Husk den daglige stille stund
De fleste af andagterne i denne bog er som den daglige rugbrødsmad. De giver næring til troen uden at være noget festmåltid. Men man går ikke fra nogen af dem uden at have fået et eller andet ud af dem, og nogle af dem er mere højtbelagte.
De er trosstyrkende og realistiske. Der forkyndes fuld frelse ved at tro, men ikke et liv som kristen uden bøvl og bekymringer. Men man har Gud med i modgangen og bevæger sig i den rigtige retning frem mod det evige liv. Og det er det afgørende.
De tager også komplicerede spørgsmål op, fx manglende bønnesvar. De kan selvfølgelig ikke sige alt om en vanskelig problemstilling, men evner alligevel med nogle enkle streger at skitsere, hvad der er væsentligt at få sagt.
Folkekirkelig
Andagterne er ikke for ikke-kristne og nye i troen, for de forudsætter, at man kender Bibelen, for der henvises til personer og situationer uden nærmere forklaring. De er også præget af, at Thomas Kristensen har været folkekirkepræst.
Han går ud fra, at det er folkekirkelige kristne, han skriver til, og at man er godt inde i elementerne i en folkekirkelig gudstjeneste. Luther citeres ofte, og dåben er løsningen på rigtigt mange problemer. Skabelonen er den klassiske for en andagt: Et bibelvers og nogle tanker ud fra det. De fleste af andagterne har været bragt som andagter hen over et år i Kristeligt Dagblad.
Kalenderåret og kirkeåret
Andagterne følger kirkeåret. Og da påske, pinse og advent ikke falder på nøjagtigt samme tidspunkt hvert år, er det oplyst foran i bogen, hvor man kan finde andagterne til de forskellige perioder i kirkeåret, så man kan læse dem, når de er aktuelle.
Men kalenderåret overtrumfer kirkeåret, for kirkeåret begynder med 1. søndag i advent, mens andagterne begynder med 1. januar. Pinsen bliver piftet for kraft. Den handler ikke om at blive udrustet til mission over for ikke-kristne og med nådegaver til tjeneste i kirken.
Om pinsens ånd hedder det blot, at den ”minder os om kaldet til næstekærlighed”. Pinsen bliver direkte frataget en selvstændig betydning: ”Pinsen føjer ikke noget nyt til jul, påske og Kristi himmelfart, men højtiden bringer det himmelske nær til os som aldrig før og belyser det, som er til i forvejen”.
Sproget er ligetil og giver ikke forståelsesproblemer. Det tæller op, at mange af overskrifterne er fangende, og at der er en del ordspil. Men det tæller ned, at det er den samme form for ordspil, der spilles på, og at en bestemt måde at formulere sig på bliver brugt for ofte. En dansk-lærer ville bemærke, at man skal variere sit sprog.
En håndfuld gange er der ordrette gentagelser af hele sætninger. En af gangene er det så meget, at omkring halvdelen af en andagt bliver gentaget i en anden andagt.
Vigtigheden af en stille stund
Thomas Kristensen opmuntrer til at tage tid til stille stunder med bøn og bibellæsning og sammenligner det med at sætte sig til bords og spise. Ingen af delene er en præstation, men en nødvendighed, og man kan godt springe et måltid over en gang imellem, men ikke hele tiden.
Hvornår på dagen, man har en stille stund, mener han ikke betyder noget, men han har dog denne advarsel: ”Men vær varsom med at tage den stille stund i sengen, lige før du slukker lyset. Det kan blive for stille!”
Thomas Kristensen: Liv og håb.
420 sider. 299,95 kr. Pro Rex Forlag.
