Økonomiske mirakler
Kan man virkelig opleve Gud støtte én økonomisk? Er det ikke kun dem, der beder hver dag, de ”voksne” eller dem, som virkelig er på skideren?
Som ung SU-studerende stod jeg en søndag under lovsangen i kirken og drømte om Sydafrika. Min forlovede (nu min mand) var med i musikgruppen, Sonar Music. Dage forinden havde lederen spurgt: ”Er der nogen, der vil med til Sydafrika om en måned og bygge et studie?”. Min forlovede var så begejstret, at han kunne have pakket kufferten med det samme, hvis ikke det var for det ene problem… Vi havde ingen penge.
De få penge, vi havde, var over lang tid sparet sammen til vores bryllup, som lå et par måneder fremme. På daværende tidspunkt manglede vi stadig 50.000 kr. for bare at dække de væsentlige omkostninger. Vi kunne ikke bruge så mange tusinde kr. på en rejse netop nu.
Den søndag kunne jeg ikke tænke på andet end Sydafrika. Det sitrede inde i mig. Hold op, hvor kunne jeg unde min forlovede muligheden for at tage af sted. Det irriterede mig, at man altid skal tænke fornuftigt på økonomi.
Men en tanke slog mig. Det var som om Gud sagde: ”Hannah. Hvis I ikke engang har tro for, at jeg kan hjælpe jer økonomisk med en tur til Sydafrika, hvordan i al verden skal I så have tro for de 50.000 kroner, som I mangler?!” Da besluttede jeg mig for at vælge troen på, at min forlovede kunne komme afsted.
Mit hjerte bankede så hårdt, da jeg ringede til musiklederen efter gudstjenesten. Uden at kende ham, fik jeg forklaret: ”Jeg tror, min forlovede skal til Sydafrika og hjælpe jer. Men vi har ingen penge. Jeg tror dog på, at Gud vil sørge for, at pengene kommer”.
Jeg siger jer, det vildeste skete. Hans svar slog mig helt bagover. Ikke nok med, at de virkelig gerne ville have min forlovede med på turen, de ville også have mig med. Æhh.. vi har jo ingen penge tænkte jeg. Jeg havde tro for én, men havde jeg tro for begge vores billetter?
Jeg fortalte det til min forlovede, som endnu ikke vidste, at jeg havde ringet til lederen. Vi besluttede os for at have tro på, at pengene ville komme. I løbet af få dage var der både sponsorater, jobs og fonde, som havde ringet og sagt, de ville støtte os!
Det blev et bevis for mig på, at Gud også ønsker at hjælpe os økonomisk med de ting, vi drømmer om, selvom de kan virke banale. Aldrig i min forventning havde jeg turdet tro, at jeg også selv skulle få lov at komme med. Men Gud vil det bedste for os, og ser vores hjertes længsler – også når det handler om økonomi.
