Æresmedlem i selskab for kristen katolsk forfatter
Tegner og forfatter Stig Holsting, Frederiksberg, er udnævnt til æresmedlem af Johannes Jørgensen Selskabet for den kristne katolske forfatter Johannes Jørgensen (1866-1956).
– Stig Holsting har som formand fra dets stiftelse i 2002 til 2022 med iderigdom, engagement og stor arbejdsindsats været primus motor i at gøre Johannes Jørgensen kendt og anerkendt i den danske offentlighed, skriver selskabet. Stig Holsting har skrevet artikler til selskabets nyhedsbrev, ved bogudgivelser, tilrettelagt og været guide på litterære ekskursioner i Johannes Jørgensens fodspor til Assisi, Siena og Vadstena og har formidlet ny viden om Johannes Jørgensen på baggrund af studier på Det Kongelige Bibliotek i Jørgensens dagbøger og breve.