Lad Gud fylde dig

Har du prøvet at ”falde over” et budskab i en bibeltekst, som du ikke tidligere havde fået øje på, selvom du måske havde læst den pågældende tekst før, ja måske mange gange? Sådan havde jeg det for ikke så længe siden, da jeg studerede de bibeltekster, hvori nedennævnte vers indgår.

I Bibelens Gamle Testamente finder vi to fysiske helligdomme, som Israels folk byggede for at kunne tilbede Gud dér, bl.a. gennem ofringer. I Anden Mosebog finder vi beretningen om opførelsen af Åbenbaringsteltet (tabernaklet). I Første Kongebog finder vi beretningen om opførelsen af Salomos tempel.

I begge tilfælde står det udførligt beskrevet, hvordan byggeriet foregik, hvilke materialer, der blev anvendt etc. Det er muligvis ikke de afsnit i Bibelen, der bliver læst mest. I begge de to beretninger ser vi, at det, mennesker kunne gøre, var at bygge ”rammerne”. De kunne ikke skabe det guddommelige.

Moses byggede Åbenbaringsteltet som anvist, og da det stod færdigt, lagde skyen sig over det, og Herrens herlighed fyldte templet. Salomo gjorde, som han blev ledt til: Byggede et tempel for Herren. Da det blev indviet ”fyldte skyen Herrens tempel”. I begge tilfælde var Guds manifesterede nærvær så håndgribeligt, at Moses hhv. Salomo ikke kunne gå derind.

Nu kunne man så spørge: Har dette nogen betydning for os i dag? Ser vi mon det samme princip i Det Nye Testamente?

Vores ansvar at skabe rammerne

I Det Nye Testamente finder vi talrige afsnit, som understreger vores ansvar for at ”skabe rammerne” – at gøre templet – dvs. vores krop, sind og ånd – klar til, at Gud kan fylde det – ligesom han fyldte Åbenbaringsteltet og templet i Det Gamle Testamente. Et par eksempler: Første Korintherbrev 6:19: ”(…) ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud? (…)”

Romerbrevet 12:1-2: ”Så formaner jeg jer, brødre, ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag – det skal være jeres åndelige gudstjeneste. Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: Det gode, det som behager ham, det fuldkomne.”

På samme måde som Salomo ”bragte” templet til Gud, så han kunne fylde det, kaldes du og jeg til at bringe vores legemer. Gør din krop og dit sind klar til at blive brugt af Gud, dvs. ret dit fokus mod ham. Når vi forstår dette, er det enormt frigørende for os. For det første gør det os ydmyge, fordi vi ved, at vi ikke selv kan tage æren for det, som sker. For det andet får det os til at slappe af, fordi vi forstår, at det ikke er vores ansvar at ”skabe åndelige resultater”. Det ansvar ligger hos Gud.

Hvordan gør vi det?

Men hvordan gør vi dette helt konkret? Det kan let blive diffust for os. Hvordan forbereder vi os? Hvordan skaber vi rammerne? Hvordan giver vi Gud mulighed for at fylde os? Der er et afsnit i Hebræerbrevet, som giver en rigtig god anvisning:

Hebræerbrevet 12:1-3: ”Så lad da også os, som har så stor en sky af vidner omkring os, frigøre os for enhver byrde og for synden, som så let omklamrer os, og holde ud i det løb, der ligger foran os, idet vi ser hen til Jesus, troens banebryder og fuldender, som for den glædes skyld, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse dets skam og nu sidder på højre side af Guds trone. Hold jer ham for øje, som fandt sig i en sådan modstand fra syndere, for at I ikke skal blive trætte og miste modet.”

Der er så mange ting, der går os forbi, hvis vi giver op for let.
Der er til gengæld stor velsignelse ved at ”holde ud”.

Der er tre klare opfordringer til os i dette afsnit. For det første opfordres vil til at frigøre os. Vores liv bliver så let fyldt med alt muligt ”fyld” – byrder og synd, som omklamrer os. Hebræerbrevets forfatter opfordrer os til at frigøre os for disse ting. Hvordan skal det forstås? Hvad er byrder? Ting/opgaver, der ligger på vores skuldre, men som forhindrer os i at leve det liv, vi er skabt til.

Det kan være opgaver, vi har påtaget os, som ikke er vigtige, eller som vi ikke er særligt gode til. Måske har vi påtaget os dem, fordi andre synes, at vi skulle. Hvad er synd? Synd er alt det, som er i strid med Guds Ord – det som ”rammer ved siden af” (det græske ord ’hamartia’), det som bedrøver Gud. Synd står i vejen for, at vores bønner bliver hørt, at vi kan tænke klart, at vi kan nå målet med vores liv. Kom til Gud, og lad ham tilgive din synd – og give dig nyt liv! Og bryd de dårlige vaner!

For det andet opfordres vil til at holde ud. Der er så mange ting, der går os forbi, hvis vi giver op for let. Der er til gengæld stor velsignelse ved at ”holde ud”. Hvis man opgiver sit ægteskab, fordi der er ”dårlig stemning”, eller ”vi føler, vi er vokset fra hinanden”, går man glip af velsignelsen ved livslang troskab.

Hvis man opgiver sin uddannelse, fordi man er presset mentalt af de mange opgaver og krav, går man glip af de kvalifikationer, man kunne have fået med sig videre i livet. Hvis man opgiver et løb eller en rejse, når man ikke frem til sit bestemmelsessted, og man har samtidig brugt tid og energi til ingen nytte.

For det tredje opfordres vi til at se hen til Jesus. Det er nemlig nærmest umuligt at ”holde ud” – at tåle smerte og ubehag – hvis ikke man har noget at se hen til. En fødende kvinde udholder ellers ulidelig smerte, fordi hun ser hen til den store glæde, det er at få et barn. En maratonløber presser sin krop til det yderste, fordi han har målet for øje.

Vi får i dette afsnit at vide, at vi skal ”se hen til Jesus”, at vi skal ”holde (os) ham for øje” … ”for at I ikke skal blive trætte og miste modet. Hvis Jesus er grunden til, at jeg lever – hvis det at behage ham med mit liv er det, jeg har sat mig for – kan jeg udholde megen smerte og kamp, fordi jeg ved, at noget bedre venter.

Når vi frigør os, holder ud, og ser hen til Jesus, skaber vi de rammer, som giver Gud mulighed for at fylde os og virke igennem os – og han ønsker at fylde og virke igennem os alle!

Ugens prædiken kan være over Folkekirkens prædikentekst eller over et emne/bibeltekst efter prædikantens eget valg.

Bibeltekster til Ugens Prædiken

Anden Mosebog kap. 40, v. 34 – 35:
”Skyen dækkede Åbenbaringsteltet, og Herrens herlighed fyldte boligen. Moses kunne ikke gå ind i Åbenbaringsteltet, fordi skyen havde lagt sig over det, og Herrens herlighed fyldte boligen.”

Første Kongebog kap. 8, v. 10 – 11:
”Da præsterne gik ud af helligdommen, fyldte skyen Herrens tempel; præsterne kunne ikke forrette tjenesten på grund af skyen, fordi Herrens herlighed fyldte Herrens tempel.”