Arbejde ramt af senfølger

Den umiddelbare konklusion i rapporten ”Statistik om kirkelige ungdomsgrupper 2019 – 2022” viser, at ungdomsgrupper i de større byer oplever vækst. Men det er ikke nok til at forhindre et generelt fald i tilslutningen på 9,45 %.

– Langt de fleste af de ungdomsgrupper, der har oplevet tilbagegang, angiver Corona-epidemien som hovedårsag. Men det er ikke den eneste årsag. Flere nævner også, at udskiftning i lederstaben og generel mangel på ressourcer også er årsag til tilbagegang, fortæller projektleder Rasmus Jonstrup i rapporten.

40 ungdomsgrupper fra omkring 160 frikirker har svaret på, om gruppen af 16 – 25-årige er vokset eller gået tilbage i perioden 2019 – 2022. Grupperne er blevet bedt om at angive mulige årsager til vækst, stagnation eller tilbagegang. Rapporten udkom digitalt i oktober 2022.

Aflys hvis du har lyst

Ungdomsgrupperne i ”mindre byer med færre end 10.000 indbyggere” fortæller, at de unge flytter væk for at studere og ikke kommer tilbage.

– Enkelte fortæller om en ”Last-minute-cancellation”-kultur, som et stigende problem: De unge føler sig ikke længere forpligtet af fællesskabet. De er parate til at aflyse aftaler og ændre planer i sidste øjeblik, når mere spændende tilbud dukker op, fortæller projektleder Rasmus Jonstrup, bibellærer på Mariager Højskole.

Undersøgelsen er gennemført for Studiecenter for Menighedsbaseret Teologi (SCMT) og Ungdomsledernetværk (ULN), der består af otte forskellige kristne børne- og ungdomsorganisationer i folke- og frikirke.

– Hele det sekulære verdensbillede udfordrer unge kristne i troen på Gud. Derfor må kirken imødegå sekulariseringen ved at italesætte, hvordan evangeliet er relevant i en post-kristen tid, fortæller han til baptist.dk.

– Jeg tror, mange unge længes efter autentisk fællesskab. Mange kloge hoveder nævner, at selv om man bliver meget mere ”connected” med hinanden via sociale medier, så bliver man mindre ”connected” i virkeligheden. De unge savner ægte sociale relationer, mener Rasmus Jonstrup.
Sammen-sammen
Undersøgelser fra CUR (Center for Ungdomsstudier) peger også på, at de unges fester betyder meget mere end nogensinde tidligere.

– Jeg tror, det er, fordi man længes efter et rum, hvor man er ”sammen-sammen”, fysisk sammen, hvor man lærer hinanden at kende. Her tror jeg virkelig, at kirkelige ungdomsgrupper kan noget, siger Rasmus Jonstrup.

– Det er jo ikke nyt, at vi kan skabe det rum i kirkerne. Men måske at det betyder så meget for de unge og deres trivsel.
De unges mistrivsel

– Rigtig mange unge har psykiske udfordringer. Jeg tror helt klart, at kirken kan bidrage med noget. Jeg tror faktisk på, at evangeliet kan virke frisættende på mange måder – også overfor psykisk mistrivsel.

– I kirken behøver man ikke leve op til kravene i præstationssamfundet: Man er allerede accepteret. Man er allerede god nok. Man behøver ikke frygte – være angst – for der er allerede en Gud, som er der for en.

21% har vækst

I undersøgelsen angiver foreninger med vækst årsagerne som: ”Ansættelsen af en ungdomsleder…”, ”God energi omkring kirken…”, ”..der var brug for noget nyt” og ”Vi har nået en kritisk masse i gruppen, som gør, at det tiltrækker flere unge til byen og kirken.”

– Vi regner med at lave en undersøgelse igen i 2025, så vi kan lave statistik på udviklingen, håber Rasmus Jonstrup.

– Min fornemmelse er, at tilbagegangen i ungdomsgrupperne ikke kun skyldes Corona. Jeg har rejst en del rundt blandt ungdomsgrupperne før Corona. Tilbagegangen var begyndt allerede dengang. Og jeg tror, vi desværre kommer til at se det fortsætte, slutter han.