Eikje og det lille forlag EB Media føltes det for to år siden som en satsning bare at trykke 1.000 bøger. Og allerede, da der var solgt 5.000 bøger, blev bogen kaldt et fænomen på det forholdsvis lille kristne bogmarked.

Ove Eikjes bog om mirakler er en stor salgssucces.

Var en vildbasse

I Ove Eikjes nye udgave af bestselleren er der nu 20 beretninger mod 18 i første-udgaven. I den ene af de nye historier fortæller han om en dramatisk oplevelse fra sin egen barndom. I et interview med KPK siger han, at han som barn var en vildbasse, der lavede mange spilopper.

– En forårsdag i 1961, da Far havde fået alle fårene ind i stalden, gik jeg ud og åbnede dørene igen og slap dem ud. Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg tror, jeg havde en slags medlidenhed med dem. Fårene løb omtrent en kilometer væk med mig bagefter. De kom til en mose og gik rundt om den, men jeg stavrede ligeud og forstod ikke, før det var for sent, at jeg ville synke ned i den. Jo mere jeg kæmpede for at komme op, jo mere sank jeg bare dybere og dybere ned. Til sidst stod jeg til halsen nede i mosedyndet, fortæller han.

Ove Eikje var ca. 4 år gammel, da dette skete, og han husker kun glimt af dramaet.

– Jeg var ikke bange, for jeg vidste nok ikke, hvor farligt det var. Jeg lå der i dyndet og så hen på naboens røde stald. Men Far forstod, at der var sket noget. Han så, at fårene og jeg var væk, og gik ud for at lede. Da hørte han skrig fra mosen. Der så han bare mit ansigt stikke op. Han prøvede at hale mig op og måtte kæmpe hårdt, men til sidst lykkedes det. Så bar han mig hjem.

– Det var i sidste øjeblik?

– Ja, jeg har tænkt på, at jeg kunne være forsvundet i mosedyndet, og at de ikke havde fundet mig før mange år senere. Men jeg skulle vist leve videre, fastslår Eikje lakonisk og henviser til Salme 40 vers 3, som han ofte bruger:


Artiklen fortsætter efter annoncen:



”Han løftede mig op fra afgrunden, op af den mudrede sump. Han stillede mig på et sikkert sted, gav mig fast grund under fødderne.”

Han løftede mig op fra afgrunden,
op af den mudrede sump.
Han stillede mig på et sikkert sted,
gav mig fast grund under fødderne.”

– Dem har jeg haft på. Det er mærkeligt at tænke på, siger Ove og fremviser støvlen og sokken, som han havde på, da han blev reddet op af mosen i allersidste øjeblik.

Fandt støvlen i mosen over 30 år senere

Mange år senere, da Oves lillebror drev gården, besluttede han at dræne mosen for at opdyrke jorden. Og 30 år efter Oves dramatiske oplevelse fik hans bror noget i gravemaskinen: Det var en af Oves små gummistøvler med en uldsok i, som var blevet tilbage i dyndet.

– Det var støvlen fra dengang med den sok, som min mor havde strikket til mig. De var fuldstændig bevaret i mosedyndet, siger Ove, som passer godt på begge minderne.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– Dem har jeg haft på. Det er mærkeligt at tænke på, siger Ove og fremviser klenodierne, som vidner om hændelsen – og måske også om, hvordan Gud greb ind i allersidste øjeblik.

– Jeg har sagt, at jeg blev trukket op af mosedyndet to gange, først hjemme på gården, men også op af syndens dynd. Min far trak mig op første gang, og Jesus gjorde det anden gang, siger Ove Eikje til KPK.