Et anderledes forbønsmøde i Ilulissat
Den grønlandske by Illulissat, med et indbyggertal på omkring 6000, rangerer mellem verdens smukkeste og mest betagende.
Jeg har besøgt byen et par gange, i 1998 og 2003, i politiske ærinder. Vanen tro spurgte jeg ved ankomsten til hotellet efter kristne i byen. Efter et øjeblik fik jeg svar med adresser på kristne og til en frikirke i byen.
Aftenen efter, mens mine politiske venner fra Færøerne, Island og Grønland tog på sejltur, deltog jeg i et bønnemøde i et privat grønlandsk hjem. Her mødte jeg for første gang Bjarne Nederby Jessen, som sammen med sin hustru stod for et fantastisk arbejde i byen, og som var en af lederne for menigheden.
Mine politiske venner fik en uforglemmelig aften; det samme fik jeg + meget mere. Efter et fantastisk samvær fik jeg forevist menighedslokalerne, og de insisterede på at sejle en tur med mig til en af de nærmeste bebyggelser dagen efter…
Fem år senere kom vi tilbage til IIlulissat. Den færøske gruppe af seks politikere havde aftalt et evangelisk møde en af aftenerne, og vi havde øvet nogle sange, vi ville synge.
Til stor irritation for aftenens vært blev den officielle middag derfor udsat til kl. 20.30. Da mødet startede kl. 19.30, var salen fyldt med glade og forventningsfulde mennesker. Den første time sang vi, færinger, grønlændere og danskere, af hjertens lyst, og da fire af seks færinger fortsatte til middagen, havde de fleste af disse fået fortalt om deres fantastiske liv sammen med Jesus.
Tilbage på mødet blev jeg og den daværende færøske sundhedsminister. Han sang med sin fantastiske stemme, jeg holdt talen.
Klokken var henimod 21.30, da vi bød frem til forbøn. Reaktionen var overvældende, folk nærmest styrtede frem. Det blev klart for os to, at hvis vi skulle nå hjem før midnat, så måtte vi dele køen i to og bede hver for sig.
Og vi bad og vi græd sammen, fordi nøden, sårene og lidelserne var så voldsomme, at vi kom til kort. Men det var vel også derhen, vi skulle, at overgive dem og os i Jesu korsfæstede hænder; der, hvor lægedommen var at finde.
Så fik vi en oplevelse, som jeg kun har haft den aften i Ilulissat, da mange af dem, som havde modtaget forbøn, skyndte sig ud på gaderne og hjem til familierne for at invitere andre til forbøn. Og de kom og kom og kom, og vi bad og Jesus mødte hver enkelt, Halleluja!
Klokken var godt og vel 23.30, da Bjarne og hans venner sørgede for vores transport tilbage til hotellet! Ingen kan beskrive den enorme glæde, som gennemstrømmede os den aften, Halleluja! Vi havde oplevet og set Jesus in action. Set ham øse sin forvandlende kærlighed over disse, som i hjælpeløs tilstand inviterede Ham at tage over kontrollen i deres liv.
