Johan er astro-fysiker og kristen

Hvad er din trosmæssige baggrund?

”Min far var landbrugsforpagter ved en præstegård. Han blev født i 1912 og var 58 år, da min tvillingebror og jeg blev født. Troen har altid været naturlig for mig. Men efterhånden som jeg voksede til, begyndte jeg at tænke mere over det. Det begyndte under konfirmationsforberedelsen og fortsatte efter, at min bror og jeg var begyndt på gymnasiet. Men jeg nåede aldrig til det punkt, hvor jeg ikke syntes, troen gav mening. Derfor har jeg ikke et bestemt tidspunkt, hvor jeg har valgt troen til.”

Men din tvillingebror valgte troen fra, det må have sat nogle tanker i gang i dig?

”Det er klart, at det var noget, jeg tænkte en del over i den periode, og jeg bad meget. Det har jeg altid gjort. Jeg bad om, at jeg måtte få indsigt og få hjælp til at håndtere det. Men jeg tænkte aldrig, at troen ikke gav mening.”

Livet som gave og opgave

Hvorfor valgte du astrofysikken?

”Det er svært at udgrunde, hvorfor man vælger den vej, man gør. Det bunder i, hvordan man grundlæggende opfatter tilværelsen. Jeg ser tilværelsen som en gave – og en opgave. Det hænger sammen med min opfattelse af, at verden er skabt. Vi har en forpligtelse. Det har meget at gøre med det mellemmenneskelige og med relationer. Hvilke pligter har vi overfor hinanden, fordi vi og vores medmennesker er skabte? Der er en kærlighedsforpligtelse. Det dobbelte kærlighedsbud er helt centralt”.

Vejen til astrofysikken

Ud fra den tankegang, hvorfor valgte du så ikke et fag med mere direkte fokus på omsorg for medmennesket?

”Jeg kommer ikke fra en akademisk familie, og det var lidt et tilfælde, at min tvillingebror og jeg begge valgte astrofysikken. Vi var meget søgende i forhold til, hvad vi egentlig skulle. Men så havde vi et projekt i skolen omkring universet, som vi begge blev grebet af. Vi var oppe at interviewe en astronom på Aarhus universitet og kom til at tale om, hvordan man uddanner sig til det. Så tanken opstod lige på det tidspunkt, hvor jeg skulle til at vælge uddannelse og karriere. Men det har nok ligget latent hele tiden. For det at kigge på nattehimlen har altid betaget mig. Nysgerrigheden drev mig.”

Tænkte du Gud ind i det på det tidspunkt?

”Nej, ikke særlig bevidst”.

Mindblowing

Kan du forklare lidt om, hvad du forsker i?

”Jeg forsker særligt i galakser. Da min far blev født i 1912, vidste man ikke, at der fandtes galakser. Man kendte godt vores galakse, men at der også er andre, vidste man ikke. Nu ved vi, at kosmos måske indeholder 1000 milliarder galakser. Det, jeg arbejder med, er de tidlige galakser, hvordan de er opstået, og hvor de kommer fra. Man bygger selvfølgelig hele tiden ovenpå, hvad andre har lavet. Så opdager man noget nyt og finder måske ud af, at noget skal laves om. Det er en gradvis proces, som folk har arbejdet med i hundredvis af år. På den måde er der ikke noget, der står fast som en videnskabelig teori. Tanken er ikke, at man skal forsvare den ene eller anden teori, tvært imod.”

Naturvidenskaben som en gudstjeneste

Men hvor kommer Gud så ind i billedet?

”Der er masse af videnskabsfolk, som har været optaget af det. Bl.a. Galilei talte om, at vi kan nærme os Gud gennem to bøger, naturens og bibelens. Det sammen kan man læse hos Gregor af Nyssa, en af kirkefædrene. Han skrev, at vi kan lære noget om Gud både ved at læse bibelen og ved at studere den visdom, der er i alle ting. Man ser det også hos fx Newton og Maxwell – som var en af de store i 1800-tallet. Så tanken om, at udforskningen af skaberværket er en form for gudstjeneste, er et meget udbredt synspunkt. Tag bare Salme 8,4: ”Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som du satte der”. Ærefrygten over det fantastiske skaberværk er en del af min motivation til gerne at ville studere det. Det er jo et ufatteligt univers. Ikke bare, at det er så stort – og det kan også være meget småt – men det er så utroligt avanceret, og der skal utroligt avancerede modeller til for at beskrive det. Her tænker forskerne meget forskelligt. For nogen giver det slet ikke anledning til religiøse overvejelser. På den anden side kender jeg ingen, der gennem forskningen er blevet anfægtet på deres tro. Anfægtelser hænger snarere sammen med mere eksistentielle og personlige ting. Den slags er meget vanskeligere at forstå.”

Her tænker forskerne meget forskelligt.
For nogen giver det slet ikke anledning til religiøse overvejelser.
På den anden side kender jeg ingen,
der gennem forskningen er blevet anfægtet på deres tro

Teoriers foranderlighed

Men hvad, hvis man tænker naturvidenskab bredere og inddrager fx evolutionsteorien?

”Evolutionstanken er en videnskabelig teori, en ramme om vores tanker om, hvordan livet har udviklet sig, og hvordan det passer med det fossile materiale og genstrukturerne. På samme måde, som når vi beskriver galakser, metaller eller insekter, er det en teori, som skal forstås som en teori. Vi skal ikke ophøje det til et slags endegyldigt ord. Også det udvikler sig. Så jeg anfægtes ikke af en bestemt videnskabelig teoris nuværende stade. For jeg ved, at hvis vi ser hundrede år tilbage, er det billede, man havde dengang, voldsomt forandret nu. Der er kommet mange flere nuancer på. Og jeg er sikker på, at om hundrede år har vi fået nye indsigter, der kan ændre billedet. Derfor er jeg meget skeptisk overfor at uddrage meget bombastiske konklusioner om menneskelivet ud fra det”.

Tillid til Gud

Men er det ikke, fordi du er så dybt nede i materialet? Ser det ikke anderledes ud fx for en ung kristen gymnasieelev?

”Jeg er ikke i tvivl om, at netop de unge kan blive anfægtet, når de skal finde deres ståsted. Men det afhænger også af, hvad man tror, man skal mene. Hvis man tror, at ens Gudfrygtighed kræver, at man skal mene noget ganske bestemt om verdens indretning, kan man blive rystet. Dér skal man finde sin tryghed i Gud. Jeg lægger min fulde tiltro og tillid til ham.”

Men er der ikke områder, hvor tro og naturvidenskab nærmest bliver modsætninger?

”Der er mange ting i vores eksistens, hvor naturvidenskaben ikke har noget at sige. Nogen vil slutte ud fra naturvidenskaben, at mening og intention er en illusion og noget, vi har fundet på. Men det er en total misforståelse. Der er andet og mere at sige end det, naturvidenskaben er i stand til. At mene, at den abstraktion, som naturvidenskaben er, skulle have forret frem for den større oplevelse af verden, er en fejltagelse. Naturvidenskabens blik på verden er ikke hele virkeligheden. Der er andre måder at forholde sig til verden på end fysikken, og man kan sige andre ting om verden, som vi har mere brug for.”

Mange indsigter

”Paulus har fx en smuk beskrivelse af livet uden kærlighed, ”[Da] er jeg et rungende malm og en klingende bjælde”. Det kender vi jo alle sammen, når vi indgår i forskellige menneskelige sammenhænge. Noget kan være helt dødt uden kærlighed. Vi har fysikken, som er én måde at forholde os til verden, men der er også litteratur, teologi, kunst og musik. Verden er større end det, der kan komme fra én indsigt. Som Paulus siger, forstår vi stykkevis, og det er ikke altid vi kan få stykkerne til at passe sammen. Vi er på vej. I evigheden kommer vi til at forstå den store sammenhæng.”