Camilla brænder for mere bibel- undervisning i frikirkerne

– Det er spændende at studere og undervise om Bibelen. Men det er også hårdt at være præst, indrømmer Camilla Westen.

Hun har siden 15. august været den ene af de to præster i den store Bethaniakirken i Aalborg. Kirkens fuldtidspræst er Philip Fodgaard, mens Camilla er på deltid.

– Hvad er det, der er hårdt ved at være præst?

– Det er jo, at man hele tiden er ”til anmeldelse” hos menigheden. Det er næsten ligesom et teater eller en koncert. Folk har jo en mening om, hvordan man gør det. Og så er der nok en tendens til, at der er mere kritik end ros, svarer Camilla ærligt.

– Der er en kultur af forventning til præsten. Han eller hun skal få folk i kirke, få dem til at blive kristne og sørge for, at menigheden giver til kirken.
Men præsten kan jo ikke få folk til at blive kristne. Det er Helligånden, der gør det. Man risikerer at blive udbrændt.

Fra et ateist-hjem

Camilla Westen har selv oplevet det. Hun kommer fra et ikke-kristent hjem i Horten syd for Oslo. – Jeg er vokset op med en ateistisk familie, men blev kristen i gymnasiet, da en ven fra pinsekirken inviterede mig med til en gudstjeneste i Pinsekirken Arken. Her fik jeg en oplevelse af Gud – af Guds kærlighed og fred, og jeg blev kristen, fortæller Camilla Westen.

Hendes ateistiske familie var ikke særlig begejstrede for den udvikling.

– Nej, de var naturligvis skeptiske over for det, jeg var kommet med i. De ville jo nødigt have, at deres datter skulle indfanges af en sekt eller kult. De var ikke begejstrede for det, husker Camilla.

Men efterhånden fandt familien ud af, at der var sket noget positivt for Camilla. Og i dag har familien det fint med, at hun er kristen og præst.
Der er plads til både troende og ateister, for som Camilla Westen pointerer: – At være kristen skal jo gerne indebære en positiv grundindstilling i mødet med næsten.

Til Danmark

De første år som kristen var Camilla Westen lidt til og fra med hensyn til at komme i kirke. Men efter at en ven inviterede hende med på en kristen højskole, var der ingen vej tilbage:

– Højskoleopholdet betød, at jeg begyndte at finde ud af, hvad tro handler om. Jeg fik jo undervisning og læste i Biblen. Og jeg kunne mærke Guds ånd, forklarer Camilla Westen. Camilla tog i 1997-98 på Mariager Højskole i Danmark for at få mere undervisning i kristendom. Det var også i Mariager – på pinsebevægelsens sommerstævne – at hun senere mødte sin kommende mand, Daniel. De blev gift i 2003.

– Min mand er tømrer og kommer fra en kristen familie, der kom i pinsekirken og Troens Ord i Brande. Han er jyde, og vi har tidligere boet i Aalborg i fire år. Et par år efter tiden i Mariager begyndte Camilla at læse teologi i Oslo på Universitetet og Menighedsfakultetet. Senere flyttede hun til Aarhus og fulgte undervisningen på Universitetet her. Og endelig skiftede hun til teologistudiet på Dansk Bibel Institut i København, hvorved hun kunne få en norsk cand. teol. eksamen, idet DBI samarbejder med et norsk universitet.

Brænder for bibelundervisning

– Jeg har altid haft lyst til at studere Bibelen. Det er den side af mit job som præst, jeg bedst kan lide. Og så altså at formidle det, fortæller Camilla.

– Jeg brænder både for forkyndelsen, Guds ord, Bibelen og undervisningsdelen. Jeg brænder for gudstjenesten, men også for dem, der endnu ikke kender Bibelen, understreger hun. Hun er stadig taknemmelig over, at hun selv i teenageårene fik en invitation til at komme med i kirke og lære om tro. Noget, som ellers ikke lige stod på programmet i barndomshjemmet.

– Vi kristne er ofte lidt tilbageholdende med at invitere andre med i kirke, siger Camilla Westen. Det vil hun gerne kraftigt opfordre til, at man gør. Og at man tør. Hun er selv et levende bevis på, at det er en god idé.

Hvad er Isais stub?

– Hvad har du som eksempel for nylig studeret?

– Det har været Esajas’ bog, hvor der jo står en profeti om, at Jesus er som en kvist, der skyder ”af Isais stub”. Men hvad betydet det: Isais stub?
Jeg forsøger generelt at understrege sammenhængen mellem Gamle Testamente og Ny Testamente. Jeg bruger normalt de tekstrækker, der også anvendes i Folkekirken. På den måde undgår man, at man altid prædiker om sine egne kæpheste.

– Er det er problem i frikirkerne, at præsten hver søndag skal opfinde et emne til en prædiken?

– Det kan det måske godt være nogle steder. I hvert fald synes jeg, det er godt med mere bibelkundskab, så man véd, hvad der faktisk står i Bibelen, og hvordan det hænger sammen. At man læser Bibelen på dens egne præmisser og ikke blot ud fra, hvad traditionen siger.
Her i kirken har vi nu besluttet at læse et kapitel i Bibelen hver dag. Jeg har lavet en plan med spørgsmål, så man kommer rundt i teksten og tænker over det, man læser.

Pinse, luthersk, baptist og evangelisk…

Efter sin teologi-uddannelse og pastoralseminariet blev Camilla først ansat i Baptistkirken i Rønne på Bornholm. Her var hun præst i ca. 5 år sammen med Lone Møller-Hansen (der også var generalsekretær for Baptistkirken i Danmark). Herefter skiftede Camilla af forskellige grunde til Missionsforbundets kirke i Rønne, hvor hun også havde 5-6 år som præst.

Og efter 15 år flyttede familien til Aalborg for at komme nærmere på deres familier i Jylland og Norge. Og allerede før de kom til Aalborg, havde Camilla fået tilbud om at være præst i Bethaniakirken i Aalborg. Den hører til Missionsforbundet – der for nylig har skiftet navn til Evangelisk Frikirke.

– Man må sige, at du har haft en bred teologisk karriere – fra pinsekirke til luthersk teologi til baptistkirken og nu Evangelsik Frikirke. Har det ikke været svært at skifte?’

– Nej, jeg synes tværtimod, at det er godt at få udvidet sin horisont. Og jeg har lært meget af det hele. Jeg er fx meget taknemmelig for den bibelundervisning, jeg fik af de meget dygtige lærere på DBI.

Spændende navne

– Jeg har en grundlæggende overbevisning om, at Gud er der, og at det, Bibelen taler om, er sandt, tilføjer Camilla Westen, der gennem årene har været på barsel tre gange. Camilla Westens mand er som nævnt tømrer og har etableret sig med eget firma i Aalborg. Ægteparret har tre børn, som alle har fået nogle spændende navne:

Den ældste pige på 17 år hedder Oktober. Så kommer drengen Rocky på 15 og lillesøster Coco på 9 år. Og endelig er der hunden, som lyder navnet Vilde Westen. For børnene er det også blevet naturligt at tro på Gud, og familien har endda oplevet, en helbredelse ske i kølvandet af børnenes bøn.